CSR

Grådighedens giftige netværk

Flygtningestrømme fra Afrika har dybe rødder i den verdensomspændende korruption, fra verdens mest rige undergrund.

Det er min afledte påstand af denne opsigtsvækkende artikel fra Zetland, som jeg anbefaler at du lytter til eller læser.

https://www.zetland.dk/historie/seQEQA3b-meAA0q3L-ca684

Artiklen beretter om, hvordan de rige naturressourcer får grådige og korrupte enkeltpersoner og selskaber til fadet – der vel at mærke rækker langt ind i resten af den globale elite.

De penge som de river til sig, er penge som tilhører den lokale befolkning.

Socialt ansvar

er mere end rent vand

I dette årti, bliver der for alvor arbejdet på FN’s verdenmål 2030.

De 17 punkter handler om mere end klima. Et af punkterne (pkt 16) refererer netop til korruption som en hæmsko for udvikling, retfærdighed og demokratiet.

Du kan se de 17 FN verdensmål – herunder verdensmål nr 16 her

Derfor er det vigtigt, at vi i Vesten (og resten af verden), får øjnene op for, hvad der reelt foregår. Det er presserende, at der findes en presse der tør tage teten med at sprede information omkring det. Udenom landets øvrige politiske interesser og forbindelser.

Når ellers velrenommerede selskaber som PWC, Boston Consulting og Ernst & Young er dybt involveret i denne form for korruption, så vil det muligvis berøre en række af vore politikere og deres interesseflade.

Socialt ansvar i en global verden 🌍

Når du har lyttet til artiklen, eller læst den, vil du forstå, at globalisering også er lokalt forankret.

Det starter med os selv, og vor egen virksomhed.

Den ansvarlige virksomhed tager ansvar for hele sin værdikæde, og dermed også afstand fra korruption.

Målet er 2030

Når FN målet er sat til 2030, så hænger det sammen med en erkendelse af, at Rom ikke blev bygget på en dag. At omstilling kan tage tid. Derfor er hvert skridt i den rigtige retning så uhyre vigtig.

Det er også vigtigt, at omverden forstår værdien af verdensmålenene, så eventuelle CSR (Corporate Social Responsibility) tiltag ikke ender som billig PR, men bliver angivende for, hvilke virksomheder, som der handles hos (og med).

Rene hænder uden hvidvask

Ifølge den refererede artikel, er det nemlig også kendetegnende, at de store pengesummer tiltrækker kriminelle (korrupte) personer som fluer om en lort.

Det gør det til en besværlig opgave at sikre sit firma mod korrupte mellemled, når ellers velrenommerede finansinstitutter i verdensklasse også snyder med kortene.

Samtidig vil det også være her, at virksomhederne i Vesten kan påvirke sit aftryk, ved at bryde handlen med disse virksomheder, og flytte dem til andre virksomheder, der har samme værdisæt (og regler).

Udsigten, for de berørte finansinstitutter, til at miste øvrige handler (samt omdømme), bør have en effekt på de korrupte aktiver (til trods for, at det er store summer det drejer sig om i disse handler).

Medansvar og medskyldighed

De som ikke reagerer, og sørger for at rydde ukrudtet fra egen have, er per definition medskyldige. Alle har et medansvar for at gøre op med den uretfærdige fattigdom, der er tæt knyttet til korruption og den kriminelle undergrund.

Skik følge, eller land fly

Folk flygter, fordi de ikke kan se håb for deres fremtid, og fordi deres liv er uudholdeligt.

De håber på en ny chance i EU (som de kun hører godt om), og sætter livet på spil for det. Det gør de, fordi deres liv ikke bliver regnet for noget, i det land som de er flygtet fra. Det er mennesker, som ønsker værdighed og retfærdighed.

Et liv som flygtning er ikke værdigt. Men det handler ofte om en flugt for overlevelse.

EU kan muligvis ikke rumme alle flygtninge fra Afrika og Mellemøsten. EU har dog et medansvar og en menneskelig forpligtelse. Vi skal tage godt imod dem, som formår at overleve og komme hertil (og finde på holdbare løsninger, der er baseret på fornuft, medmenneskelighed og langsigtet tænkning).

