magt

Sans for demokrati

DF´s seneste udmelding om, at de tolker Grundloven efter forgodtbefindende, er i direkte strid med den juridiske praksis, udtrykker flere professorer.

Men DF holder stædigt fast i deres ret til at fortolke Grundloven efter forgodtbefindende – og i dette tilfælde som værende kun gældende for danskerne (kilde: Berlingske Politik). Juridisk kan dette standpunkt ikke efterleves, da Grundloven udtrykker den grundlæggende lov, forpligtelser og rettigheder, som vores institution, Staten, er baseret på. Man kan vende det om, og stille spørgsmålet, hvis ikke Grundloven er gældende for udlændinge, flygtninge med videre, hvilken lov er så? Svaret vil være ingen. Og dette er ikke ønskeligt for hverken “Staten Danmark” eller de individer, som det vedrører. I øvrigt udtrykker Grundloven udtrykkeligt, at loven er lige for alle.

Det er problematisk, at vi har politikere siddende ved magten, som ikke forstår noget så grundlæggende som vores forfatnings Grundlov. Det er underminerer retssikkerheden her til lands, og det er i den grad faretruende for vores demokratiske virke. Vi har på det seneste oplevet nogle eksempler herpå i praksis.

 

Magt og modmagt

Det politiske embede medfører enormt meget magt. Magt korrumperer let det enkelte menneske. Det er man opmærksom på i såvel militæret som i vores politikorps. Deraf er det ikke alle, som kan blive optaget. Det kræver en vis psykisk stabilitet. Man kan undre sig over, at samme duelighedsprøve ikke er påkrævet for noget så centraliseret for magten i Danmark, som for vores folkevalgte politikere på Christiansborg. At der forinden opstillingen til kandidaturet er foretaget faglige og psykiske vurderinger (bl.a. via test og prøver, som man jo er så forherligede over). Det ville måske endda medføre et markant bedre arbejdsmiljø, hvor det vil være bolden, og ikke manden/kvinden, der er i fokus. Jævnfør den personlige magt, som manglende motivationsfaktor for embedet. Magten vil under alle omstændigheder naturligt indgå i embedet eftersom, at det er her, at elementære beslutninger for samfundet bliver foretaget. Men dog gerne ud fra et kriterie om, at forstå hvilke dynamikker og behov, som kendetegner et sådant moderne samfund, i en globaliseret verden.

Kan man sin Foucault, vil man vide, at desto mere magteliten ikke forstår at håndtere sit embede og denne magt med ydmyghed, desto større bliver risikoen for modmagt, opstand og revolution. Sagt på almindeligt dansk, undertrykkelse og magtmisbrug, skaber modtryk. I dag foretages meget af denne modmagt via diplomatiske veje og på de sociale medier, og virker måske ikke så synlig i hverdagen, for den enkelte borger. Den forekommer måske endda harmløs. Men nogle gange kræver det kun en snebold (eller et råb), for at skabe en lavine.

 

