fit4life

Syg kultur?

Chris McDonald kører for tiden en programserie på DR2, hvor han via motion forsøger at oparbejde en gruppe danskere til at minimere deres indtag af piller. Eksperimentet udarbejdes i samarbejde med aktivitetslæger, forskning og målinger. Dermed skulle evidensen være på sin plads.

Personerne er nøje udvalgte eksempler af denne befolkningsgruppe (på piller). De bliver konsulteret af læger, for at minimere risici for skader med videre. Personerne udsætter således ikke sig selv for fare ved at deltage i disse øvelser og udfordringer. Derimod får de rykket ved nogle grænser i forhold til deres egne selvopfattelser af, hvad de kan klare. De bliver presset til grænsen – og lidt til, for at rykke ved dem. De bliver tilmed sundere.

Alligevel er der nogle som falder fra. De mener ikke selv at de kan udføre ganske almindelige fysiske krav og udfordringer. Deres hæmninger ligger i de begrænsninger som de overbeviser sig selv om. Er man dér, kan andre ikke hjælpe én videre. For der er lukket for at tage imod for nye forståelser og deraf selvopfattelse.

Heri begynder min undren. Lever vi i et samfund, med en generel syg kultur, hvor fokus ligger på vores begrænsninger og det som vi ikke kan, frem for alt det som vi kan? På accepten af lidelsen som et normalt og nødvendigt onde, som kommer med alderen?

Et kig på den almene middelaldrende generation af danskere (50+), giver et generelt billede af en befolkning der lider af overvægt, “almene” skavanker som dårlige knæ og hofter, sukkersyge med videre. For den almene familiefar eller karrieremor, er den daglige motion for mange begrænset til de få skridt hen til bilen, samt hen til kontordøren, og de jævnlige småture til toilet og kaffeautomat, samt eftermiddagskagen.

Mangel på tid, bliver ofte den gyldige undskyldning for, ikke at få sved på panden 2-3 gange om ugen (hvor samtlige gifstoffer ryger sig en tur). Dagligt at gå tur på 30 minutter; eller ramme de gyldne 7-10.000 skridt om dagen. Men hvad er den undskyldning egentlig værd, hvis det er på kroppens (og samfundets) bekostning? Hvad er det der forhindrer os i at prioritere den tid for vores krop, vores eget velvære og selvværd?

Mit bud er, at vi kan finde en kombination af flere ting, som gør sig gældende for denne tiltagende fysiske inaktivitet. Med mindre vores job består i at træne andre mennesker fysisk, sker der automatisk en reduktion i den tid som vi har til rådighed ved siden af vores job. Den knappe tid benytter vi på at hente vores børn, handle ind til aftensmaden og til at få aftensmaden på bordet. I mange hjem tændes der automatisk for TV´et efter endt aftensmad, eller familiemedlemmerne forsvinder bag hver deres skærm, bestående af laptops, ipads, iphones med videre. Kroppen bliver ganske enkelt vænnet til at holde sig i ro. En krop der ikke aktiveres tilpasser sig. Til sidst ender den selv med at tro på, at det er hvad der skal til, for at have det godt. Der sker noget med hjernens overbevisning om, hvad den kan og ikke kan. Langsomt begynder skavankerne at vise sig. For en krop der ikke aktiveres, har det ikke godt. Den lider, og arbejder på højtryk for at modarbejde bivirkningerne af denne stilstand. Kroppen er ganske enkelt i gang med at accellere nedbrydningen af sig selv og kroppens celler. En af bivirkningerne ved inaktivitet er, at kroppens muskler bliver slappe, det samme sker for ilttilførelsen til hver enkelt celle. De går i hi. Dermed er den onde cirkel skabt, og troen på at man ikke kan får nye ben at gå på, fordi det en dag bliver en anstrengelse at gå ned ad trappen med skraldespanden.

En anden vigtig årsag til at tingene begynder at skride, og som for nogle ender ude på et skråplan, er de tanker som man har om sig selv, i samtråd med den adfærd som er socialt acceptabel. Socialvidenskaben fortæller os, at den sociale accept har en styrende effekt på os som individer, da vi har en indgroet trang til at tilpasse os flokken, for ikke at blive udstødt. Ofte viser der sig en tendens til, at de personer  i flokken der lægger sig i offerrollen opnår større sympati, end dem som rækker armene i vejret og råber YES! –  Ja, Janteloven kære læser. Den er medsynder. Så længe vi ikke under eller beundrer andres succes, sker der ikke et skred til finde vindermentaliterne frem. Den indre stemme der siger, “YES I CAN” … Troen på sig selv, og viljen til at kæmpe. Selv ikke de mennesker som er født med en guldske i munden, kommer igennem livet uden at skulle kæmpe deres kampe. I hvert fald ikke hvis de vil udvikle sig som hele sunde og raske personer. Dermed skriver jeg ikke, at jeg ikke respekterer andres lidelser, psykiske såvel som fysiske. Det gør jeg. Men man vælger selv hvordan man vil håndtere dem. Attitude kan flytte bjerge.

