Undren

Hvad trigger de gode / dårlige vaner?

Jeg undrer mig over hvordan vaner i første omgang opstår, og hvordan en person med ellers gode vaner, viljestyrke og livsstil kan ende op med en hel række dårlige vaner.

Hvorfor vender det, og hvad er det der får det til at vende? Sker det gradvist over tid, og kan en dårlig vane, medføre andre dårlige valg og vaner; og viceversa for de gode vaner? Hvorfor kammer nogle vaner over, og ender i decideret misbrug? Til syvende og sidst foregår det hele så i hjernen? En hel bunke af spørgsmål, som jeg vil søge at hitte rede i.

 

Trigger din hjerne

Nogle peger på, at der overalt findes såkaldte triggers, som påvirker de gode / dårlige vaner (eller valg), som vi hver især har. Jeg vil godt godtage præmissen, da jeg jo selv kender købsprocessen med videre. Butikkerne er helt sikkert bygget op omkring denne tankegang, som denne artikel så fint påpeger (https://mindhelper.dk/mental-fitness/daarlige-vaner-saadan-giver-du-dem-et-los-bagi/). Artiklen mener endda, at det vil være derigennem at vi kan ændre på vanerne. Vi påvirkes dagligt og alle steder, ud fra tankegangen om hvordan vore hjerne kan trigges til handling. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg at jeg tillægge triggers hele æren for vanen/handlingen. For så ville der jo ret beset ligge de samme varer på kassebåndet for hver enkelt kunde. Som oftest appellerer triggers til reptil hjernen (den primitive), der mest handler om lyst eller flygt reaktioner, som skal aktiveres her og nu. Og der er vi trods alt ikke hele tiden. Vi er jo ikke (kun) dyr.

 

Viljestyrke og motivation

Der må være flere psykologiske faktorer som spiller ind. Som for eksempel viljestyrke, og evnen til at sætte sig nogle mål og forestille sig slutresultatet. Evnen til at motivere sig selv til at løbe en tur, ved at minde sig selv om hvor godt man har det bagefter, selvom man er tæsketræt og næsten ikke orker at skifte til løbetøj. Ifølge antologien i det forhenværende afsnit, burde det så også påvirke at man rent faktisk kom ud at løbe, ved at man fra morgenstunden tog dette outfit på som det første om morgenen. Min personlige erfaring er, at det er den personlige motivation og viljestyrke, der vejer tungere end det bevidste valg af trigger (løbetøjet). Indrømmet, triggeren kan godt være med til at påvirke lysten, og siden beslutningen/overvejelsen om at komme ud ad døren på en frisk løbetur. Men det holder ikke længe, hvis ikke også motivationen er der. Så siver det ud ad kroppen som luften på en ballon. Med det resultat, at jeg går rundt i mit spændstige outfit, og til sidst ender med en samvittighed sort som kul, hvis jeg aldrig kom af sted. Situationen ændrer sig fra at være win-love (me) til loose-hate (me).

Hvad er det der gør, at vi i nogle livsfaser er enormt gode til at holde selvdisciplinen oppe, imens vi i andre perioder lader os rive med af de lette løsninger, eller “flygter” lidt fra dagligdagen eller en presserende opgave, ved at “forkæle” os selv med “trøste-” TV-serier/shopping/usund kost eller dét som er værre? (alkohol, stoffer osv). Er stress den eneste faktor. Kan det også kobles sammen med vores selvhad/selvkærlighed (selvtillid)? Og er det her, at vi skal finde nøglen til at forstå misbrugerens helvede?

 

Hvad sker der i hovedet på dig?

