CSR

Another day in Paradise

Når moralen knækker, og grådigheden tager over, forvandles paradis og helvede fryses til is. Glatis. I dag er de såkaldte “Paradise papers” blevet offentliggjort. Same story, same place, other actors. Vi korser os, forarges, og glemmer det hurtigt igen. Måske.

Der ligger et enormt aberdabei  ved denne slags aktiviteter. Det underminerer moralen når rigmænd føler sig berettiget til at omgå simple skatteregler, der skulle være til gavn for samfundet. Noget der ikke er muligt for menigmand, og som derfor i sig selv virker fordærvende for fællesskabet – det vil sige sammenholdet i det kapitalistisk styrede verdenssamfund, som vi er en del af.  Kapitalismen driver meget godt, da flere penge i samfundet, holder hjulene i gang. Men kapitalismen (herunder det frie markeds drivkraft) har den indgroede svaghed, at egoismen, grådigheden, og duften af flere penge, kan tilsidesætte fornuften og moralen. Her kommer loven, og skattebilletten ind i billedet.

“Med lov skal land bygges” forlyder det i den oprindelige Jyske lov (og siden henført i grundloven). Deraf en tro på, at loven skal overholdes af alle, som én. At det er med respekten for loven, at man styrer udenom faldgruberne, hvor enkeltmænd ikke tilgodeses frem for andre; og hvor alle er lige for loven. Der sker et skred i fundamentet, når disse ikke overholdes. Det giver grobund for korruption, når penge udgør (for stor) en magt. Pengene skal være drivkræfter, men ikke bolværket i samfundet. Fundamentet er loven.

“Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet”

Keynes økonomimodel har således indberegnet individets efterspørgsel og behov, som værende de meste vigtige drivkræfter i samfundsøkonomien (hvilket de grundlæggende afsætningsplaner og marketingprincipper agerer ud fra). Den modsiger ikke det frie marked, men involverer en statsstyring der skal sikre at man blandt andet arbejder for at minimere arbejdsløsheden (betalingskræften/betalende ressourcer) i landets økonomi. Når alle har midler til at købe varer for, sker der et flow i de økonomiske transaktioner, og dermed stiger væksten i henhold til denne økonomiske tankegang. Behovet for, at der skal betales skat, er til for at pleje samfundets interesser, og ikke kun enkeltpersoners interesser og værdier. Modellen bygger formentlig på den antagelse, at man ved at give til fællesskabet og et fælles gode af de penge som tjenes, bidrager til samfundet som helhed. Ikke kun ren i valuta, men også mentalt (og måske endda metafysisk). Det er en grundholdning om, at det at sørge for sin næste, også er til fælles bedste.  Det er dette set-up som særligt de skandinaviske modeller har demonstreret i moderne tid.

Keynes økonomimodel: http://www.businessdictionary.com/definition/Keynesian-economics.html

Hertil kommer de etiske aspekter og teorier; og deraf de moralske forpligtelser for fællesskabet. Etik handler om det enkelte menneske i relation til andre mennesker; og altså om hvordan man behandler andre mennesker og betydningen af hvordan man behandler andre mennesker og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov (kilde: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/undervisning-til-grundskolen/oenskebarn/tekster/hvad-er-etik).

Etik handler om hvad der er rigtigt eller forkert (at gøre). Det vedrører et værdiafsæt for livet, og for alt liv. Et indre og ydre moralsæt som er gældende, uagtet om vi tager udgangspunkt i pligtetikken, nytteetikken eller dydsetikken. Dydsetikken omfatter ligeledes det ‘gode liv’ i betragtningen. Mennesket skal kunne leve med sig selv og sin egen handling – implicit heri ligger der også en forståelse for, og en respekt for, at dette også gælder andre mennesker og levende væsner. En demoraliserende adfærd, er således direkte destruktiv, for det enkelte individ, og for (verdens)samfundet. En deroute for vores forpligtelser og ansvar som medborger og samfundsborger. En deroute for de grundprincipper som vi samarbejder omkring globalt, som blandt andet er nedfældet i FN konventionen. Derfor må vi ikke tage skyklapperne på, og blindt acceptere at disse lyssky forretninger er et acceptabelt onde i et globaliseret kapitalistisk samfund. Vi må slå ned på det med samme ildhu, som vi gør på diktaturregimer og umenneskelige forhold verden over. Dét som er på spil, er vores syn på den verden, som vi lever i.

Mere om etik: http://hansreitzel.dk/Humaniora/Etiske-teorier/9788741258393

Paradise Papers udmærker sig ved at involvere selveste Dronningen af England. U2 sangeren Bono er genganger fra samme type lækkede skandale året før (Panama Papers, 2016); hvilket jo i sig selv er himmelråbende hypokratisk, når 80´ernes store ‘retfærdighedsikon’ står til falds for sådanne aktiviteter. Som ekstra sår i saltet knytter Paradise Papers den amerikanske udenrigsminister (Wilbur Ross) som medejer af russiske gasledninger (der ligeledes ejes af Putin), samt transport af denne gas. De politiske dimensioner af dette læk, er ikke til at tage fejl af. Facebook og Apple, der ellers ikke skulle mangle omsætning eller penge, er også at finde på listen over virksomheder i skattely. Cayman øerne udgør endnu engang aksen i dette foretagende, hvor skattely får kreative revisorer og advokater til at udflette forretningsmodeller med tvivlsomme formål. Foretagender i denne kaliber, og med udgangspunkt i offshore forretninger på Caymanøerne, er så udbredt og offentligt kendt, at det ofte indgår som scenarier i film, der involverer finansverdenen. Man må spørge sig selv, hvorfor det kan blive ved med at stå på, og hvad prisen reelt er for disse aktiviteter? Herunder hvilke lobbyaftaler som opstår i kølvandet med videre.