Inden længe kommer vi også til at forholde os til klimaflygtninge. Her kan lokale investeringer måske udgøre en afgørende forskel.

Pointen er, at vi i EU har et medansvar for, hvordan tingene udvikler sig. Mit budskab er, at det nytter noget at handle proaktivt.

Hvis du vil læse om beretninger om livet som flygtning i lejrene i EU, kan du starte her

Poltiske vinde modarbejder ansvar og stillingtagen

Politisk er flygtningedebatten blevet en glohed kartoffel, som der steges meget valgflæsk til. Magtfulde politiske virkemidler, herunder frygt og propaganda, oplever en ny storhedstid, der som en tsunami skyller ind over EU. Billeder af Europa der oversvømmes af flygtninge, er stærkt overdrevede og meget følelsesladede.

EU og Danmark har en forpligtelse til, politisk at arbejde mod de vilkår, som skaber flygtninge.

Herunder modarbejde den lukrative forretning, som det er blevet for de mange skruppelløse personer, som står for transporten af flygtningene gennem Afrika.

EU er forpligtet til at stille krav og vilkår til de finaninstitutter som forvalter EU midler, samt den enkelte virksomheds forretning. Sidst men ikke mindst, bør afstandtagen til den omtalte korruption (via Vestens finaninstitutter), sætte en kæp i hjulet for den nuværende tendens i Afrika.

Lokal hjælp handler altså ikke bare om at bygge lokale flygtningelejre på en strandbred i Afrika. Det er politisk varm luft. Men det kan dog sikre nogle mennesker fra, at de havner på åbent hav i en overfyldt gummibåd med risiko for druknedøden til følge; eller parkering i en anden lejr (uden rettigheder) på den anden side af havet.

Virksomheder i EU har krav på gennemsigtighed, så de kan foretage et valg udenom virksomheder med korrupte mellemled, eller decideret korrupt og lukrativ virksomhed.

Denne gennemsigtighed kan opnås ved at sætte FN mål () i virksomhedens værdisæt (og efterleve det). Det kan sikres via EU/FN kontrolenheder der undersøger og sikrer, at alle led er intakte i relation til korruption. Konsekvensen skal være mærkbar.

Rent mel i posen

Det er store brød, der bliver slået op her (det ved jeg). Men det er nødvendigt, at vi forstår hvilket medansvar vi har politisk og økonomisk i en global verden, som vi lever i (og altid har levet i).

Førhen rejste Europæere ud på erobringstogter, for at høste guld, diamanter, krydderier (m.m), samt tjene penge på slavehandel.

USA er i høj grad præget af indvandrere fra hele Europa i 1890-1915.

Går vi længere tilbage, valfartede handler mellem Europa og Mellemøsten.

Den globale verden har, set i et større perspektiv, dybe rødder i Europa.

Så det vil også være nærliggende, at vi i EU bliver toneangivende for at leve op til FN’s Verdensmål, og tager alle midler i brug til at modarbejde korruptionen, for at få Afrikas ressourcer tilbage til afrikanerne. Hvoraf mange af dem tydeligvis sukker efter demokrati og et værdigt liv – for ellers ville de ikke sætte deres liv på spil, for at komme til EU.

Problemet og ansvaret er ikke kun lokalt forankret. Det er et fælles ansvar.

Ven med naturen

femo-landskab

Er der noget skønnere end at mærke vindens susen i håret og duften af den friske luft – om det er ved havet eller i skoven – og følelsen af den velvære og glæde, som spreder sig i kroppen?

Naturen er uundværlig for os  mennesker. Det viser flere studier. De demografiske bevægelser viser en tilgang til byerne. Det underbygger samfundsstrukturen. Det må siges at være en anelse paradoksalt.

Velvære, ro, glæde og harmoni er blot en af de gevinster, som vi opnår ved at færdes i naturen. Læg hertil motion, frisk luft og udendørs aktivitet. Her kan alle være med, uagtet botanik og biologiforståelse. Det er indbygget i den menneskelige natur, og det er sund fornuft.

Vil man gerne lære mere om naturen og opleve mere i naturen, er der faktisk håb for selv den mest “håbløse bybo”. Det sørger blandt andet Danmarks Naturfredningsforening for. Her har man forstået, at naturen skal vises fra sin mest attraktive side, for at skabe interesse. Der er lagt op til familieture og samvær i naturen.

