Frozen

frozen1

I disse dage har isdronningen lagt sit slør over landet, og det meste af Europa. Og jeg elsker det.

Knaldrøde kinder og ben der bliver nedkølet på linje med vinterbaderens ditto, under vandreturen eller ærindet til det nærmeste supermarked. Huen er trukket godt ned om ørerne, og smilet stråler om kap med solen. Det sætter gang i inspirationen og de positive tanker. Indendøre drikker jeg flere kopper te med ingefær end normalvis (suppleret med de sædvanlige mængder kaffe); og som sådan er der skruet helt op for hyggen og livsglæden.

Naturen falder i smukke folder. Fuglene skutter sig sammen i flok, og sidder helt stille.

frozen4

Badebro

frozen2

Når Helgoland fryser til is …

Og om lidt er det weekend….

 

 

 

 

Reklamer

Et U-land i Norden

HumanRights-art2

Kilde: FN, Universal Declaration of Human Rights.

Jeg undrer mig over hvordan Danmarks politikere gang på gang forsøger at lave krumspring  med Grundloven og menneskerettighederne, uden at de danske domstole og Højesteret reager (sidstnævnte har beføjelserne til at annullere en eventuelt vedtaget lov).

Hvorfor denne tavshed? Vi har et grundlovssikret tredelt system, samt en ytringsfrihed, der alt andet lige må betyde, at deres embede eller position ikke vil være i farezonen, som følge af deres udtalelser. Er det den danske presse, som ikke ønsker at give dem taletid, fordi det ikke giver de sælgende overskrifter, grundet en drejning i den offentlige holdning? – Og er den holdning som vi præsenteres for overhovedet repræsentativ for den danske befolkning, eller er det pure agendasetting og framing, der er i spil?

Uanset hvordan landet ligger, bør man som juridisk repræsentant (Højesteret) så ikke forsvare retssystemet, og de dertil hørende grundlovssikrede menneskerettigheder i et demokratisk I-land som Danmark? Det som vi er vidner til, burde møde større opstand generelt. Hvordan kan vi overhovedet acceptere en siddende Justitsminister, som ikke har denne grundlæggende juridiske respekt for landets love og retsprincipper, hvor ingen uanset tro eller afstamning må diskrimineres for loven?

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kilde: Danmarks Riges Grundlov.

Hvad skal vi stille op med et samfund, hvor ligheden for loven negliteres af den siddende Regering? – hvor det i øvrigt er Politiet der, som den udøvende magt, skal bestemme grænserne for disse såkaldte zoner for dobbeltstraf? Hvilken retssikkerhed giver det for det enkelte individ? Hvordan skal domstolene (den dømmende magt) praktisere en sådan lov i praksis? (hvad betyder en dobbelt strafferamme egentlig?). Det er dybt problematisk; og det strider imod alle retsprincipper nedfældet i såvel Grundloven, som i menneskerettighedserklæringerne. Det undrer mig at det siddende Folketing ikke gør større opstand mod Regeringens seneste ønske om at indføre dobbeltstraf i de såkaldte “ghetto” beboelser rundt om i landet. Burde det være muligt for andre end Folketingets medlemmer at indstille mistillidskvotum til en minister, herunder Kongehuset eller ved repræsentativ borgerhenvendelse til oppositionen til den siddende Regering? Tredelingen af magten, skulle sikre at lovforslag og vedtagelser af lov skal foretages af Folketinget, og udøves af Regeringen. Men i praksis ser det ud til, at det er den siddende Regering som har mest travlt med at udstede lovforslag.

human-rights-art1
Kilde: FN, Universal Declaration of Human Rights.

 

Alle er født med lige rettigheder

Det lader til at 10-15 års propaganda for alvor er ved at slå rode i det danske samfund. Det bekymrer mig. Hvordan kan vi stiltiende acceptere, at der skeles mellem race, kultur, religion og bopæl, for tilgangen til de danske institutioner og retsvæsen? Endda uden ved lov, men ved et forslag, der skal administreres efter forgodtbefindende. Jeg mener at det er skammeligt, og på linje med forhold i Ulande og i apartheidsystemer.

Hvorfor sidder vi bare med hænderne i skødet og ser til? Har vi så stor autoritetstro, at vi ikke kan se, at den er helt gal, og at vi bør handle?

 

Hvad er en ghetto?

Ordet ghetto dækker over begreberne alment eller socialt boligbyggeri. De er tiltænkt de personer, som har trange økonomiske midler, og skal sikre dem, at de har tag over hovedet. Igen må man undre sig. Hvorfor denne hetz, på i forvejen sårbare grupper i Danmark? Det seneste udspil omkring disse ghettoer, i tråd med ovenstående er, at man vil straffe folk med lavere kontanthjælpsydelser, hvis man bosætter sig i disse boliger. Men er disse boliger da netop ikke tiltænkt denne befolkningsgruppe? Hvornår kom der et sådant skred, at man vil opdele det danske samfund i de klassekategorier, som man i årevis har søgt at udligne, for at skabe et velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder. Dét som Venstre (og Regeringen) er i færd med lige nu, er det stik modsatte. Man graver grøfter og skaber unødvendig usikkerhed i landet.

