Jobsøgning

En tabt samtale

Enhver telefonsælger véd, at det kræver planlægning og øvelse at foretage et opkald. Der skal varmes op, og man skal være helt klar med sin henvendelse. Ofte er der arbejdet på en manual (eller noter), som man kan støtte sig til under opkaldet.

Det vigtigste er introduktion af hvem man er, og hvor man ringer fra, eller hvorfor man ringer. Det er det første man skal fortælle personen i den anden ende. Det må der overhovedet ikke opstå nogen tvivl omkring.

Man ved også straks om man har tabt samtalen. I nogle tilfælde betyder det ikke det store, i andre tilfælde gør det. Nogle gange kan man redde tråden, og få vendt samtalen, men det er svært hvis den starter skidt. Jeg vil her fortælle om hvordan det gik, da jeg tabte samtalen, og dermed mine chancer for at lande drømmejobbet.

Jeg havde det som om jeg havde været på første date (…)

Jeg havde det som om at jeg havde været på første date, da jeg så opslaget. Efter anden date, hvor jeg havde sendt ansøgningen og læst om virksomheden, var jeg meget spændt på at høre fra dem. Jeg kiggede konstant på telefonen i fire dage efter, at jeg havde sendt min ansøgning afsted (på datoen for deadline). Jeg havde sommerfugle i maven, og en konstant uro i kroppen. Her var det perfekte match – jeg havde de rette erfaringer, og mit speciale skriver sig flugt ind i jobbeskrivelsens kerneområde (#Digitale medier, med fokus på #online krænkelser). Medarbejderne var akademikere som jeg selv, og de havde allerede lavet mange flotte tiltag. Det kunne kun blive godt!

Jeg ville gerne ringe, for at høre om hvor langt de var nået med processen, og samtidig få dem til at mærke hvordan jeg havde det. Det sidste gjorde det en anelse kompliceret. Som telefonsælger, er det vigtigt at man holder hovedet koldt, og følelserne ude (så man ikke fremtræder nervøs); samtidig skal man selvfølgelig være venlig og imødekommende, men det er sjældent svært, hvis det er sådan man også er af natur.

Så jeg ringede …

Imens jeg ringede op, bemærkede jeg, at tankerne kredsede om, at jeg gerne ville udvise respekt for at de nok havde travlt; og jeg bemærkede samtidig at jeg ikke havde arbejdet godt nok med min dialog.

Mine tanker blev afbrudt, da telefonen blev taget (det var stifteren af firmaet) ..

-Ja god dag mit navn er C…. C….,jeg forestiller mig at I har travlt, så jeg skal nok holde det under 2 minutter

-hvor var det du sagde at du ringede fra?

Så gik det fra at være kort for hovedet, til  s n u b l e n de …

-Jeg ringer som privatperson. Det er vedrørende jeres opslag som (xxx) (arrgh!)

-Har du sendt en ansøgning?

-Ja, det er derfor at jeg ringer. Jeg går spændt og kigger på telefonen flere gange om dagen, for at se om jeg har hørt fra jer (her er tonen selvsikker nok).

-Vi er slet ikke nået så langt endnu. Vi er blevet overvældet af de mange ansøgninger.

-Det har jeg fuld forståelse for. I har sikkert også nok at se til. Jeg kunne forstå at I gerne ville have hurtigt gang i processen, så jeg ville høre hvor langt I var?

-Vi kan først give nogle svar om en til to uger, og vi skal nok sende mail (så alle hører fra os).

-Jamen ok, så fik jeg da svar på det (tak?)

-Hvad var det at du sagde du hed?

-C…. C…..

-Ok, tak. Kan du have en god dag.

-Tak i lige måde.

