mindset

Hvad trigger de gode / dårlige vaner?

Jeg undrer mig over hvordan vaner i første omgang opstår, og hvordan en person med ellers gode vaner, viljestyrke og livsstil kan ende op med en hel række dårlige vaner.

Hvorfor vender det, og hvad er det der får det til at vende? Sker det gradvist over tid, og kan en dårlig vane, medføre andre dårlige valg og vaner; og viceversa for de gode vaner? Hvorfor kammer nogle vaner over, og ender i decideret misbrug? Til syvende og sidst foregår det hele så i hjernen? En hel bunke af spørgsmål, som jeg vil søge at hitte rede i.

 

Trigger din hjerne

Nogle peger på, at der overalt findes såkaldte triggers, som påvirker de gode / dårlige vaner (eller valg), som vi hver især har. Jeg vil godt godtage præmissen, da jeg jo selv kender købsprocessen med videre. Butikkerne er helt sikkert bygget op omkring denne tankegang, som denne artikel så fint påpeger (https://mindhelper.dk/mental-fitness/daarlige-vaner-saadan-giver-du-dem-et-los-bagi/). Artiklen mener endda, at det vil være derigennem at vi kan ændre på vanerne. Vi påvirkes dagligt og alle steder, ud fra tankegangen om hvordan vore hjerne kan trigges til handling. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg at jeg tillægge triggers hele æren for vanen/handlingen. For så ville der jo ret beset ligge de samme varer på kassebåndet for hver enkelt kunde. Som oftest appellerer triggers til reptil hjernen (den primitive), der mest handler om lyst eller flygt reaktioner, som skal aktiveres her og nu. Og der er vi trods alt ikke hele tiden. Vi er jo ikke (kun) dyr.

 

Viljestyrke og motivation

Der må være flere psykologiske faktorer som spiller ind. Som for eksempel viljestyrke, og evnen til at sætte sig nogle mål og forestille sig slutresultatet. Evnen til at motivere sig selv til at løbe en tur, ved at minde sig selv om hvor godt man har det bagefter, selvom man er tæsketræt og næsten ikke orker at skifte til løbetøj. Ifølge antologien i det forhenværende afsnit, burde det så også påvirke at man rent faktisk kom ud at løbe, ved at man fra morgenstunden tog dette outfit på som det første om morgenen. Min personlige erfaring er, at det er den personlige motivation og viljestyrke, der vejer tungere end det bevidste valg af trigger (løbetøjet). Indrømmet, triggeren kan godt være med til at påvirke lysten, og siden beslutningen/overvejelsen om at komme ud ad døren på en frisk løbetur. Men det holder ikke længe, hvis ikke også motivationen er der. Så siver det ud ad kroppen som luften på en ballon. Med det resultat, at jeg går rundt i mit spændstige outfit, og til sidst ender med en samvittighed sort som kul, hvis jeg aldrig kom af sted. Situationen ændrer sig fra at være win-love (me) til loose-hate (me).

Hvad er det der gør, at vi i nogle livsfaser er enormt gode til at holde selvdisciplinen oppe, imens vi i andre perioder lader os rive med af de lette løsninger, eller “flygter” lidt fra dagligdagen eller en presserende opgave, ved at “forkæle” os selv med “trøste-” TV-serier/shopping/usund kost eller dét som er værre? (alkohol, stoffer osv). Er stress den eneste faktor. Kan det også kobles sammen med vores selvhad/selvkærlighed (selvtillid)? Og er det her, at vi skal finde nøglen til at forstå misbrugerens helvede?

 

Hvad sker der i hovedet på dig?