Endvidere virker det så meget mere grotesk, at disse tiltag kommer i kølvandet på stramninger i såvel dagpengesystemet, som i kontanthjælpen. Jeg frygter at nogle mennesker kan risikere at komme alvorligt i klemme her, og aldrig komme på fode igen, i det danske system. Er det velfærd, og er det værdigt for det enkelte individ?

FAKTABOKS

almennyttige boliger, sociale boliger, lejeboliger opført som offentlig støttet boligbyggeri af et godkendt almennyttigt boligselskab; siden 1996 anvendes betegnelsen almene boliger.

Boligerne blev oprindelig opført til den økonomisk svagere stillede del af befolkningen og til børnerige familier. En koleraepidemi i 1853 blev anledningen til en første filantropisk indsats på boligområdet i København, (…) Senere tog selvorganiserede arbejdere, fagforeninger samt arbejderkooperationen initiativ til oprettelse af boligforeninger og -selskaber.

Boligformen bliver i stigende grad anvendt til at løse boligsociale problemer, hvilket i nogle bebyggelser præger lejersammensætningen.

kilde: http://denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Bolig/Boligforhold/almennyttige_boliger

 

 

 

En tabt samtale

Enhver telefonsælger véd, at det kræver planlægning og øvelse at foretage et opkald. Der skal varmes op, og man skal være helt klar med sin henvendelse. Ofte er der arbejdet på en manual (eller noter), som man kan støtte sig til under opkaldet.

Det vigtigste er introduktion af hvem man er, og hvor man ringer fra, eller hvorfor man ringer. Det er det første man skal fortælle personen i den anden ende. Det må der overhovedet ikke opstå nogen tvivl omkring.

Man ved også straks om man har tabt samtalen. I nogle tilfælde betyder det ikke det store, i andre tilfælde gør det. Nogle gange kan man redde tråden, og få vendt samtalen, men det er svært hvis den starter skidt. Jeg vil her fortælle om hvordan det gik, da jeg tabte samtalen, og dermed mine chancer for at lande drømmejobbet.

Jeg havde det som om jeg havde været på første date (…)

Jeg havde det som om at jeg havde været på første date, da jeg så opslaget. Efter anden date, hvor jeg havde sendt ansøgningen og læst om virksomheden, var jeg meget spændt på at høre fra dem. Jeg kiggede konstant på telefonen i fire dage efter, at jeg havde sendt min ansøgning afsted (på datoen for deadline). Jeg havde sommerfugle i maven, og en konstant uro i kroppen. Her var det perfekte match – jeg havde de rette erfaringer, og mit speciale skriver sig flugt ind i jobbeskrivelsens kerneområde (#Digitale medier, med fokus på #online krænkelser). Medarbejderne var akademikere som jeg selv, og de havde allerede lavet mange flotte tiltag. Det kunne kun blive godt!

Jeg ville gerne ringe, for at høre om hvor langt de var nået med processen, og samtidig få dem til at mærke hvordan jeg havde det. Det sidste gjorde det en anelse kompliceret. Som telefonsælger, er det vigtigt at man holder hovedet koldt, og følelserne ude (så man ikke fremtræder nervøs); samtidig skal man selvfølgelig være venlig og imødekommende, men det er sjældent svært, hvis det er sådan man også er af natur.

Så jeg ringede …

Imens jeg ringede op, bemærkede jeg, at tankerne kredsede om, at jeg gerne ville udvise respekt for at de nok havde travlt; og jeg bemærkede samtidig at jeg ikke havde arbejdet godt nok med min dialog.

Mine tanker blev afbrudt, da telefonen blev taget (det var stifteren af firmaet) ..

-Ja god dag mit navn er C…. C….,jeg forestiller mig at I har travlt, så jeg skal nok holde det under 2 minutter

-hvor var det du sagde at du ringede fra?

Så gik det fra at være kort for hovedet, til  s n u b l e n de …

-Jeg ringer som privatperson. Det er vedrørende jeres opslag som (xxx) (arrgh!)

-Har du sendt en ansøgning?

-Ja, det er derfor at jeg ringer. Jeg går spændt og kigger på telefonen flere gange om dagen, for at se om jeg har hørt fra jer (her er tonen selvsikker nok).

-Vi er slet ikke nået så langt endnu. Vi er blevet overvældet af de mange ansøgninger.

