medieringer

Distance bag skærmen

Jeg vil i dette indlæg kommentere på Medieringer og distance.

De fleste der beskæftiger sig med digitale medier ved, at skærmen skaber en distance til vores omgivelser. Den knytter også mennesker sammen. Men lad os lige dvæle ved distancen. For den fordrer at vi tager et ansvar – for os selv, og hinanden.

Det omtalte tilfælde i artiklen (se link nedenfor), er et hårrejsende eksempel på distance via skærmen. Der bliver filmet, i stedet for at gribe ind for at redde den arme mand der bliver overfaldet (artiklen fra mx.dk, melder intet om hvorvidt politiet bliver kontaktet). Der sker det, at medieringen af overfaldet får en højere prioritet end at redde manden, ved at fastholde overfaldsmændene. Den ring af mennesker som ‘deltager’ passivt i overfaldet ved at filme det, er medskyldige i det meningsløse drab af den unge mand. De kunne have forhindret det i flok, ved at tage telefonen væk og gribe til handling, for at redde det menneske som lå for fødderne af dem.

https://www.mx.dk/nyheder/global/story/14013043?utm_source=bt.dk&utm_campaign=pos_2&utm_medium=article

 

Nu ligger videoen på youtube – til hvilken nytte?! Morderne vil for altid være genkendt. Det vil de mennesker som står i baggrunden også være!

Vi er nødt til at tage et opgør med den medierede verden, og forholde os til, at skærmen ofte prioriteres forud for den menneskelige og humane kontakt. Skærmen skal være velkommen, men den må ikke fratage os evnen til at reagere som mennesker, og handle når det er nødvendigt.

 

 

Reklamer