Sociale medier – det udvidede offentlige rum

De sociale medier er, på godt og ondt, blevet stedet hvor der bliver råbt op. Men det er også stedet, der kan manifestere opstanden og den offentlige protest, når den konvergeres til offline (og sker IRL). Selv i Danmark, hvor vi er for magelige og har for travlt til at gå på barrikaderne, er dette ved at manifestere sig. Ghettopakken er et eksempel, der møder stor modstand. Beboerne føler sig med rette diskrimineret for loven. Deres opstand består p.t. i at bryde det billede, som politikerne har rejst af de pågældende boligområder. Deres opråb går p.t. viralt (men drukner måske også lidt). Det samme gælder de dårlige forhold for de mennesker, der er placeret i udrejsecentrene, hvor flere utrætteligt fortæller om forholdene via de sociale medier, samt arrangerer protester. Endelig er der den sidste nye politiske hetz mod de hjemløse, der med politiets magt, kan placeres andetsteds, og forbydes adgang til egen kommune og netværk i 3 måneder. Særligt tragikomisk bliver det, når årsagen skyldes deres hjemløshed, og at de sover på gaden, når der heller ikke findes herberger og sengepladser nok. Samt det faktum, at der findes flere hjemløse end nogensinde før. Hjemløsheden rammer nu også de unge i Danmark (hvordan kom det dertil?!). Først gik protesten viralt, og siden har der været offentlig protest. Vi hører om familier der bliver splittet ad, og børn der placeres langt væk fra Danmarks grænser. Dette ud fra et rigidt skema om tilknytning ud fra nogle årstal, og som intet har med virkelighedsbilledet at gøre, og barnets integrering i samfundet med videre (hvilket så også er et lidt kritisk og kildent kriterie, eftersom at der ikke findes nogle konkrete definitioner for denne integrerbarhed). I praksis fratvinger man skilsmissebarnet retten til at være sammen med sin forælder, fordi hun/han har giftet sig på ny, og fået barn med sin nye ægtefælle. Hvorfor rører Socialforvaltningen ikke mere på sig i sådanne sager? Det er et direkte overgreb mod barnets (og forælderens) tarv.

 

Kend din Grundlov

En Regering der ikke kender sin Grundlov, samt gang på gang forskelsbehandler, og diskriminerer udsatte minoriteter, er ikke sit embede værdigt. Vi kan ikke, og skal ikke, alle passe ind i den samme blå boks. Mennesker, og menneskeskæbner er forskellige. Derfor vil udfaldet af deres liv også være det. Jeg ønsker på ingen måde et Danmark, der opfylder de kriterier som der er lagt for dagen.

Regeringen frygter alt muligt, uden hold i virkeligheden. De maler fanden på væggen, og spreder propaganda om frygten for koranskoler med videre med højre hånd, imens asiater, amerikanere og andre nationaliteter diskrimineres og forvises med venstre hånd. Propagandaen er sat i værk, for at få opbakning til deres agenda – der efterhånden minder om et korstog mod alt hvad den globaliserede verden står for. Herunder danskere der rejser ud i verden, og vender hjem med internationale familier, fordi livet sker og kærligheden opstår. Det mest sørgelige er, at de derved risikerer at skabe trusler mod Danmark. Et barn der forvises fra en god og tryg barndom med sin familie, kan ikke andet end udvikle meget ambivalente følelser, og eventuel vrede, mod selvsamme land. Ovenikøbet med et muligt traume tilknyttet denne oplevelse. Hvis det er frygten for Koranskolerne der forpurrer deres udsyn, så lav da en lov på dette kriterie. Terrortrusler med videre imødekommer man bedst ved forebyggende arbejde, og ikke ved at opstille et fælles fjendebillede omkring en bestemt minoritet, som for eksempel muslimer. Der kan lovgives om konkrete handlinger, samt straffes derefter. Det ville rent faktisk gå i tråd med Grundloven, idet der ikke må foretages samfundsskadelig aktivitet. Men det virker komplet tåbeligt, at et tilknytningsbegreb (som beskrevet før), skulle have nogen kobling til hverken terror eller koranskoler. Og her gør den siddende Regering sig måske mere skyldig i samfundsskadelig virksomhed, end man er sig bevidst om. Man må håbe, at det skyldes uvidenhed fra politikernes side, og en dumhed, som man måske kan tilsnige sig at tilgive dem for. Også selvom det lugter langt væk af xenofobi, islamofobi, samt politisk propaganda i forsøget på at skabe et fælles fjendebillede, og dermed fjerne fokus fra noget andet, og langt mere vigtigt (som for eksempel (politiker-) korruption, en sund økonomi der underminerer det konstante sparekrav der er ved at splitte velfærdssamfundet ad, samt miljø, og så videre). Men det understreger samtidig vigtigheden af, at politikerne og den siddende Regering forstår deres teoretiske ophav, samt deres forpligtelser over for demokratiets beståen. Der er grænser for, hvor dumme aftaler, som man må forhandle sig frem til, for at besidde magten i en koalitionsregering. Det personlige ansvar bør aldrig fraviges.

