samfund

Smadret kompas

Vi lever i en tid, hvor virkeligheden overgår fantasien. Det amerikanske præsidentembede ligner en soap (red: parodi), og herhjemme får politikere, der begår åbenlyst lovbrud lov til at blive siddende på deres poster, imens den ene politiker efter den anden, har mere end travlt med at holde hånden over den pågældendes hovede.

Det virker mere eller mindre tragikomisk. Det sørgelige er, at det har vidtrækkende konsekvenser. Politikerlede er blevet et verdensomspændende ord, der har samme klang, som fra tiden før den franske frihedsrevolution.

Det skader moral og tiltro til demokratiet og de folkevalgte, når det eneste de udøver er magt og enevælde, frem for ansvar og demokratisk management – herunder med respekt for demokratiets funktion og det enkelte individ.

Kompasset og forståelsen for ret og vrang er ganske enkelt smadret, og sat ud af funktion. Der skrives en spinhistorie, og så tærsker vi langhalm på den, i stedet for at rette fokus på de reelle problematikker. Det har stået på så længe, at de nuværende politkere nok ikke engang kan forstå problemet, da det er det eneste de har lært af deres forgængere(!)

Herhjemme opfører vi os som en flok lalleglade, der råber et bøvs eller flere på de sociale medier (herunder undertegnede i denne lille klumme). Hvad sker der for opstanden? For underskriftsindsamlingen der kalder på retssystemets virke, og sætter den minister på plads, der har begået lovbrud? – og som endnu en gang, ser højt på menneskerettighederne! De selvsamme kriterier der er kimen til, at et demokrati kan bestå.

Hvor længe vil vi lade stå til, og lade den omvendte verden herske? Fortsætter det i samme stil, vil det snart ikke være muligt at kende forskel på demokrati og diktatur. Dette er blandt andet Rusland, Venezuela og Tyrkiet glimrende eksempler på. Det er ikke den fremtid eller den samtid som jeg ønsker. Det tror jeg egentlig at de færreste gør. Jeg undrer mig over, hvordan det kan være at vi er så handlingslammede. Er vi blevet frøer, der er sat over i den kogende gryde, og som ikke hopper op, fordi vi gradvist vænner os til temperaturen, og går til grunde førend at vi når at opfatte problemets karakter og omfang?

Jeg vil gerne holde mig til at være positiv, og til at se det positive perspektiv i tingene. I forhold til verdens gang, bliver det mere og mere problematisk og mudret. I dén kontekst er det nok også vigtigt at anføre, at det ikke just er de positive informationer og nyheder, som vi bombarderes med i diverse medier. Det mest positive jeg tør håbe på i denne sammenhæng er, at der en dag vil ske en forandring, hvor det blandt vil være via de sociale medier, at refærdigheden vil ske fyldest. Eventuelt med konvergens til offline, og en samling af masserne i en demonstration. At vi kræver handling og retfærdighed, uden at det behøver at ende i den rene opstand eller borgerkrig, som det er tilfældet i de lande hvor anarki og korruption har haft frit spil for længe. Denne kalden på retfærdighed og handling, sker for tiden i USA. Underskriftindsamlingen der kræver præsidenten afsat, og demonstrationer for flere aktuelle sager, florerer. Måske er det kun et spørgsmål om tid, førend at også denne tendens og kultur spreder sig til de danske farvande. Man har vel lov til at håbe. Samtidig håber jeg også på, at vi ikke når at blive så splittet et folkefærd, som det nu er tilfældet i USA, førend at vi udøver modmagt i den rette karakterstyrke.

Det er mit håb, at vi med den tilgængelige viden, og et stadigt tiltagende uddannelsesniveau, vil se en fremgang i vores krav til omverden, herunder politikere og virksomheder. At vi stiller krav til gyldgihedsprincippet, og er kritiske over for sandhedsværdien og troværdigheden i det som vi hører. At tendensen til CSR ikke blot var en trend, men noget som kontinuerligt vil vokse og gro, til det bliver mainstream, samt en konstant kilde til udvikling. Et krav og en virkelighed der handler om at opfylde FN´s aktuelle 17 målsætninger,  samt CSR målsætninger ud fra et helhjertet ønske om “to do better”. En verden hvor vi skaber win-win situationer globalt, og indser at det ikke er en trussel at Kina for tiden er det land der producerer flest biler. En produktion der vil udligne sig til lokalproduktioner verden over, når arbejdsforhold, lønninger og miljøhensyn får globale standarder. En verden hvor uro og krig ikke får hele kontinenter til at stå i akutte krise og brandslukningstilstande, men skaber forhold hvor emigration til andre lande holdes nede på at håndterbart niveau, og flygtningestrømme bliver en saga blot. Hvor fællesskabet vil sejre, og de enkelte tyraniske magthavere må indse, at når alle vi andre løfter i flok, kan de ikke beholde deres enevælde. Vi skal have det blår ud af vores øjne, der dagligt fortæller os, at det kan betale sig at være en “bad guy”, hvis man vil til magten, og have en indflydelse på verdens gang. Magt korrumperer, og særligt, når det er de “forkerte typer”, som får den inden for rækkevidde. Så lad de rette mennesker komme til roret, og lede verden på rette kurs. Det skylder vi os selv, vores børn, og vores efterkommere. Nok er nok.