Hjernen er jo, som anført af videnskaben, lavet af plastisk materiale. Den ændrer og former sig igennem hele livet. Bogstaveligt talt efter hvad den udsættes for. Det er ikke min påstand, den stammer fra Annette Prehn, hjerneforsker. I en mere udfoldende form udtrykker hun det således:

“Aktivitet i vores hjerner sætter gang i kædereaktioner mellem hjer-
necellerne, og forskere har fundet ud af, at disse kædereaktioner rent
fysiologisk forandrer vores hjerne. Når du er færdig med at læse denne
artikel, ser din hjerne fx ikke ud på samme måde som før. Hjernen er
nemlig plastisk – dvs. formbar og fleksibel – og ny læring sætter sig nye
spor, livet igennem.” (Prehn, Annette, 2016).
Tankevækkende, ikke sandt? Som læser har jeg nu taget dig med ud på en rejse. Du skal samtidig tage stilling til, om du vil fortsætte rejsen med mig. For hvad nu, hvis du ikke bryder dig om hvad jeg gør ved din hjerne? 🙂 Ro på. Jeg har ingen større agenda. Men jeg håber på at gøre dig mere bevidst om dine valg og vaner, og dermed forhåbentlig også løfte sløret for hvilken rolle din hjerne spiller i denne kontekst. Lad os samtidig slå fast, at jeg skriver ud fra en undren, og en søgen på svar. Det er ikke sikkert, at du ville lede efter de samme svar. Og jeg kan på ingen måde garantere, at dét som jeg finder frem til, er endegyldige svar (jeg tror nemlig ikke på at de findes). Men jeg tror på, at vi konstant bliver klogere, ved at forbeholde os retten til at reflektere over disse svar, via en undren og en stillingtagen til de svar, som vi finder frem til. Og at vi derved finder frem til nye koblinger, eller forbindelser om man vil. Akademikerens evige brød og kilde til en søgen.

Så for lige at vende tilbage til sagens kerne, må det jo netop betyde, at vi bliver hvad vi udsætter os selv for. Vores valg (og tanker) bliver således selvforstærkende. Den tanke synes jeg er ret vigtigt at holde fast i…..

 

Vanens magt

Så er det mon derfor, at man bliver hængende i dårlige vaner, som man kan få både dårlig samvittighed og sort humør af? Hænger det sammen med hjernens anatomi, og at man over tid, har ladet for eksempel hypofysen få et let fix dopamin, som den så kræver at få mere af? Skåret ud i pap og bøjet i neon, betyder det for eksempel at de timelange visit på eksempelvis facebook ikke er så uskyldigt tidsfordriv endda. Bevares, man kan finde både vigtig og aktuel viden der, men der er langt mellem guldkaramellerne. Hjernen guffer løs på tomt indhold som en anden mac-mand i søgen efter mere underholdning (eller i en higen efter at nå til  bunds/finde mening i denne tilsyneladende endeløse strøm af ligegyldigheder). En hjerne der får lette dopamin fix (eller dårlige ditto), vil altså let blive påvirket til at fortsætte i samme kategori. Dopamin suset vedrører afhængighedscentrene i hjernen. Annette Prehn (2016) påpeger ligeledes at sindsstemninger fra musik, dialoger og temaer (yes, serierne!) kan påvirke humør og livssyn i meget væsentlig grad. Så altså to-tre stærke faktorer som viljestyrke og motivation nu er oppe imod; idet hjernen jo former sig efter det, som vi udsætter den for (huh!). Så kan det godt være, at jeg lige trækker selvkritikken lidt tilbage. Men samtidig ånder lettet op. Noget tyder nemlig på at jeg kan tage magten tilbage. Fordi du nu er bevidst om nogle af de ting, som rører sig i hovedet og psyken på dig, kan du komme videre. Det er muligt, at du gerne vil fordybe dig mere i disse emner, for at blive mere bevidst. Go ahead. Det værste der kan ske er, at du gør din hjerne stærkere og mere modstandsdygtig over for impulser og ydrestyrede påvirkninger (såsom triggers).

 

Tag magten tilbage, og styr mod de gode oplevelser

Det blev nævnt indledningsvist i letkøbte sætninger i dette indlæg; det handler i en vis grad om hvordan vi griber dagen an. Og dermed hvilke handlinger og beslutninger, som vi begår fra dagens spæde start. Det handler dog også om hvordan man favner det som sker! Væk med den sorte samvittighed. Erkend, tag ansvar, og kom tilbage på sporet. Find elementer frem, som påvirker den positive energi i dig, og grib så slagets gang derfra, ved at finde din indre viljestyrke og motivation frem. Er det noget som du mangler, så find redskaberne til at arbejde med dem. Ved egen hjælp, din coach eller andre, der forstår at tale dig op, og som kan hjælpe dig med at se (for)målet med det, som du skal. Vi er forskellige, og det vil de knapper der skal justeres på også være. Men kernen i det er, at vi agerer fra indrestyrede processer, og ting som handler om os selv. Viljestyrke og et ansvar for at handle inden for vores egen indflydelsescirkel (Covey, S.R, 1992).