Hjernen er jo, som anført af videnskaben, lavet af plastisk materiale. Den ændrer og former sig igennem hele livet. Bogstaveligt talt efter hvad den udsættes for. Det er ikke min påstand, den stammer fra Annette Prehn, hjerneforsker. I en mere udfoldende form udtrykker hun det således:

“Aktivitet i vores hjerner sætter gang i kædereaktioner mellem hjer-
necellerne, og forskere har fundet ud af, at disse kædereaktioner rent
fysiologisk forandrer vores hjerne. Når du er færdig med at læse denne
artikel, ser din hjerne fx ikke ud på samme måde som før. Hjernen er
nemlig plastisk – dvs. formbar og fleksibel – og ny læring sætter sig nye
spor, livet igennem.” (Prehn, Annette, 2016).
Tankevækkende, ikke sandt? Som læser har jeg nu taget dig med ud på en rejse. Du skal samtidig tage stilling til, om du vil fortsætte rejsen med mig. For hvad nu, hvis du ikke bryder dig om hvad jeg gør ved din hjerne? 🙂 Ro på. Jeg har ingen større agenda. Men jeg håber på at gøre dig mere bevidst om dine valg og vaner, og dermed forhåbentlig også løfte sløret for hvilken rolle din hjerne spiller i denne kontekst. Lad os samtidig slå fast, at jeg skriver ud fra en undren, og en søgen på svar. Det er ikke sikkert, at du ville lede efter de samme svar. Og jeg kan på ingen måde garantere, at dét som jeg finder frem til, er endegyldige svar (jeg tror nemlig ikke på at de findes). Men jeg tror på, at vi konstant bliver klogere, ved at forbeholde os retten til at reflektere over disse svar, via en undren og en stillingtagen til de svar, som vi finder frem til. Og at vi derved finder frem til nye koblinger, eller forbindelser om man vil. Akademikerens evige brød og kilde til en søgen.

Så for lige at vende tilbage til sagens kerne, må det jo netop betyde, at vi bliver hvad vi udsætter os selv for. Vores valg (og tanker) bliver således selvforstærkende. Den tanke synes jeg er ret vigtigt at holde fast i…..

 

Vanens magt

Så er det mon derfor, at man bliver hængende i dårlige vaner, som man kan få både dårlig samvittighed og sort humør af? Hænger det sammen med hjernens anatomi, og at man over tid, har ladet for eksempel hypofysen få et let fix dopamin, som den så kræver at få mere af? Skåret ud i pap og bøjet i neon, betyder det for eksempel at de timelange visit på eksempelvis facebook ikke er så uskyldigt tidsfordriv endda. Bevares, man kan finde både vigtig og aktuel viden der, men der er langt mellem guldkaramellerne. Hjernen guffer løs på tomt indhold som en anden mac-mand i søgen efter mere underholdning (eller i en higen efter at nå til  bunds/finde mening i denne tilsyneladende endeløse strøm af ligegyldigheder). En hjerne der får lette dopamin fix (eller dårlige ditto), vil altså let blive påvirket til at fortsætte i samme kategori. Dopamin suset vedrører afhængighedscentrene i hjernen. Annette Prehn (2016) påpeger ligeledes at sindsstemninger fra musik, dialoger og temaer (yes, serierne!) kan påvirke humør og livssyn i meget væsentlig grad. Så altså to-tre stærke faktorer som viljestyrke og motivation nu er oppe imod; idet hjernen jo former sig efter det, som vi udsætter den for (huh!). Så kan det godt være, at jeg lige trækker selvkritikken lidt tilbage. Men samtidig ånder lettet op. Noget tyder nemlig på at jeg kan tage magten tilbage. Fordi du nu er bevidst om nogle af de ting, som rører sig i hovedet og psyken på dig, kan du komme videre. Det er muligt, at du gerne vil fordybe dig mere i disse emner, for at blive mere bevidst. Go ahead. Det værste der kan ske er, at du gør din hjerne stærkere og mere modstandsdygtig over for impulser og ydrestyrede påvirkninger (såsom triggers).

 

Tag magten tilbage, og styr mod de gode oplevelser

Det blev nævnt indledningsvist i letkøbte sætninger i dette indlæg; det handler i en vis grad om hvordan vi griber dagen an. Og dermed hvilke handlinger og beslutninger, som vi begår fra dagens spæde start. Det handler dog også om hvordan man favner det som sker! Væk med den sorte samvittighed. Erkend, tag ansvar, og kom tilbage på sporet. Find elementer frem, som påvirker den positive energi i dig, og grib så slagets gang derfra, ved at finde din indre viljestyrke og motivation frem. Er det noget som du mangler, så find redskaberne til at arbejde med dem. Ved egen hjælp, din coach eller andre, der forstår at tale dig op, og som kan hjælpe dig med at se (for)målet med det, som du skal. Vi er forskellige, og det vil de knapper der skal justeres på også være. Men kernen i det er, at vi agerer fra indrestyrede processer, og ting som handler om os selv. Viljestyrke og et ansvar for at handle inden for vores egen indflydelsescirkel (Covey, S.R, 1992).

