IQ

Sprogets små finurligheder

Det slår mig, at sprog smitter – og ofte uden at vi bemærker det, eller tilægger det større betydning. Pludselig hører man andre bruge sine egne udtryk, eller man har taget andres udtryk til sig. Det fænomen kender de fleste måske til, og der er vel ikke grund til større refleksion – og dog.

For det er jo sådan, at også de mere uheldige gloser ryger med. Jeg er opvokset med en far, der kunne finde på at slå hånden i bordet og sige: “I må fandeme ikke bande”. Det har vi grinet meget ad i vores familie; for med til den historie hører også, at det var ham som måtte lægge flest penge i bandekassen, før han så også nedlagde den. Måske fordi straf ikke er vejen frem. Men hvad er så?

En nyere undersøgelse viser, at det mest brugte og verdensomspændte bandeord er “fuck” Det er stadig meget ildeset og ilde hørt i engelsktalende lande, såsom USA, England og Australien. Personligt kender jeg netop til en ret veluddannet dansk kvinde, der ved at komme til at benytte ordet ved skranken i en engelsktalende lufthavn, oplevede at blive passet op af en vagt, der bad hende om at sætte sig hen på en bænk og først komme tilbage, når hun havde valgt at lægge f-ordet fra sig (no kidding!). Mens det i Danmark af yngre generationer benyttes mere skødesløst i stedet for et OMG eller det tidligere “pis”. Jeg selv er ingen undtagelse – og det er med en vis bævren i stemmen, at jeg må tage ansvaret for at min søn på 6 år også benytter f-ordet (dog noget mere flittigt end jeg selv). Læs mere om undersøgelsen her

Indrømmet, bandeord er ikke kønne at høre på, men de har efter sigende en dybere psykologisk mening – og skulle rent faktisk være sunde, og ifølge nogle også et tegn på afsenderens intelligens (stik mod ørets øjeblikkelige opfattelse), en stressafleder med videre. Det er vidstnok en sandhed med modifikationer at brugen af bandeord skulle være et tegn på intelligens, og er mere rettet mod brugen af bandeordene, og kreativiteten bag; sådan som denne artikel fra videnskab.dk belyser det.

For egen regning må jeg indrømme, at min søns banderi, har sat fut i mit eget, og til tider finurlige sammensætning af bandeord; mest løseligt brugt så sent som i fredags til en julefrokost, hvor jeg fik sagt noget i stil med “pisse-lorte-fuck*” Et ord der overhovedet ikke giver mening, men som sikkert skulle bruges til at understrege dét, som jeg nu ikke kan huske hvad var (hvilket de påhørende temmelig sikkert heller ikke kan, fordi bandeordene runger for ørerne endnu, og larmer alt alt for meget). Så f****ing-stop dog, med det svovleri!

For nok kan vi blive enige om at det har bredt sig som en steppebrand. Men er det reelt en undskyldning for at undgå at rette op på det? Det mener jeg ikke. Jeg skal være den første til at hive op i barmen, og forsøge mig med lidt mildere og mere gammeldags udtryk som “åh gud” “for katten i hatten” “OMG” og så videre, for lidt stressafleder kan vidst ikke helt undgås med sproget, eller kan det?

Hermed vender vi tilbage til indledningen. Sprog smitter. Omgås man ikke banderiet, forsvinder det også, lige så stille og roligt. Nuvel det er min påstand. Men det er også min personlige erfaring. Fra at være opvokset i et pænere hjem, med en slemt bandende far (til trods for sin høje stilling); drog jeg ud i verden, for at møde nye mennesker. Mennesker, som ikke bandede når de talte dansk, eller det andetsprog, som jeg lærte under mit kulturophold. Det gik der et år med. Da jeg kom hjem, bandede jeg langt mindre, hvis overhovedet og i en meget mildere udgave. Flere år senere lærte jeg så at bande (fælt) på fremmedsproget grundet mødet med andre mennesker; og der gik en rum tid, hvor jeg bandede på dette sprog længe efter at jeg var vendt retur til Danmark. Dette er gledet ud i horisonten, og nu bander jeg så på nu-moderne-dansk, som de unge jeg omgås med.

Summasammarum, så har jeg besluttet mig for, at svovleriet her på matriklen må tage en drejning. Vi skal have lov til at udtrykke hvad vi mener, men vi skal også udfolde vores sproglige kreativitet, ved at benytte alt andet end eder, til at få tingene sagt. Det bliver en spændende rejse, og jeg håber at vi kommer i mål.

Reklamer

Tomt på kistebunden?

tom-kisteGår du og grubler over din økonomi, og ser det helt sort ud for dig (og evetuelt din familie)? -så stop en halv. Der er nemlig meget at vinde, ved at tage kontrol over dine tanker.

Det er dokumenteret, at økonomiske kvaler -eller rettere tanker som dvaler ved dem- nedsætter hjernens aktivitet/intelligens niveau. Se artikel her. Herved får man mindre overskud til at udføre sit arbejde, løse praktiske gøremål m.m. Kaos avler kaos. En negativ slipstrøm, som ville være svær at komme ud af.

Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad søger rekord mange familier om julehjælp i år. Stigningen er markant. Altså er du ikke alene om, at stå i denne situation. Men fortvivl ej, vejen ud af dette virvar af bekymringer og stress, ligger måske lige for.

Jeg har selv været der i år. Det tog hårdt på kræfterne, og jeg var lige ved at gå ned på det -indtil jeg stoppede op, og så lidt mere nøgternt på det. Indrømmet, jeg har også lyst til at shoppe amok -sikkert fordi jeg véd, at det ikke kan lade sig gøre lige nu. Derfor ville det være en sand befrielse at kaste sig ud i en vild shoppe dag (og den dag skal nok komme).

Det hele starter og ender oppe i hovedet. Ved at være et bevidst menneske.  Erkende hvordan jeg har det. Acceptere følelsen, og fokusere på alt det gode som jeg har! Stole på, at situationen kommer på rette køl, og føle mig rig igen, fik jeg hovedet ovenvande, og kunne igen trække vejret. Netop denne tilgang gør, at tingene normalt glider helt af sig selv. Store tænkere -som fx. Barbara Berger, her til lands- påviser, at det er universets lov, som sætter ind. (Følg evt. dette link, for at se eksempler på hendes bøger, samt finde gode råd og inspiration til hvordan du bryder tankestrømmen).

Når du igen kan trække vejret lidt, så tag tyren ved hornene, og søg efter løsninger.

Tænk praktisk og konstruktivt. Tag en snak med din bank, hvis du ligger i minus. De er ofte mere forstående end man går rundt og tror -fordi din samvittighed får dig til at føle dig skyldig med mere.  Alene det, at få fjernet skyldfølelsen, er en kæmpe lettelse.

Der er altså al mulig grund til, at nyde livet og fokusere på alt det gode, som vi har i vores liv -også når vi synes, at det er sværest!