[end of conversation]

Og jeg vidste det. I det øjeblik jeg havde lagt på, vidste jeg, at jeg havde tabt det hele på gulvet. Samtalen varede akkurat 1:29 minut. Afslutningen indikerede tydeligvis, at jeg havde lukket for al interesse. En del af jobbeskrivelsen består nemlig i opsøgende salg og kundekontakt. Noget som jeg rent faktisk har erfaring med og som jeg behersker. Men jeg begik den typiske fejl, at jeg ringede op, uden at have styr på følelser og tanker. Jeg ville faktisk gerne vise dem, at jeg havde det som om at jeg ventede på en opringning efter en date.

Men det var ikke mig som styrede samtalen, og det skal det være. En god samtale var forløbet nogenlunde sådan her:

-god dag jeg heder C…. C…. jeg ringer fordi jeg har sendt en ansøgning til stillingen som konsulent i digitale medier hos jer.

–god dag, jeg har lidt travlt, så kan du gøre det kort?

-ja, det kan du tro.

-ser du, jeg går rundt i cirkler og tjekker min telefon flere gange dagligt, fordi jeg gerne vil høre fra jer. Ja, jeg har det som om at jeg har været på date (smiler)

(kort pause)

-Så nu ringer jeg for at høre hvor langt I er nået i processen. Jeg forstiller mig, at I har travlt, er det korrekt?

(har man lavet manualen, kan dette sagtens nå at blive sagt, uden at man jabber afsted).

–ja, vi er ikke kommet så langt, vi er blevet overvældet af de mange ansøgninger.

-ja, det kan jeg godt forstå, jeg kan jo se, at I har mange jern i ilden (jeg véd at de er få ressourcer til flere supplerende tilbud på produktpaletten). Hvornår regner I med at have set på ansøgningerne?

–Vi kan først give nogle svar om en til to uger, og vi skal nok sende mail (så alle hører fra os).

-Mange tak, og tak for at give dig tid til at tale med mig.

–Selvtak. Kan du have en god dag.

-Tak i lige måde. Jeg håber at jeg hører fra jer.

[der lægges på. Tid: 00:53.9]

 

Formålet med min samtale er at vise min oprigtige interesse for jobbet, samt at få vished om hvor i deres proces de er, med hensyn til håndtering af ansøgningerne (hvor jeg naturligvis også håber på at blive indkaldt til samtale, eller i det mindste forbedre mine chancer for det). Man kan selvfølgelig argumentere for, at den oprigtige interesse for jobbet, er tilfældet for samtlige ansøgere. Mange jobkonsulenter anbefaler nu alligevel, at man følger op på den ansøgning som man har sendt. Indrømmet, det kan virke forstyrrende for arbejdsgiver. Derfor skal samtalen også være kort og koncis, samt give et billede af hvem man er, og om man eksempelvis kan håndtere en telefonsamtale med kunden.

For den utrænede ser der måske ikke ud til at være den store forskel på disse to samtaleforløb. Det er også helt nede i de små detaljer, at forandringen sker. Derfor sker det også, at man af og til, må ændre på sin ringemanual, for at få det til at virke. Man må se på sine opkald ved at gennemgå dem minutiøst, for at se hvad der gik galt, og for at lære hvad man kan gøre bedre i den næste samtale. Har man ikke denne egenskab, vil det være for hårdt et job.

Jeg er måske også blevet ramt lidt af (dårlig) #telefonsælgerkarma. Jeg har været benhård på det seneste, når jeg er blevet ringet op fra diverse firmaer. For jeg har sandt at sige ikke tid til at bruge hverken 5 eller 10 minutter af min tid på dem, eller dét abonnement som de nemt liiige kan lave for mig. Jeg har hænderne på tasterne, og hovedet fyldt op med mit speciale, som skal afleveres om et kort øjeblik. Så det var en luksus, at jeg benyttede denne kostbare tid på at skrive og sende en ansøgning, samt følge op på den. Men det føltes samtidig som et must-do. Det er jo den virkelighed, som venter på den anden side af specialeskrivningen – sammen med arbejdet på kommende publikationer, som jeg har i ærmet (da jeg har en viden, som jeg føler mig forpligtet til at dele ud af). Mere herom senere …

 

aveces se cierre una puerta-abre-el-universo-entero

 

 

Reklamer

Stresset og ledig?