Så er jeg faktisk tilbage til eksemplerne med den indre dialog. Den er tilsyneladende alfa-omega for alt hvad der foregår, og kommer til at ske, i dit liv. Det lyder måske en smule kvalmende og banalt. Men det er da også hamrende interessant at erfare, hvor meget neuroner, psykologi og sindsstemninger er koblet sammen. På den måde kan overspringshandlingerne fra din stressede livssituation (skræmmende/stressende opgave osv) ende med at overtage din dagsrytme, hvis ikke du er dig selv bevidst om dine mål (og ønsker for dig selv), og ikke indser hvorfor du handler som du gør, og spørger dig selv, om det er dét liv som du vil leve. Det øjeblik du bliver bevidst, bliver det måske en lille smule lettere at tage magten tilbage, ved at slukke for dit TV, lægge mobilen væk, og så videre. For dét du giver opmærksomhed former dit liv, og din hjerne. Og sådan fortsætter det i resten af dit liv, minut for minut … Det er dit valg, dit liv. Du bestemmer selv (og der var ingen der sagde, at det altid var let!).

Tror jeg så, at vi aldrig må tillade os selv at slippe tøjlerne og komme lidt væk fra presset? Jo det må vi bestemt. Det kan vise sig at være livsnødvendigt, eller den direkte vej til at få gang i en fastlåst proces. Det som vægter er, hvilke vaner som vi lader forme vores hverdag, og dermed vores liv. At vi ikke underkender vanens magt, og sørger for at opbygge vaner, som gør os godt.

Selvom Annette Prehn (2016) påpeger, at der er meget at vinde ved at fokusere på at associere sit mål, og derved via tankens magt navigere uden om amygdalas frygt og kampcenter, kan man så helt abstrahere fra forløsningen ved psykoterapien? Dertil må man sige, at det handler om mønstret hos den enkelte – og vel også, at det ene ikke udelukker det andet. Hvis man kan konstatere hvad det er der “trigger” én til de dårlige vaner/valg, så er der jo meget at hente ved at se frem, og ikke tilbage. For sandheden er også, at traumer ikke altid har godt af at komme op til overfladen. Der ligger jo også en beskyttelse i at fortrænge oplevelserne. Hvis traumet forhindrer den enkelte i at komme ud af sin fastlåste situation, og fastholder personen i smerten, så er der jo al mulig grund til at bearbejde det, ved at få fokus væk derfra. Det positive er, at der foreligger en valgmulighed, og at man selv ved erkendelsen af et traume, kan vælge at se frem. Det er jo et fremskridt af format, at forskningen er nået frem til denne erkendelse.

Min undren har givet mig en søgen på svar, som jeg kan forholde mig til nu. De svar vil sikkert også give mig udfordringer, når det bliver hverdag igen. I udfordringen vil jeg stille mig selv spørgsmål som, hvorfor jeg handler som jeg gør, og hvor jeg vil hen? Det viser, at jeg har rykket mig lidt, og at det giver mig et nyt standpunkt at se på mig selv ud fra. Det giver muligvis grund til anden undren, men for nu, har jeg fundet valide svar, som jeg kan forholde mig til, og agere ud fra. Det er helt fint, og lige som det skal være.

Reklamer

Et U-land i Norden

HumanRights-art2

Kilde: FN, Universal Declaration of Human Rights.

Jeg undrer mig over hvordan Danmarks politikere gang på gang forsøger at lave krumspring  med Grundloven og menneskerettighederne, uden at de danske domstole og Højesteret reager (sidstnævnte har beføjelserne til at annullere en eventuelt vedtaget lov).

