Inspiration

If …

I love this poem written by Rudyard Kipling. Although written in another time, I believe that by living these virtues, one can keep their spirit free from harnishing.

Anytime.

IMG_0438

 

Reklamer

Mental indsprøjtning

Er du typen, der søger en mental indsprøjtning i ny og næ? Får du dit fix de samme steder fra, eller forsøger du konstant at udvide horisonten, ved at søge andre kilder til indsigt?

Jeg fixer jævnligt mentale indsprøjtninger, og de kommer alle steder fra. Men jeg har også mine favoritter, som står som fast inventar på mine boghylder, twitter m.m.

 

Jeg har læst de fleste bøger fra BeamTeam – og nu har de fået en fast plads her på siden. De står nu fast forankret under sektionen Sundhed. Det er letlæselige og kortfattede tekster, med en utrolig viden og bevinget indsigt. Man kan sluge bøgerne i et hug, men for mig, har de virket bedst, som et lille fix. Nogle gange dagligt, og i andre perioder, går der længere tid imellem.

Linket ligger i sektionen sundhed, fordi det handler om mental træning i et moderne liv – hvor det moderne liv inddrages i betragtningerne. Som en slags antibiotisk anti stress og afgiftning af hjernen og sindet, sprængfyldt med nye vitaminer og vitalitet til kroppens mest aktive muskel; hjernen. Hjernen, der er styrende for alt i vores liv.

Som vekselvirkning, har jeg kombineret med filosofiske betragtninger af Dali Lama og/eller andre filosofiske betragtninger. Det er hvad jeg kalder for den åndelige del af den mentale træning.

Det er mit håb – og min tanke – at du vil finde glæde ved at åbne linket, og at det vil styrke dig i din dagligdag. Uanset hvor du er i livet.

 

 

Får du nok?

Hverdagen presser tiden i programmet til det yderste – især i børnefamilierne. Det går ofte ud over den tid, som man gerne ville bruge på at motionere. I de familier, hvor begge forældre bor under samme tag, kan man med lidt samarbejde tilgodese behovet for at få motion, for begge parter.

 

“Motion er godt for sjælen”

 

Et gammelt ordsprog siger, at motion er godt for sjælen. Der er bestemt noget om snakken. Motion er ikke kun godt for sjælen, det er også gavnligt – hvis ikke nødvendigt – for kroppen. Vi blev ikke skabt til at sidde stille. Menneskekroppen er derimod skabt til bevægelse.

En af de nye trends for at motionere og bevæge sig mere, er skridttællerne. Jeg har selv været involveret i et online kommunikation  og crowd funding projekt for I Do Move, og deres bud på fremtidens skridttæller. I den forbindelse, er jeg stødt på mange andre produkter, forskrifter og advarsler, når det gælder den daglige motion, og vaner omkring at bevæge sig noget mere. Trenden vil helt sikkert tiltage, og blive main stream.

 

Den vestlige dødsrutine

En af grundene til, at der bliver mere og mere fokus på de daglige bevægelsesrutiner, vil temmelig sikkert hænge sammen med et af Vestens barske realiteter: vi sidder for meget ned. Så meget, at der findes et udtryk for det; nemlig ‘sedentarisme‘. Det er et problem. Et alvorligt samfunds og sundhedsskadeligt problem, for det slår os ihjel, stille og roligt. Washington Post, har skrevet en fin artikel omkring skavankerne ved, at sidde stille foran PC´ en dagen lang. Det er altså dødelig alvor det her.

 

“Man in the mirror”

Før eller siden, må man se sig selv i spejlet. Man ved godt med sig selv, om man får for lidt motion. Hvis ikke, vil skridttælleren minde dig om det. Vi vil se tiltag, der også indebærer ændret kultur på arbejdspladserne. Der vil måske blive rift om at hente kaffen til kollegaen, og sprinte ud til printeren på gangen, for at få strakt benene.

Da jeg var på ferie i Kina i 1998, følte jeg mig stærkt inspireret af at se parkerne fyldt med mennesker i færd med Chai Chi morgen øvelser. Tilbage på kontoret, har jeg flere gange tænkt tanken, at det burde indføres for kollegerne – men noget holdt mig alligevel tilbage, frem for at gennemføre det. Ét eller andet sted, har jeg ikke helt sluppet tanken, for jeg mener stadig, at det vil gavne såvel kolleger, som arbejdsmiljø og bundlinien i firmaet. Det behøver måske ikke ligefrem at være Chai Chi øvelser (selvom det ville være ganske effektivt, da det også gavner koncentrationsevne og motorik), men i én eller anden udstrækning, nogle fælles afbræk i hverdagen, hvor kroppen får en kærlig udstrækning, så blodet kan strømme frit fra tæer til hjerne, når man sætter sig tilbage til sin skærm, for at arbejde videre på sin opgave.