Reklamer

Tid til tanker

Det slår mig, at noget af det der er virkelig gavnligt for mig ved mine studier er, at jeg får afsat tid med mig selv til tanker. Tanker som bliver stimuleret af de input, som mit studie giver mig. Dette indslag er ingen undtagelse.

Jeg får æren af at stifte bekendtskab med store tænkere – fra Derrida, over Harraway til en moderne tænker som Manuel Castells – hvor jeg inviteres til at forholde mig til filosofi, feminisme, og internettets fællesskaber. Godt for det, for det er stof der bliver lagt i min hjerne, som forplanter sig og formerer sig. Men hold nu ud, for det er ikke min viden som jeg vil prale af; men derimod hvad denne viden gør ved mig, mit sind og min krop, som jeg gerne vil dvæle lidt ved. Hvorfor nu det?

Fordi det er gået op for mig, at det er utroligt livsgivende, og at det giver en masse positiv energi, fordi jeg rent fysisk udfordrer min hjerne, og giver den noget at arbejde med. Vores hjerner er formet af plastisk masse. Den omformer sig, og tilpasser sig den aktivitet, som den udsættes for. På samme måde som resten af muskelmassen i vores krop. Fodrer vi os selv med sukker og usund mad, samt slækker på motionen, bliver vi slaskede ugidelige, dovne og i værste fald syge.

Parelliseringen burde ikke være til at tage fejl af, med reference til vores hjerner, og den aktivitet som vi dagligt udsætter den for. Medialiseringen og omgivelserne fordrer at vi bruger stadigt stigende omfang af vores kostbare tid på SoMe (social media), imens vi halser rundt i hamsterhjulet for at nå at hente børn, købe ind og lave mad. Det kræver disciplin ikke at hænge fast i opslag på fx. Facebook. Opslag som er fine nok, som et informationsgrundlag til at følge med i omgivelsernes liv, interessante debatter med videre. Men, for jeg ser et men. Vaner bliver nemt til uvaner. Hjernen får simpelthen ikke den næring, som den higer efter, når vi er på de sociale medier. Lidt ligesom nutrasweet og andre sødemidlers indvirken på kroppen, bliver vi hængende lidt længere, fordi hjernen er overbevist om, at den der belønning komme – i dette tilfælde ikke sukker, men stimuli som hjernen kan bruge til noget, og arbejde videre med. I nogle tilfælde sker dette, og det gør så ikke trangen til at zappe rundt i SoMe mindre. Zapperiet får os også til at glemme muligheden for at falde i staver, og bogstaveligt talt svømme rundt i vores egne tanker. Deri mener jeg, at noget værdi går tabt. For ved denne tankestrøm, giver man slip og lader sig inspirere, tænke større visioner, give drømmene næring, samt mærke sig selv. I sidste ende tror jeg, at det påvirker vores livskvalitet, at træffe nogle bevidste valg om hvad, og med hvor meget, vi vil fodre vores hjerne med de forskellige input.

Blot et tankestrejf herfra. Og måske, stof til eftertanke? ….

 

Red kvindens hjerte

Vidste du, at man først for nyligt har opdaget, at der er væsentlig forskel på kvinders og mænds hjerter? Sikkert ikke, for selv ikke lægevidenskaben har erkendt dette, indtil for kort tid siden. Det viser sig, at den hjertemedicin, som man i årtier har benyttet til hjerte patienter, ofte har forværret situationen for kvinderne, på grund af dette faktum. Skræmmende som ind i helvede!

Når man har forsket i medicinen, og udviklingen af samme, har man udelukkende benyttet mande kroppen som kilde. Det viser sig nu, at være en kæmpe brøler. Fordi såvel symptomer på et hjerte tilfælde, som behandlingen af samme, har vist sig, at være vidt forskellig for henholdsvis kvinder og mænd. Desværre er der forsket alt for lidt i kvindernes hjerter, og derfor ved vi uhyggeligt lidt.

Det giver sit tydelige udslag i dødsraten i blandt kvinder med hjerte tilfælde/sygdomme, i forhold til mænd. Det tal, er der nu fokus på. Det betyder, at vi alle kan være med til at bidrage til, at vende statistikken. Det er da sund fornuft, som er til af forstå.

elsk-hjertet-red5Q

Hjerteforeningen kører i disse dage en fundraising kampagne, hvor alle der har lyst, kan bidrage (med lige præcis det beløb, som man kan/vil). Følg dette link, og giv et bidrag med det samme: https://www.betternow.org/dk/elskhjertet2015

Hvis du vil vide mere om fakta, kan jeg anbefale at google på:

Doktor Marianne J. Legato (en af verdens førende forskere inden for kønsspecifik medicin)

Eller at tage et kig på hjerteforeningens webside: http://www.elskhjertet.dk/

Du kan bidrage til at redde liv (og til at lægevidenskaben bliver klogere på kvindens hjerte) – og det behøver ikke at koste dig en bondegård. Du bestemmer selv. Er der i virkeligheden så meget at tænke over?

Pssst! Du får lige linket til kampagnen igen: https://www.betternow.org/dk/elskhjertet2015