Paradise Papers: (kilde: https://www.blick.ch/news/ausland/diese-enthuellungen-sorgen-fuer-riesigen-wirbel-sogar-die-queen-taucht-in-den-paradise-papers-auf-id7559342.html).

Panama Papers: (kilde: http://www.focus.de/finanzen/videos/skandal-um-offshorefirmen-panama-papers-staatsanwaltschaft-leitet-ermittlungen-ein_id_5404749.html)

Skal vi give op, eller skal vi kæmpe for at ret skal være ret, og loven overholdes? Er vi nidkære og misundelige, når vi ønsker at disse forhold optrevles og endevendes? Nej. Loven er lige for alle. Alle har pligt til at betale skat. Hvis man mener at skatten er for høj, må man arbejde for det andetsteds. Hvis der er grund til at skjule en direkte erhvervsforbindelse mellem eksempelvis en amerikansk minister og en russisk gasledsningsvirksomhed, der involverer Putin, burde man måske ikke indlede relationen; og sådan kunne man blive ved. Vi har alle som én et moralsk ansvar over for det samfund som vi er en del af.

Ghandi-dont-loose-faith-in-humanityHvis samfundsøkonomier kan baseres på individet, hvorfor så ikke også moralen og håbet for en bedre fremtid? Det sætter jeg min lid til, imens jeg forsøger at huske på, at enkelte brodne kar ikke skal få mig til at miste troen på menneskeheden, og den styrke som vi sammen besidder. Sammen må vi kæmpe mod forureningen af vores sind, for fælles bedste.

 

Reklamer

De små detaljer

Jeg elsker når markedsføring, leg med sproget, humor og CSR går ind i en slags symbiose eller opnår en form for synergieffekt. Det blikfang der fangede min opmærksomhed her til morgen, lever til fulde op til ovenstående kriterier. Det gav et smil på munden, samt anledningen til disse linjer.

IMG_0464

Selvom ordlyden er kæk, består troværdigheden. Dermed har brandet opnået en højere status på min kognitive huskeliste, sammenkoblet med mine positive følelser for budskabet. Sandsynligheden for, at jeg vil overveje dette produkt næste gang jeg handler ind, vil være markant større. Jeg er altså godt klar over, at jeg er blevet forført lige efter bogen. Og nogle gange synes jeg, at det er helt på sin plads. Det er tilfældet her.

For ikke nok med at det er brandgod markedsføring, så fortæller det meget om nogle holdninger, der med god grund kunne virke som inspiration for andre. Samtidig er det hundrede procent på linje med hvordan jeg mener, at man med fordel kan implementere CSR i sin virksomhed, som noget af det mest nærliggende og naturlige. Fordi alle har et ansvar og medansvar for hvordan tingene udvikler sig; ikke bare i dag, men også i fremtiden. På samme vis, som virksomheden konstant må videreudvikle sine CSR initiativer, med henblik på konstant forbedring.

Do good and do better.

Frie kvinder

IMG_0460

Dette billede forfølger mig, og har ramt mig med sit Barthes moment, der har boret sig ind i min hukommelse. Jeg er på samme tid vild med det.

Ser jeg på det med modebevidste øjne, får jeg øje på tøjets snit, og skoene, der er så stilfuld og gennemført, som jeg synes 70´er stilen var. Fotografisk er kontakten med kvinderne fantastisk. Kvindernes selvtillid og udstråling emmer af kvindefrigørelse. Det er billeder som disse, som jeg har af min mor. På nethinden og på print. Så er der lige den sidste detalje, som gør at billedet brænder sig fast. Billedet er taget i Kabul (Afghanistan) i 1970´erne!

Så er det at tankerne begynder at snuble over hinanden.Vi skal huske at værne om de rettigheder vi har. Være stolte når landsholdet i kvindefodbold får sølv ved EM (2017). Give modspil, når nogle forsøger at pille Nadia Nadim ned og vil sende hende retur til Afghanistan(!), som hun er flygtet fra. Give modspil, når nogle slår på tromme for at fodbold er en mandesport, og give medierne en opsang, hvis ikke de forstår at hylde den sportsbedrift som landsholdet har ydet.

IMG_0461

Vi skal ikke acceptere fraser som “at være udfordrende klædt”. Det man ikke være. Der er ingen, der tager tøj på med en bagtanke om at blive befamlet eller voldtaget. Man klæder sig på, for at føle stolthed og velvære over den krop man har. Nyder, at man tillader sig at føle sig smuk og feminin. Der kan naturligvis være nogle dresscodes at leve op til, i forskellige sammenhænge; men, for der er et men! Det må aldrig komme på tale, at man har opfordret til kønsdiskrimination eller sexuel diskrimination på grund af sin  påklædning. Vi skal på ingen måde acceptere restriktioner, som kan udvikle ekstreme idéer om kvindens plads i samfundet. Der er ligestilling mellem kønnene i Danmark. Det skal vi huske at værne om.