livskvalitet

Tid til tanker

Det slår mig, at noget af det der er virkelig gavnligt for mig ved mine studier er, at jeg får afsat tid med mig selv til tanker. Tanker som bliver stimuleret af de input, som mit studie giver mig. Dette indslag er ingen undtagelse.

Jeg får æren af at stifte bekendtskab med store tænkere – fra Derrida, over Harraway til en moderne tænker som Manuel Castells – hvor jeg inviteres til at forholde mig til filosofi, feminisme, og internettets fællesskaber. Godt for det, for det er stof der bliver lagt i min hjerne, som forplanter sig og formerer sig. Men hold nu ud, for det er ikke min viden som jeg vil prale af; men derimod hvad denne viden gør ved mig, mit sind og min krop, som jeg gerne vil dvæle lidt ved. Hvorfor nu det?

Fordi det er gået op for mig, at det er utroligt livsgivende, og at det giver en masse positiv energi, fordi jeg rent fysisk udfordrer min hjerne, og giver den noget at arbejde med. Vores hjerner er formet af plastisk masse. Den omformer sig, og tilpasser sig den aktivitet, som den udsættes for. På samme måde som resten af muskelmassen i vores krop. Fodrer vi os selv med sukker og usund mad, samt slækker på motionen, bliver vi slaskede ugidelige, dovne og i værste fald syge.

Parelliseringen burde ikke være til at tage fejl af, med reference til vores hjerner, og den aktivitet som vi dagligt udsætter den for. Medialiseringen og omgivelserne fordrer at vi bruger stadigt stigende omfang af vores kostbare tid på SoMe (social media), imens vi halser rundt i hamsterhjulet for at nå at hente børn, købe ind og lave mad. Det kræver disciplin ikke at hænge fast i opslag på fx. Facebook. Opslag som er fine nok, som et informationsgrundlag til at følge med i omgivelsernes liv, interessante debatter med videre. Men, for jeg ser et men. Vaner bliver nemt til uvaner. Hjernen får simpelthen ikke den næring, som den higer efter, når vi er på de sociale medier. Lidt ligesom nutrasweet og andre sødemidlers indvirken på kroppen, bliver vi hængende lidt længere, fordi hjernen er overbevist om, at den der belønning komme – i dette tilfælde ikke sukker, men stimuli som hjernen kan bruge til noget, og arbejde videre med. I nogle tilfælde sker dette, og det gør så ikke trangen til at zappe rundt i SoMe mindre. Zapperiet får os også til at glemme muligheden for at falde i staver, og bogstaveligt talt svømme rundt i vores egne tanker. Deri mener jeg, at noget værdi går tabt. For ved denne tankestrøm, giver man slip og lader sig inspirere, tænke større visioner, give drømmene næring, samt mærke sig selv. I sidste ende tror jeg, at det påvirker vores livskvalitet, at træffe nogle bevidste valg om hvad, og med hvor meget, vi vil fodre vores hjerne med de forskellige input.

Blot et tankestrejf herfra. Og måske, stof til eftertanke? ….

 

Menneskelige værdier

– et samfundsparadoks af dimensioner!

Nogle gange skal der en skarp tunge til, for at skære igennem debatten.

Tingene spidser fortsat til herhjemme i andedammen, hvor mennesket erstattes af robotter og forventes at agere som så. Konkurrencementaliteten er ubønhørlig, og presset på det enkelte menneske næsten ikke til at bære. Derfor vil jeg vil om et kort øjeblik overlade ordet til Eva Secher Mathiasen, formand for dansk Psykolog Forening, fordi det hun siger, fortjener at blive gentaget.

Artikel og linket nedenfor, er hentet fra information, november 2015.

’Vi har glemt, at mennesker har værdi, blot ved at de er til’

Hvor fa’en kom hun fra?, spurgte mange efter Eva Secher Mathiasens optræden i tv-programmet ’Debatten’, hvor hun i skarpe vendinger kritiserede vores politikere for at fokusere på konkurrencestaten og ikke på det gode liv. Information har mødt Dansk Psykolog Forenings formand. En kvinde, der helst ikke vil være nogen helt, men som altid har været rebel

Link til artikel: https://www.information.dk/indland/2015/11/glemt-mennesker-vaerdi-blot-ved

 

 

Det er Egoistisk IKKE at Opfylde Egne Behov

Min krop finder ikke ro til at arbejde hjemme i dag. Jeg vil ud, og mærke solens glade stråler på mit ansigt, og være sammen med andre mennesker. Når først det er gjort, får jeg ro i sjæl og krop, så jeg kan koncentrere mig om de (lidt mindre interessante) opgaver, som ligger på mit bord. Glor og venter. Imens jeg går i ring, og får lavet så absolut ingenting.

Jeg har trukket stikket ud af min pc, og plugget det i kontakten i husets aktivitetsrum – mit køkken. I håb om, at det giver grobund for udført arbejde. Kaffen er lavet, så nu trækker jeg mig tilbage for en stund, til pladsen i solen, og vender tilbage med solbatterierne godt opladet (håber jeg!).

Med stærk henvisning til bloggen nedenfor:

Holistisk Mentor - Tag Din Power Hjem

I torsdags holdt jeg foredrag på en café propfyldt med kvinder. Det var en skøn aften. Kombinationen af bobler, hygge, lækker mad og foredrag, der rusker op i indgroede tankemønstre viste sig at være en stor succes.

Charlotte Egemar Kaaber

Kvinder har brug for at høre det. Igen og igen. Vi har brug for at lære at NYDE før vi kan YDE. Det er svært, når vi er opdraget til det modsatte. Vi har lært, at vi skal tage os af andre. Sørge for at dem omkring os har det godt.

I mange år holdt jeg fanen højt for at effektivisere arbejdsopgaverne herhjemme. Jeg anså det som min fornemmeste opgave at få alle praktiske opgaver overstået så hurtigt og effektivt som muligt, så vi kunne komme i gang med at hygge os og slappe af. Og helst inden kl. 20.00.

Charlotte Egemar KaaberUndervejs (for)dømte jeg alt og alle omkring mig, der ikke matchede min version af…

View original post 236 more words