Du kan finde link til lokalafdelinger og oplevelser i naturen her: dn.dk/oplev-naturen/

 

Naturen – en naturlig selvfølge (måske!)

naturspejlI dag har vi alle lige adgang til naturen. Naturoplevelserne ligger inden for en overkommelig afstand for alle – og det skyldes blandt andet geografi og de korte afstande her til lands. Men hvis ikke vi værner om den natur vi har, forsvinder den måske for øjnene af os, uden at vi når at opdage det. Det kan præge vores helbed, og helbredet for de kommende generationer. Derfor har vi et ansvar at leve op til, som mennesker i en moderne verden. Hvis vi vil være ven med naturen, skal vi huske at det venskab går begge veje. Vi skal give noget tilbage til naturen.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder de på de forhold i naturen, som har betydning for vores helbred. Her og nu, og i fremtiden. Det er jo sund fornuft. Du kan se mere her: dn.dk/vi-arbejder-for/

 

Another day in Paradise

Når moralen knækker, og grådigheden tager over, forvandles paradis og helvede fryses til is. Glatis. I dag er de såkaldte “Paradise papers” blevet offentliggjort. Same story, same place, other actors. Vi korser os, forarges, og glemmer det hurtigt igen. Måske.

Der ligger et enormt aberdabei  ved denne slags aktiviteter. Det underminerer moralen når rigmænd føler sig berettiget til at omgå simple skatteregler, der skulle være til gavn for samfundet. Noget der ikke er muligt for menigmand, og som derfor i sig selv virker fordærvende for fællesskabet – det vil sige sammenholdet i det kapitalistisk styrede verdenssamfund, som vi er en del af.  Kapitalismen driver meget godt, da flere penge i samfundet, holder hjulene i gang. Men kapitalismen (herunder det frie markeds drivkraft) har den indgroede svaghed, at egoismen, grådigheden, og duften af flere penge, kan tilsidesætte fornuften og moralen. Her kommer loven, og skattebilletten ind i billedet.

“Med lov skal land bygges” forlyder det i den oprindelige Jyske lov (og siden henført i grundloven). Deraf en tro på, at loven skal overholdes af alle, som én. At det er med respekten for loven, at man styrer udenom faldgruberne, hvor enkeltmænd ikke tilgodeses frem for andre; og hvor alle er lige for loven. Der sker et skred i fundamentet, når disse ikke overholdes. Det giver grobund for korruption, når penge udgør (for stor) en magt. Pengene skal være drivkræfter, men ikke bolværket i samfundet. Fundamentet er loven.

“Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet”

Keynes økonomimodel har således indberegnet individets efterspørgsel og behov, som værende de meste vigtige drivkræfter i samfundsøkonomien (hvilket de grundlæggende afsætningsplaner og marketingprincipper agerer ud fra). Den modsiger ikke det frie marked, men involverer en statsstyring der skal sikre at man blandt andet arbejder for at minimere arbejdsløsheden (betalingskræften/betalende ressourcer) i landets økonomi. Når alle har midler til at købe varer for, sker der et flow i de økonomiske transaktioner, og dermed stiger væksten i henhold til denne økonomiske tankegang. Behovet for, at der skal betales skat, er til for at pleje samfundets interesser, og ikke kun enkeltpersoners interesser og værdier. Modellen bygger formentlig på den antagelse, at man ved at give til fællesskabet og et fælles gode af de penge som tjenes, bidrager til samfundet som helhed. Ikke kun ren i valuta, men også mentalt (og måske endda metafysisk). Det er en grundholdning om, at det at sørge for sin næste, også er til fælles bedste.  Det er dette set-up som særligt de skandinaviske modeller har demonstreret i moderne tid.

Keynes økonomimodel: http://www.businessdictionary.com/definition/Keynesian-economics.html

Hertil kommer de etiske aspekter og teorier; og deraf de moralske forpligtelser for fællesskabet. Etik handler om det enkelte menneske i relation til andre mennesker; og altså om hvordan man behandler andre mennesker og betydningen af hvordan man behandler andre mennesker og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov (kilde: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/undervisning-til-grundskolen/oenskebarn/tekster/hvad-er-etik).