Reklamer

Et U-land i Norden

HumanRights-art2

Kilde: FN, Universal Declaration of Human Rights.

Jeg undrer mig over hvordan Danmarks politikere gang på gang forsøger at lave krumspring  med Grundloven og menneskerettighederne, uden at de danske domstole og Højesteret reager (sidstnævnte har beføjelserne til at annullere en eventuelt vedtaget lov).

Hvorfor denne tavshed? Vi har et grundlovssikret tredelt system, samt en ytringsfrihed, der alt andet lige må betyde, at deres embede eller position ikke vil være i farezonen, som følge af deres udtalelser. Er det den danske presse, som ikke ønsker at give dem taletid, fordi det ikke giver de sælgende overskrifter, grundet en drejning i den offentlige holdning? – Og er den holdning som vi præsenteres for overhovedet repræsentativ for den danske befolkning, eller er det pure agendasetting og framing, der er i spil?

Uanset hvordan landet ligger, bør man som juridisk repræsentant (Højesteret) så ikke forsvare retssystemet, og de dertil hørende grundlovssikrede menneskerettigheder i et demokratisk I-land som Danmark? Det som vi er vidner til, burde møde større opstand generelt. Hvordan kan vi overhovedet acceptere en siddende Justitsminister, som ikke har denne grundlæggende juridiske respekt for landets love og retsprincipper, hvor ingen uanset tro eller afstamning må diskrimineres for loven?

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kilde: Danmarks Riges Grundlov.

Hvad skal vi stille op med et samfund, hvor ligheden for loven negliteres af den siddende Regering? – hvor det i øvrigt er Politiet der, som den udøvende magt, skal bestemme grænserne for disse såkaldte zoner for dobbeltstraf? Hvilken retssikkerhed giver det for det enkelte individ? Hvordan skal domstolene (den dømmende magt) praktisere en sådan lov i praksis? (hvad betyder en dobbelt strafferamme egentlig?). Det er dybt problematisk; og det strider imod alle retsprincipper nedfældet i såvel Grundloven, som i menneskerettighedserklæringerne. Det undrer mig at det siddende Folketing ikke gør større opstand mod Regeringens seneste ønske om at indføre dobbeltstraf i de såkaldte “ghetto” beboelser rundt om i landet. Burde det være muligt for andre end Folketingets medlemmer at indstille mistillidskvotum til en minister, herunder Kongehuset eller ved repræsentativ borgerhenvendelse til oppositionen til den siddende Regering? Tredelingen af magten, skulle sikre at lovforslag og vedtagelser af lov skal foretages af Folketinget, og udøves af Regeringen. Men i praksis ser det ud til, at det er den siddende Regering som har mest travlt med at udstede lovforslag.

human-rights-art1
Kilde: FN, Universal Declaration of Human Rights.

 

Alle er født med lige rettigheder

Det lader til at 10-15 års propaganda for alvor er ved at slå rode i det danske samfund. Det bekymrer mig. Hvordan kan vi stiltiende acceptere, at der skeles mellem race, kultur, religion og bopæl, for tilgangen til de danske institutioner og retsvæsen? Endda uden ved lov, men ved et forslag, der skal administreres efter forgodtbefindende. Jeg mener at det er skammeligt, og på linje med forhold i Ulande og i apartheidsystemer.

Hvorfor sidder vi bare med hænderne i skødet og ser til? Har vi så stor autoritetstro, at vi ikke kan se, at den er helt gal, og at vi bør handle?

 

Hvad er en ghetto?