Så er jeg faktisk tilbage til eksemplerne med den indre dialog. Den er tilsyneladende alfa-omega for alt hvad der foregår, og kommer til at ske, i dit liv. Det lyder måske en smule kvalmende og banalt. Men det er da også hamrende interessant at erfare, hvor meget neuroner, psykologi og sindsstemninger er koblet sammen. På den måde kan overspringshandlingerne fra din stressede livssituation (skræmmende/stressende opgave osv) ende med at overtage din dagsrytme, hvis ikke du er dig selv bevidst om dine mål (og ønsker for dig selv), og ikke indser hvorfor du handler som du gør, og spørger dig selv, om det er dét liv som du vil leve. Det øjeblik du bliver bevidst, bliver det måske en lille smule lettere at tage magten tilbage, ved at slukke for dit TV, lægge mobilen væk, og så videre. For dét du giver opmærksomhed former dit liv, og din hjerne. Og sådan fortsætter det i resten af dit liv, minut for minut … Det er dit valg, dit liv. Du bestemmer selv (og der var ingen der sagde, at det altid var let!).

Tror jeg så, at vi aldrig må tillade os selv at slippe tøjlerne og komme lidt væk fra presset? Jo det må vi bestemt. Det kan vise sig at være livsnødvendigt, eller den direkte vej til at få gang i en fastlåst proces. Det som vægter er, hvilke vaner som vi lader forme vores hverdag, og dermed vores liv. At vi ikke underkender vanens magt, og sørger for at opbygge vaner, som gør os godt.

Selvom Annette Prehn (2016) påpeger, at der er meget at vinde ved at fokusere på at associere sit mål, og derved via tankens magt navigere uden om amygdalas frygt og kampcenter, kan man så helt abstrahere fra forløsningen ved psykoterapien? Dertil må man sige, at det handler om mønstret hos den enkelte – og vel også, at det ene ikke udelukker det andet. Hvis man kan konstatere hvad det er der “trigger” én til de dårlige vaner/valg, så er der jo meget at hente ved at se frem, og ikke tilbage. For sandheden er også, at traumer ikke altid har godt af at komme op til overfladen. Der ligger jo også en beskyttelse i at fortrænge oplevelserne. Hvis traumet forhindrer den enkelte i at komme ud af sin fastlåste situation, og fastholder personen i smerten, så er der jo al mulig grund til at bearbejde det, ved at få fokus væk derfra. Det positive er, at der foreligger en valgmulighed, og at man selv ved erkendelsen af et traume, kan vælge at se frem. Det er jo et fremskridt af format, at forskningen er nået frem til denne erkendelse.

Min undren har givet mig en søgen på svar, som jeg kan forholde mig til nu. De svar vil sikkert også give mig udfordringer, når det bliver hverdag igen. I udfordringen vil jeg stille mig selv spørgsmål som, hvorfor jeg handler som jeg gør, og hvor jeg vil hen? Det viser, at jeg har rykket mig lidt, og at det giver mig et nyt standpunkt at se på mig selv ud fra. Det giver muligvis grund til anden undren, men for nu, har jeg fundet valide svar, som jeg kan forholde mig til, og agere ud fra. Det er helt fint, og lige som det skal være.

Reklamer

En tabt samtale

Enhver telefonsælger véd, at det kræver planlægning og øvelse at foretage et opkald. Der skal varmes op, og man skal være helt klar med sin henvendelse. Ofte er der arbejdet på en manual (eller noter), som man kan støtte sig til under opkaldet.

Det vigtigste er introduktion af hvem man er, og hvor man ringer fra, eller hvorfor man ringer. Det er det første man skal fortælle personen i den anden ende. Det må der overhovedet ikke opstå nogen tvivl omkring.