Etik handler om hvad der er rigtigt eller forkert (at gøre). Det vedrører et værdiafsæt for livet, og for alt liv. Et indre og ydre moralsæt som er gældende, uagtet om vi tager udgangspunkt i pligtetikken, nytteetikken eller dydsetikken. Dydsetikken omfatter ligeledes det ‘gode liv’ i betragtningen. Mennesket skal kunne leve med sig selv og sin egen handling – implicit heri ligger der også en forståelse for, og en respekt for, at dette også gælder andre mennesker og levende væsner. En demoraliserende adfærd, er således direkte destruktiv, for det enkelte individ, og for (verdens)samfundet. En deroute for vores forpligtelser og ansvar som medborger og samfundsborger. En deroute for de grundprincipper som vi samarbejder omkring globalt, som blandt andet er nedfældet i FN konventionen. Derfor må vi ikke tage skyklapperne på, og blindt acceptere at disse lyssky forretninger er et acceptabelt onde i et globaliseret kapitalistisk samfund. Vi må slå ned på det med samme ildhu, som vi gør på diktaturregimer og umenneskelige forhold verden over. Dét som er på spil, er vores syn på den verden, som vi lever i.

Mere om etik: http://hansreitzel.dk/Humaniora/Etiske-teorier/9788741258393

Paradise Papers udmærker sig ved at involvere selveste Dronningen af England. U2 sangeren Bono er genganger fra samme type lækkede skandale året før (Panama Papers, 2016); hvilket jo i sig selv er himmelråbende hypokratisk, når 80´ernes store ‘retfærdighedsikon’ står til falds for sådanne aktiviteter. Som ekstra sår i saltet knytter Paradise Papers den amerikanske udenrigsminister (Wilbur Ross) som medejer af russiske gasledninger (der ligeledes ejes af Putin), samt transport af denne gas. De politiske dimensioner af dette læk, er ikke til at tage fejl af. Facebook og Apple, der ellers ikke skulle mangle omsætning eller penge, er også at finde på listen over virksomheder i skattely. Cayman øerne udgør endnu engang aksen i dette foretagende, hvor skattely får kreative revisorer og advokater til at udflette forretningsmodeller med tvivlsomme formål. Foretagender i denne kaliber, og med udgangspunkt i offshore forretninger på Caymanøerne, er så udbredt og offentligt kendt, at det ofte indgår som scenarier i film, der involverer finansverdenen. Man må spørge sig selv, hvorfor det kan blive ved med at stå på, og hvad prisen reelt er for disse aktiviteter? Herunder hvilke lobbyaftaler som opstår i kølvandet med videre.

Paradise Papers: (kilde: https://www.blick.ch/news/ausland/diese-enthuellungen-sorgen-fuer-riesigen-wirbel-sogar-die-queen-taucht-in-den-paradise-papers-auf-id7559342.html).

Panama Papers: (kilde: http://www.focus.de/finanzen/videos/skandal-um-offshorefirmen-panama-papers-staatsanwaltschaft-leitet-ermittlungen-ein_id_5404749.html)

Skal vi give op, eller skal vi kæmpe for at ret skal være ret, og loven overholdes? Er vi nidkære og misundelige, når vi ønsker at disse forhold optrevles og endevendes? Nej. Loven er lige for alle. Alle har pligt til at betale skat. Hvis man mener at skatten er for høj, må man arbejde for det andetsteds. Hvis der er grund til at skjule en direkte erhvervsforbindelse mellem eksempelvis en amerikansk minister og en russisk gasledsningsvirksomhed, der involverer Putin, burde man måske ikke indlede relationen; og sådan kunne man blive ved. Vi har alle som én et moralsk ansvar over for det samfund som vi er en del af.

Ghandi-dont-loose-faith-in-humanityHvis samfundsøkonomier kan baseres på individet, hvorfor så ikke også moralen og håbet for en bedre fremtid? Det sætter jeg min lid til, imens jeg forsøger at huske på, at enkelte brodne kar ikke skal få mig til at miste troen på menneskeheden, og den styrke som vi sammen besidder. Sammen må vi kæmpe mod forureningen af vores sind, for fælles bedste.