-Det har jeg fuld forståelse for. I har sikkert også nok at se til. Jeg kunne forstå at I gerne ville have hurtigt gang i processen, så jeg ville høre hvor langt I var?

-Vi kan først give nogle svar om en til to uger, og vi skal nok sende mail (så alle hører fra os).

-Jamen ok, så fik jeg da svar på det (tak?)

-Hvad var det at du sagde du hed?

-C…. C…..

-Ok, tak. Kan du have en god dag.

-Tak i lige måde.

[end of conversation]

Og jeg vidste det. I det øjeblik jeg havde lagt på, vidste jeg, at jeg havde tabt det hele på gulvet. Samtalen varede akkurat 1:29 minut. Afslutningen indikerede tydeligvis, at jeg havde lukket for al interesse. En del af jobbeskrivelsen består nemlig i opsøgende salg og kundekontakt. Noget som jeg rent faktisk har erfaring med og som jeg behersker. Men jeg begik den typiske fejl, at jeg ringede op, uden at have styr på følelser og tanker. Jeg ville faktisk gerne vise dem, at jeg havde det som om at jeg ventede på en opringning efter en date.

Men det var ikke mig som styrede samtalen, og det skal det være. En god samtale var forløbet nogenlunde sådan her:

-god dag jeg heder C…. C…. jeg ringer fordi jeg har sendt en ansøgning til stillingen som konsulent i digitale medier hos jer.

–god dag, jeg har lidt travlt, så kan du gøre det kort?

-ja, det kan du tro.

-ser du, jeg går rundt i cirkler og tjekker min telefon flere gange dagligt, fordi jeg gerne vil høre fra jer. Ja, jeg har det som om at jeg har været på date (smiler)

(kort pause)

-Så nu ringer jeg for at høre hvor langt I er nået i processen. Jeg forstiller mig, at I har travlt, er det korrekt?

(har man lavet manualen, kan dette sagtens nå at blive sagt, uden at man jabber afsted).

–ja, vi er ikke kommet så langt, vi er blevet overvældet af de mange ansøgninger.

-ja, det kan jeg godt forstå, jeg kan jo se, at I har mange jern i ilden (jeg véd at de er få ressourcer til flere supplerende tilbud på produktpaletten). Hvornår regner I med at have set på ansøgningerne?

–Vi kan først give nogle svar om en til to uger, og vi skal nok sende mail (så alle hører fra os).

-Mange tak, og tak for at give dig tid til at tale med mig.

–Selvtak. Kan du have en god dag.

-Tak i lige måde. Jeg håber at jeg hører fra jer.

[der lægges på. Tid: 00:53.9]

 

Formålet med min samtale er at vise min oprigtige interesse for jobbet, samt at få vished om hvor i deres proces de er, med hensyn til håndtering af ansøgningerne (hvor jeg naturligvis også håber på at blive indkaldt til samtale, eller i det mindste forbedre mine chancer for det). Man kan selvfølgelig argumentere for, at den oprigtige interesse for jobbet, er tilfældet for samtlige ansøgere. Mange jobkonsulenter anbefaler nu alligevel, at man følger op på den ansøgning som man har sendt. Indrømmet, det kan virke forstyrrende for arbejdsgiver. Derfor skal samtalen også være kort og koncis, samt give et billede af hvem man er, og om man eksempelvis kan håndtere en telefonsamtale med kunden.

For den utrænede ser der måske ikke ud til at være den store forskel på disse to samtaleforløb. Det er også helt nede i de små detaljer, at forandringen sker. Derfor sker det også, at man af og til, må ændre på sin ringemanual, for at få det til at virke. Man må se på sine opkald ved at gennemgå dem minutiøst, for at se hvad der gik galt, og for at lære hvad man kan gøre bedre i den næste samtale. Har man ikke denne egenskab, vil det være for hårdt et job.

Jeg er måske også blevet ramt lidt af (dårlig) #telefonsælgerkarma. Jeg har været benhård på det seneste, når jeg er blevet ringet op fra diverse firmaer. For jeg har sandt at sige ikke tid til at bruge hverken 5 eller 10 minutter af min tid på dem, eller dét abonnement som de nemt liiige kan lave for mig. Jeg har hænderne på tasterne, og hovedet fyldt op med mit speciale, som skal afleveres om et kort øjeblik. Så det var en luksus, at jeg benyttede denne kostbare tid på at skrive og sende en ansøgning, samt følge op på den. Men det føltes samtidig som et must-do. Det er jo den virkelighed, som venter på den anden side af specialeskrivningen – sammen med arbejdet på kommende publikationer, som jeg har i ærmet (da jeg har en viden, som jeg føler mig forpligtet til at dele ud af). Mere herom senere …

 

aveces se cierre una puerta-abre-el-universo-entero