Man ved også straks om man har tabt samtalen. I nogle tilfælde betyder det ikke det store, i andre tilfælde gør det. Nogle gange kan man redde tråden, og få vendt samtalen, men det er svært hvis den starter skidt. Jeg vil her fortælle om hvordan det gik, da jeg tabte samtalen, og dermed mine chancer for at lande drømmejobbet.

Jeg havde det som om jeg havde været på første date (…)

Jeg havde det som om at jeg havde været på første date, da jeg så opslaget. Efter anden date, hvor jeg havde sendt ansøgningen og læst om virksomheden, var jeg meget spændt på at høre fra dem. Jeg kiggede konstant på telefonen i fire dage efter, at jeg havde sendt min ansøgning afsted (på datoen for deadline). Jeg havde sommerfugle i maven, og en konstant uro i kroppen. Her var det perfekte match – jeg havde de rette erfaringer, og mit speciale skriver sig flugt ind i jobbeskrivelsens kerneområde (#Digitale medier, med fokus på #online krænkelser). Medarbejderne var akademikere som jeg selv, og de havde allerede lavet mange flotte tiltag. Det kunne kun blive godt!

Jeg ville gerne ringe, for at høre om hvor langt de var nået med processen, og samtidig få dem til at mærke hvordan jeg havde det. Det sidste gjorde det en anelse kompliceret. Som telefonsælger, er det vigtigt at man holder hovedet koldt, og følelserne ude (så man ikke fremtræder nervøs); samtidig skal man selvfølgelig være venlig og imødekommende, men det er sjældent svært, hvis det er sådan man også er af natur.

Så jeg ringede …

Imens jeg ringede op, bemærkede jeg, at tankerne kredsede om, at jeg gerne ville udvise respekt for at de nok havde travlt; og jeg bemærkede samtidig at jeg ikke havde arbejdet godt nok med min dialog.

Mine tanker blev afbrudt, da telefonen blev taget (det var stifteren af firmaet) ..

-Ja god dag mit navn er C…. C….,jeg forestiller mig at I har travlt, så jeg skal nok holde det under 2 minutter

-hvor var det du sagde at du ringede fra?

Så gik det fra at være kort for hovedet, til  s n u b l e n de …

-Jeg ringer som privatperson. Det er vedrørende jeres opslag som (xxx) (arrgh!)

-Har du sendt en ansøgning?

-Ja, det er derfor at jeg ringer. Jeg går spændt og kigger på telefonen flere gange om dagen, for at se om jeg har hørt fra jer (her er tonen selvsikker nok).

-Vi er slet ikke nået så langt endnu. Vi er blevet overvældet af de mange ansøgninger.

-Det har jeg fuld forståelse for. I har sikkert også nok at se til. Jeg kunne forstå at I gerne ville have hurtigt gang i processen, så jeg ville høre hvor langt I var?

-Vi kan først give nogle svar om en til to uger, og vi skal nok sende mail (så alle hører fra os).

-Jamen ok, så fik jeg da svar på det (tak?)

-Hvad var det at du sagde du hed?

-C…. C…..

-Ok, tak. Kan du have en god dag.

-Tak i lige måde.

[end of conversation]

Og jeg vidste det. I det øjeblik jeg havde lagt på, vidste jeg, at jeg havde tabt det hele på gulvet. Samtalen varede akkurat 1:29 minut. Afslutningen indikerede tydeligvis, at jeg havde lukket for al interesse. En del af jobbeskrivelsen består nemlig i opsøgende salg og kundekontakt. Noget som jeg rent faktisk har erfaring med og som jeg behersker. Men jeg begik den typiske fejl, at jeg ringede op, uden at have styr på følelser og tanker. Jeg ville faktisk gerne vise dem, at jeg havde det som om at jeg ventede på en opringning efter en date.

Men det var ikke mig som styrede samtalen, og det skal det være. En god samtale var forløbet nogenlunde sådan her:

-god dag jeg heder C…. C…. jeg ringer fordi jeg har sendt en ansøgning til stillingen som konsulent i digitale medier hos jer.

–god dag, jeg har lidt travlt, så kan du gøre det kort?

-ja, det kan du tro.