Hvorfor denne tavshed? Vi har et grundlovssikret tredelt system, samt en ytringsfrihed, der alt andet lige må betyde, at deres embede eller position ikke vil være i farezonen, som følge af deres udtalelser. Er det den danske presse, som ikke ønsker at give dem taletid, fordi det ikke giver de sælgende overskrifter, grundet en drejning i den offentlige holdning? – Og er den holdning som vi præsenteres for overhovedet repræsentativ for den danske befolkning, eller er det pure agendasetting og framing, der er i spil?

Uanset hvordan landet ligger, bør man som juridisk repræsentant (Højesteret) så ikke forsvare retssystemet, og de dertil hørende grundlovssikrede menneskerettigheder i et demokratisk I-land som Danmark? Det som vi er vidner til, burde møde større opstand generelt. Hvordan kan vi overhovedet acceptere en siddende Justitsminister, som ikke har denne grundlæggende juridiske respekt for landets love og retsprincipper, hvor ingen uanset tro eller afstamning må diskrimineres for loven?

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kilde: Danmarks Riges Grundlov.

Hvad skal vi stille op med et samfund, hvor ligheden for loven negliteres af den siddende Regering? – hvor det i øvrigt er Politiet der, som den udøvende magt, skal bestemme grænserne for disse såkaldte zoner for dobbeltstraf? Hvilken retssikkerhed giver det for det enkelte individ? Hvordan skal domstolene (den dømmende magt) praktisere en sådan lov i praksis? (hvad betyder en dobbelt strafferamme egentlig?). Det er dybt problematisk; og det strider imod alle retsprincipper nedfældet i såvel Grundloven, som i menneskerettighedserklæringerne. Det undrer mig at det siddende Folketing ikke gør større opstand mod Regeringens seneste ønske om at indføre dobbeltstraf i de såkaldte “ghetto” beboelser rundt om i landet. Burde det være muligt for andre end Folketingets medlemmer at indstille mistillidskvotum til en minister, herunder Kongehuset eller ved repræsentativ borgerhenvendelse til oppositionen til den siddende Regering? Tredelingen af magten, skulle sikre at lovforslag og vedtagelser af lov skal foretages af Folketinget, og udøves af Regeringen. Men i praksis ser det ud til, at det er den siddende Regering som har mest travlt med at udstede lovforslag.

human-rights-art1
Kilde: FN, Universal Declaration of Human Rights.

 

Alle er født med lige rettigheder

Det lader til at 10-15 års propaganda for alvor er ved at slå rode i det danske samfund. Det bekymrer mig. Hvordan kan vi stiltiende acceptere, at der skeles mellem race, kultur, religion og bopæl, for tilgangen til de danske institutioner og retsvæsen? Endda uden ved lov, men ved et forslag, der skal administreres efter forgodtbefindende. Jeg mener at det er skammeligt, og på linje med forhold i Ulande og i apartheidsystemer.

Hvorfor sidder vi bare med hænderne i skødet og ser til? Har vi så stor autoritetstro, at vi ikke kan se, at den er helt gal, og at vi bør handle?

 

Hvad er en ghetto?

Ordet ghetto dækker over begreberne alment eller socialt boligbyggeri. De er tiltænkt de personer, som har trange økonomiske midler, og skal sikre dem, at de har tag over hovedet. Igen må man undre sig. Hvorfor denne hetz, på i forvejen sårbare grupper i Danmark? Det seneste udspil omkring disse ghettoer, i tråd med ovenstående er, at man vil straffe folk med lavere kontanthjælpsydelser, hvis man bosætter sig i disse boliger. Men er disse boliger da netop ikke tiltænkt denne befolkningsgruppe? Hvornår kom der et sådant skred, at man vil opdele det danske samfund i de klassekategorier, som man i årevis har søgt at udligne, for at skabe et velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder. Dét som Venstre (og Regeringen) er i færd med lige nu, er det stik modsatte. Man graver grøfter og skaber unødvendig usikkerhed i landet.