Ordet ghetto dækker over begreberne alment eller socialt boligbyggeri. De er tiltænkt de personer, som har trange økonomiske midler, og skal sikre dem, at de har tag over hovedet. Igen må man undre sig. Hvorfor denne hetz, på i forvejen sårbare grupper i Danmark? Det seneste udspil omkring disse ghettoer, i tråd med ovenstående er, at man vil straffe folk med lavere kontanthjælpsydelser, hvis man bosætter sig i disse boliger. Men er disse boliger da netop ikke tiltænkt denne befolkningsgruppe? Hvornår kom der et sådant skred, at man vil opdele det danske samfund i de klassekategorier, som man i årevis har søgt at udligne, for at skabe et velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder. Dét som Venstre (og Regeringen) er i færd med lige nu, er det stik modsatte. Man graver grøfter og skaber unødvendig usikkerhed i landet.

Endvidere virker det så meget mere grotesk, at disse tiltag kommer i kølvandet på stramninger i såvel dagpengesystemet, som i kontanthjælpen. Jeg frygter at nogle mennesker kan risikere at komme alvorligt i klemme her, og aldrig komme på fode igen, i det danske system. Er det velfærd, og er det værdigt for det enkelte individ?

FAKTABOKS

almennyttige boliger, sociale boliger, lejeboliger opført som offentlig støttet boligbyggeri af et godkendt almennyttigt boligselskab; siden 1996 anvendes betegnelsen almene boliger.

Boligerne blev oprindelig opført til den økonomisk svagere stillede del af befolkningen og til børnerige familier. En koleraepidemi i 1853 blev anledningen til en første filantropisk indsats på boligområdet i København, (…) Senere tog selvorganiserede arbejdere, fagforeninger samt arbejderkooperationen initiativ til oprettelse af boligforeninger og -selskaber.

Boligformen bliver i stigende grad anvendt til at løse boligsociale problemer, hvilket i nogle bebyggelser præger lejersammensætningen.

kilde: http://denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Bolig/Boligforhold/almennyttige_boliger

 

 

 

Den egentlige magtelite

Så skete det. Nu er også Trump blevet rettet ind – og dét må siges at være noget af en bedrift. Noget tilsvarende skete for Obama.

Der er for mig ingen tvivl om, at det er den militære magtelite, der reelt sidder på magten i USA – eventuelt sammen med en håndfuld olieaktører (indrømmet det er spekulation, for jeg har ikke andet belæg end det scenarie, som der udspiller sig).

Endnu en gang ser vi, at det er militærets agenda, der bliver landets ditto. Sikkert under forlydende af nationens sikkerhed – men nok snarere med interesse for evindelige og uendelige militærposter, med uendeligt mange midler til rådighed for nu, og i fremtiden.

Obama, der i sind og holdning er en fredselsker, ville også lukke Guantanamo og trække tropperne ud af mellemøsten (kampagneløfte). Han endte med at indgå et kompromis, hvor der skete et tiltag i droneangreb under hans præsidentembede. Det er ikke noget vi hører meget om. Velsagtens fordi, at det er en bedrift, som han ikke er sønderlig stolt over.

Dette er et forhold, som nu er ved at gå op for præsident Trump.

Der er her tale om en mulig magtelite der er større end ham selv. En elite der kan sætte en stopper for hans embede og imperium. Dette er sikkert én af grundene til, at politikerne agerer som de gør. Det er den inderkreds, som han gerne så ville være med i. Nu er han midt i orkanens øje. Det er egentlig en ret interessant udvikling, og en meget anderledes Trump, der kommer frem på skærmen i denne kovending. Hvem véd om hunden virkelig kan blive for gammel til at lære nye kunstner? (Og altså lære dem). Spørgsmålet er så, om de så er så nye for ham – med syn for hans lave moral i forretningsøjemed – eller om det blot er nogle andre der aporterer bolden, som han skal hente?.

http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-08-22-trump-er-vendt-180-grader-i-forhold-til-militaer-indsats-i-afghanistan