-ser du, jeg går rundt i cirkler og tjekker min telefon flere gange dagligt, fordi jeg gerne vil høre fra jer. Ja, jeg har det som om at jeg har været på date (smiler)

(kort pause)

-Så nu ringer jeg for at høre hvor langt I er nået i processen. Jeg forstiller mig, at I har travlt, er det korrekt?

(har man lavet manualen, kan dette sagtens nå at blive sagt, uden at man jabber afsted).

–ja, vi er ikke kommet så langt, vi er blevet overvældet af de mange ansøgninger.

-ja, det kan jeg godt forstå, jeg kan jo se, at I har mange jern i ilden (jeg véd at de er få ressourcer til flere supplerende tilbud på produktpaletten). Hvornår regner I med at have set på ansøgningerne?

–Vi kan først give nogle svar om en til to uger, og vi skal nok sende mail (så alle hører fra os).

-Mange tak, og tak for at give dig tid til at tale med mig.

–Selvtak. Kan du have en god dag.

-Tak i lige måde. Jeg håber at jeg hører fra jer.

[der lægges på. Tid: 00:53.9]

 

Formålet med min samtale er at vise min oprigtige interesse for jobbet, samt at få vished om hvor i deres proces de er, med hensyn til håndtering af ansøgningerne (hvor jeg naturligvis også håber på at blive indkaldt til samtale, eller i det mindste forbedre mine chancer for det). Man kan selvfølgelig argumentere for, at den oprigtige interesse for jobbet, er tilfældet for samtlige ansøgere. Mange jobkonsulenter anbefaler nu alligevel, at man følger op på den ansøgning som man har sendt. Indrømmet, det kan virke forstyrrende for arbejdsgiver. Derfor skal samtalen også være kort og koncis, samt give et billede af hvem man er, og om man eksempelvis kan håndtere en telefonsamtale med kunden.

For den utrænede ser der måske ikke ud til at være den store forskel på disse to samtaleforløb. Det er også helt nede i de små detaljer, at forandringen sker. Derfor sker det også, at man af og til, må ændre på sin ringemanual, for at få det til at virke. Man må se på sine opkald ved at gennemgå dem minutiøst, for at se hvad der gik galt, og for at lære hvad man kan gøre bedre i den næste samtale. Har man ikke denne egenskab, vil det være for hårdt et job.

Jeg er måske også blevet ramt lidt af (dårlig) #telefonsælgerkarma. Jeg har været benhård på det seneste, når jeg er blevet ringet op fra diverse firmaer. For jeg har sandt at sige ikke tid til at bruge hverken 5 eller 10 minutter af min tid på dem, eller dét abonnement som de nemt liiige kan lave for mig. Jeg har hænderne på tasterne, og hovedet fyldt op med mit speciale, som skal afleveres om et kort øjeblik. Så det var en luksus, at jeg benyttede denne kostbare tid på at skrive og sende en ansøgning, samt følge op på den. Men det føltes samtidig som et must-do. Det er jo den virkelighed, som venter på den anden side af specialeskrivningen – sammen med arbejdet på kommende publikationer, som jeg har i ærmet (da jeg har en viden, som jeg føler mig forpligtet til at dele ud af). Mere herom senere …

 

aveces se cierre una puerta-abre-el-universo-entero

 

 

MIND YOUR THOUGHTS

-A-NEW-MINDSET-2-START-OVER

 

Jeg tror at de fleste kender følelsen af, at føle sig groggy efter en dårlig nats søvn. Dagen kan synes tabt på forhånd. På et tidspunkt klarer hjernen trods alt op – og det er dér at man må gribe chancen til at få en god dag.

For det ender og starter  med vores egen attitude. Har vi kræfter til at tage teten med det samme, eller skal der lades op først? Måske betyder det ikke det store, hvis blot man er fokuseret på, at tage udfordringen op med løftet pande. Dette gælder for så vidt alle hændelser på de såkaldte #TychoBrahedage. Dagen behøver ikke at være ødelagt på grund af enkelte hændelser. Hvis man børster dem af sig med et smil, har de ikke nogen magt over dig og din dag. Det er op til dig, hvilken magt du vælger at tilægge dem.