Stresset og ledig?

Tallene i artiklen overfor (ref. djøf bladet marts 2014), taler deres tydelige sprog. Tendensen til stress, er langt højere blandt ledige, end dem der er i job.

Disse tal er nok stik imod den herskende opfattelse i samfundet, hvor de ledige (ofte) udsættes for offentlig hetz og beskyldes for, at de ikke vil bidrage til samfundet.

Ikke desto mindre er det den barske sandhed for mange ledige. Selv kan jeg nikke genkendende til meget følelsesladet stress relateret til økonomi, samt mangel på kompent sparring, for at komme i job igen.

Med dette lille indslag vil jeg derfor slå lidt på tromme for den gensidige respekt os mennesker imellem. Der er 1000 forskellige årsager til ledighed, og ikke alle kaster håndklædet i ringen og giver op for presset. Et pres der til tider er umådelig hårdt, fordi man kan føle sig enormt magtesløs og fanget i en situation, som man slet ikke ønsker at stå i. Det er forfærdeligt at føle, at man brænder inde med en masse kompetencer som slet ikke får lov til at komme på banen. Det uanset om man har den helt rigtige uddannelse, eller om man er ufaglært. Følelsen af afmagt kan være så skadelig, at man helt vælger at stå af. Deraf eksempler som “dovne Robert”, som der desværre skummes lidt for meget fløde, og kærnes smør på. Selvfølgelig er det da ikke værdigt, at man kan tvinges til at arbejde med ulovlig asbest, bare fordi man har været ledig i x-antal måneder. Det var jo i virkeligheden dét som hans protest startede ud med.  Et opråb om, at der er nogle der udnytter situationen lidt for groft, og at effekten er direkte nedbrydning af mennesker og kvalificeret arbejdskraft. Ønsker vi det?

Jobmarkedet er stadig virksomhedernes marked. De kan vælge og vrage – og det gør de. Stilingsopslagene stiller op med tårnhøje forventninger og ønsker til den kommende kandidat. Selvfølgelig gør de det. Men det skal ikke fraholde én fra at søge stillingerne. Så mange desto flere variede profiler, som der byder ind. Så meget mere må virksomhederne se virkeligheden i øjnene.

Aktiv ledig

Til gengæld er der meget man selv kan gøre i hverdagen, for at komme stressen til livs. Først og fremmest, må man sørge for at holde sig til ilden fagligt og interesse mæssigt. Internettet giver næsten uanede muligheder i den sammenhæng. Herved styrkes selvtilliden, samtidig med at man holder sig ajour, og gør sig synlig.

Derudover må man sørge for at adskille tingene fra hinanden, så selvværd og selvtillid ikke ryger til bunds, når man ikke er del af en arbejdsplads. Som artiklen så fint hentyder, har det en god invirkning på vores selvværd at være en del af noget, samt at bidrage til andre. Det lyder som en floskel – men her kan frivilligt arbejde, praktik og projekt opgaver virkelig gøre en forskel for dig.

Jeg påstår ikke at det får jobbet til at flyve ned i din postbakke, men det giver dig et andet indhold i hverdagen, som ikke kun vedrører din jobsøgning. Omvendt vil jeg alligevel påstå, at det vil gøre et godt indtryk til en eventuel fremtidig samtale, at du har ydet en indsats med frivilligt arbejde, og at du har sørget for at skabe et indhold i din hverdag, i stedet for at lade tiden drive afsted.

HURRA -for min egen (nye) vej!

Jeg har så småt taget det første spadestik til en ny plantage på min levevej -og jeg glæder mig!

Inden længe kommer jeg til at arbejde sammen med tekstforfatter Rikke Moos -hun er kendt for sine magiske salgstekster [http://www.magiskesalgstekster.dk/].  Jeg véd, at dette giver grobund for den næste tid i mit arbejdsliv, hvor mange flere frø vil spirre og blomstre op, og jeg kan næsten ikke vente!! -selvom tålmodighed er en sand dyd 🙂

En anden inspirator i mit netværk, Carina Hecksner har et yndlingsudtryk som hedder “Heldig med vilje“. Det er på mange måder hvad jeg føler, at jeg er her og nu.