“It´s not about what happens to you in life,

it´s all about how you choose to handle it, and live your life”

Hver dag træffer vi nogle valg (tilvalg og fravalg). Prioriteringer. Vi kan ikke kæmpe alle kampe på én gang. Derfor må vi hver især ud fra sin egen situation, vælge de kampe og prioritere de valg, som bygger os op og skaber vejen hen til de (del)mål som vi gerne vil opnå. Derved bliver vi stærkere, opnår større selvværd og livskvalitet. Livet er nu. Hver eneste dag.

Reklamer

Happy 2016!

Nytårsfortsætterne falder over hinanden i en blid tankestrøm denne morgen. Jeg vil ikke afsløre dem her, men løfte sløret for den ene, som kan være til glæde og gavn for andre end mig selv.

Det er den vigtigste: At starte hver dag med at være taknemmelig og glæde mig over alt det, som jeg har kær her i livet. Det er en lille quickie på 5 trin, som gør underværker for den mentale sundhed, velværet og livsglæden. De kan nemt klares under brusebadet, opvasken eller løbeturen – for selvom opskriften lyder, at man skal starte dagen med disse 5, så kan man altså også godt afrunde en hektisk dag med disse tanker. Det vigtigste er, at man får det gjort. De 5 punkter, som jeg har lånt fra Anthony Robbins (i Barbara Bergers bog Vejen til kraft, fastfood til sjælen) er:

  1. Hvad er jeg stolt af i mit liv?
  2. Hvad er jeg taknemmelig for?
  3. Hvem elsker mig, og hvem elsker jeg?
  4. Hvad er godt ved min nuværende situation?
  5. Hvad kan jeg gøre i dag, for at forbedre mit liv?

Det hedder sig, at man kan benytte de 5 punkter som en slags kur i for eksempel 10 dage. Men hvorfor ikke gøre dem til en fast bestanddel af hverdagen? Der er masser af ydre påvirkninger til at tage pusten fra os, så meget desto mere er der grund til at passe på os selv hver eneste dag.

Jeg vil i øvrigt gerne anbefale Barbara Bergers bøger og univers, som du kan finde her.

Hav en fantastisk dag og 2016!

Red kvindens hjerte

Vidste du, at man først for nyligt har opdaget, at der er væsentlig forskel på kvinders og mænds hjerter? Sikkert ikke, for selv ikke lægevidenskaben har erkendt dette, indtil for kort tid siden. Det viser sig, at den hjertemedicin, som man i årtier har benyttet til hjerte patienter, ofte har forværret situationen for kvinderne, på grund af dette faktum. Skræmmende som ind i helvede!

Når man har forsket i medicinen, og udviklingen af samme, har man udelukkende benyttet mande kroppen som kilde. Det viser sig nu, at være en kæmpe brøler. Fordi såvel symptomer på et hjerte tilfælde, som behandlingen af samme, har vist sig, at være vidt forskellig for henholdsvis kvinder og mænd. Desværre er der forsket alt for lidt i kvindernes hjerter, og derfor ved vi uhyggeligt lidt.

Det giver sit tydelige udslag i dødsraten i blandt kvinder med hjerte tilfælde/sygdomme, i forhold til mænd. Det tal, er der nu fokus på. Det betyder, at vi alle kan være med til at bidrage til, at vende statistikken. Det er da sund fornuft, som er til af forstå.

elsk-hjertet-red5Q

Hjerteforeningen kører i disse dage en fundraising kampagne, hvor alle der har lyst, kan bidrage (med lige præcis det beløb, som man kan/vil). Følg dette link, og giv et bidrag med det samme: https://www.betternow.org/dk/elskhjertet2015

Hvis du vil vide mere om fakta, kan jeg anbefale at google på:

Doktor Marianne J. Legato (en af verdens førende forskere inden for kønsspecifik medicin)

Eller at tage et kig på hjerteforeningens webside: http://www.elskhjertet.dk/

Du kan bidrage til at redde liv (og til at lægevidenskaben bliver klogere på kvindens hjerte) – og det behøver ikke at koste dig en bondegård. Du bestemmer selv. Er der i virkeligheden så meget at tænke over?

Pssst! Du får lige linket til kampagnen igen: https://www.betternow.org/dk/elskhjertet2015