Endvidere virker det så meget mere grotesk, at disse tiltag kommer i kølvandet på stramninger i såvel dagpengesystemet, som i kontanthjælpen. Jeg frygter at nogle mennesker kan risikere at komme alvorligt i klemme her, og aldrig komme på fode igen, i det danske system. Er det velfærd, og er det værdigt for det enkelte individ?

FAKTABOKS

almennyttige boliger, sociale boliger, lejeboliger opført som offentlig støttet boligbyggeri af et godkendt almennyttigt boligselskab; siden 1996 anvendes betegnelsen almene boliger.

Boligerne blev oprindelig opført til den økonomisk svagere stillede del af befolkningen og til børnerige familier. En koleraepidemi i 1853 blev anledningen til en første filantropisk indsats på boligområdet i København, (…) Senere tog selvorganiserede arbejdere, fagforeninger samt arbejderkooperationen initiativ til oprettelse af boligforeninger og -selskaber.

Boligformen bliver i stigende grad anvendt til at løse boligsociale problemer, hvilket i nogle bebyggelser præger lejersammensætningen.

kilde: http://denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Bolig/Boligforhold/almennyttige_boliger

 

 

 

Om lidt er kaffen klar …

kaffen er sat over, og om lidt starter dagens dont. Listen er alenlang, og jeg er meget bevidst omkring, at jeg skal holde et højt tempo, hvis jeg skal have en chance for, at komme i mål. Igen i dag.

Det er der ikke noget skelsættende ved. Det er mandag. Det er det der skal til. Men jeg undrer mig over fænomenet atter en gang. Hvad er det for et samfundsparadigme, som vi har sat op? Hvad er det der gør, at alting skal opleves i susende fart, med 160km/t, og vinduerne rullet ned, så det eneste vi mærker er den susende buldren, indtil vi er lige ved at segne? Er vi virkelig et mere effektivt folkefærd, bare fordi vi kører i et efterhånden umenneskeligt tempo? Eller er der snarere tale om overlevelsesmanøvrer den ene dag efter den anden? Overlevelsesmanøvrer, hvor det at være menneske, og at mærke sig selv, sættes til side for autopiloten? Der er slet ikke tid til de dybe tanker om livet. Selvet. Drømmene. Spontanitetens glæde.

Alt skal sættes i struktur og planlægges nøje ned til mindste detalje. Aftaler, og relationer skal lægges ind i et skema, for at skabe en rytme som holder kaos i ave, og sikrer et socialt liv. En præmis som jeg har svært ved at affinde mig med, efter mange år i en anden kultur. Men skik følge eller land fly – så derfor er det mig som må indordne mig. Selvom jeg reelt er til mere glidende overgange og spontanitet, hvor det ikke virker hverken forstyrrende eller anmasende, at spørge til om man liiige kan komme forbi.  Jeg forstår godt trygheden i at planlægge sig ud af alting. Men jeg ved ærligt talt ikke, om jeg synes at det bliver bedre af det.

Alt skal sættes i struktur og planlægges nøje ned til mindste detalje.

Selv weekender, og såkaldte hellige hviledage (søndage) er under pres. Familierne skal kunne fremstille det ene event scenarie efter det andet. Jeg er tilhænger af, og på sin vis afhængig af, nye oplevelser. Men her på matriklen hiver vi ofte stikket helt ud. Trods alt, og helt bevidst. Puster ud, ånder ind. Frisk luft, kedsomhed, nærvær, hygge, krea, trummerum og langsommelighed. De dage har det med at flyve afsted, og afstedkommer et ønske om mange flere af slagsen. Vi bor i en 2 værelses tæt på stranden, og på sådanne dage ynder jeg at “lege” at vi virkelig er i sommerhus. For det er her, at det bliver legitimt at sætte tempoet ned. I sommerhuset, på ferien i sydens bjerge og så videre. Men er det i virkeligheden helt nok?

Kaffen er brygget færdig, og jeg må lægge denne tankestrøm fra mig. Dagens opgaver skal ordnes. Energien er høj, for vi har ladet op i weekenden, så jeg er klar til at smøge ærmerne op, kridte skoene og komme ud af starthullerne. Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar (til indtagelse i rigelige mængder).  God dag!