Fordi jeg har grebet en chance, og tænkt kreativt, står jeg nu i den situaton, at jeg skal arbejde sammen med en top dygtig teksforfatter -hvor kemien desuden er i top! Hvor heldig har man lov at være?

Jeg kan kun sige, at det har givet mig blod på tanden til at fortsætte i samme stil, fordi det virker for mig, og at det i den grad kommer til at præge mit (arbejds)liv  fremover. Når man netværker, sker der flere vidunderlige ting ad gangen. Man rækker selv en hånd ud, og deraf opstår der noget nyt. Nytteværdien er næsten uberegnelig, eftersom at ringene breder sig.

Carina Hecksner har vel ikke “gjort andet” end at puste lidt til den ild, som jeg selv havde begravet, og som lå og ulmede i de hvide gløder. Hendes pust-til-mig har bestået i, at jeg har fulgt hende, og set hvordan hendes virke er blomstret. Det har vækket min underbevidsthed, og med det min tankevirksomhed til at finde min vej, som så har sparket r.. til min handlekraft. Hun er en del af mit netværk, fordi jeg henvendte mig til hende efter et af hendes foredrag, for en rum tid siden. Man skal altså selv handle først 🙂

Andre har måske behov for lidt mere inspiration, opbakning og modsindgydelse til at handle, samt at finde sin egen måde at agere på -der findes lige så mange måder, som der findes mennesker. Det kan man få ved at deltage i et af de mange “peptalks” eller workshops som Carina afholder rundt omkring i landet, og/eller ved at læse hendes nye bog 123% livsmod. Jeg har (endnu) ikke selv læst bogen eftersom at jeg ikke ejer den, men jeg er sikker på at den er værd at hoppe ombord i! Du finder Carina Hecksner på facebook eller på websiden http://www.hverdagssucces.dk.

For mange danskere, er denne tankegang og handlekraft måske en anelse grænse overskridende. Personligt er det en videreudvikling af den person som jeg er, krydret med de erfaringer og inspirationer, som jeg har suget til mig ved at bo og arbejde flere år i syd Europa. Der gik en rum tid, før jeg for alvor tog aktion herhjemme. Min process bestod i, at jeg skulle igennem det såkaldte “omvendte kulturchock” -noget som rammer mange, når de vender tilbage efter at have arbejdet/boet flere år i udlandet (læs mere herom andre steder på bloggen). Hertil kan jeg kun tilføje –gør tingene efter dit tempo og temperament. Det er heri værdien ligger (gemt).

I forlængelse heraf, vil jeg gerne supplere med mine råd til dig, som er:

  • HUSK at du er UNIK, at du har din person-faglige-profil at byde ind med.
  • Find ind til kernen af det DU er GOD til og kan lide at lave -og brug det som din tilgang til omverdenen.
  • Undersøg og gennemtænk hvor i dit netværk/arbejdslivet, du kan byde ind, hvordan, hvornår (giv dig selv den tid det skal tage, og handl når tiden/du er til det).
  • VÆR ÆRLIG, OG VÆR-DIG! (heri består det unikke).

… INGEN er gode til det hele, men man kan godt interessere sig for meget, og have lyst til at lære -det er der ikke noget galt i!! 🙂

God fornøjelse -husk at nyde processen!!!!

Det er næsten sikkert, at du ikke kan se frugten af dine anstrengelser med det samme. Et zen-buddhistisk vers/budskab bygger på den tese, at en bambus bruger hele 7 år på at danne rod, før den bryder igennem jorden og vokser sig stor med rekord fart! Det er tanken, at man skal dyrke sin tålmodighed, og fortsætte ihærdigt med sit arbejde, så lønner det sig en skønne dag.

P.S! Det er tilladt at fejle, så længe man lærer af det (og arbejder videre med sit projekt)  🙂