grå dage er guld

På vej …

874a6b002685bf33aa3b873bf6eb1fc3

I denne forhippede medierede verden, tror jeg nemt at vi kommer til at glemme “hvad livet er for noget”. Vi ser de andres forkromede og polerede opslag; og alle har travlt med at vise deres bedste (ønskværdige) sider. Det er der i og for sig ikke noget galt i, at man gør. Dårlige vibes og nyheder er der rigeligt af i verden. Man skal bare huske på, at éns eget liv ikke er ved at falde fra hinanden på de grå dage.

Der er fart over feltet, og ofte mange forandringer i gang på samme tid. Alligevel forventer vi, at vi sidder og vugger på havoverfladen med ansigtet mod solen imens fødderne plasker i vandet (det sker jo også!). Et liv på overfladen har modpol i sin substans. Det er dér vi bliver formet som mennesker. Når vi rejser, skinner solen ikke altid. Det er ikke altid sommer, og hele ruten er altså ikke på motorvejen; uanset hvor i verden vi drager hen.

På de grå dage, hvor vi dykker ned i vores sind, tanker og følelser, kan vi let føle vildrede. Det kan være ubekvemt, som en kold regn. Man skal lige omstille sig. Det gælder i hvert fald for mig. Dels fordi, jeg af grundsubstans “altid” har været glad (og gerne vil være der). Med tiden har jeg dog lært, hvor forløsende det er at give plads til de grå dage, dybe tanker og lade sindet få taletid (hvor det for mig virker at sætte mig ved tasterne og sætte ord på). Hvis man giver kroppen lov til at være med, så sker der noget. Gråd kan være enormt forløsende og rense godt ud, så man bagefter sidder tilbage med en ro, fornyet energi og glæde til at komme videre. Ofte er det en skattekiste fuld af refleksion og erkendelse, som gemmer sig bag disse sving på vejen. Det bliver forløsningen fra de tågede grå dage, til solskin og måske guld for enden af regnbuen. Tågen er i hvert fald lettet.

Derfor er jeg begyndt at holde lige så meget af de grå dage, som de dage hvor jeg er let som en fjer, og flagrer i vinden. Man kan sagtens have begge fødder plantet solidt på jorden når man lander. Lette og flagre rundt, samt dykke dybt ned under overfladen, for at finde svar og løsninger. Det hele er en del af rejsen på livets vej. Når vi igen og igen kommer ud på nye veje, nye destinationer; så vil terrænet unægteligt også forandre sig. Der vil være udfordringer og fantastiske udsigter. Fuldstændig som det skal være.