ansvar

Another day in Paradise

Når moralen knækker, og grådigheden tager over, forvandles paradis og helvede fryses til is. Glatis. I dag er de såkaldte “Paradise papers” blevet offentliggjort. Same story, same place, other actors. Vi korser os, forarges, og glemmer det hurtigt igen. Måske.

Der ligger et enormt aberdabei  ved denne slags aktiviteter. Det underminerer moralen når rigmænd føler sig berettiget til at omgå simple skatteregler, der skulle være til gavn for samfundet. Noget der ikke er muligt for menigmand, og som derfor i sig selv virker fordærvende for fællesskabet – det vil sige sammenholdet i det kapitalistisk styrede verdenssamfund, som vi er en del af.  Kapitalismen driver meget godt, da flere penge i samfundet, holder hjulene i gang. Men kapitalismen (herunder det frie markeds drivkraft) har den indgroede svaghed, at egoismen, grådigheden, og duften af flere penge, kan tilsidesætte fornuften og moralen. Her kommer loven, og skattebilletten ind i billedet.

“Med lov skal land bygges” forlyder det i den oprindelige Jyske lov (og siden henført i grundloven). Deraf en tro på, at loven skal overholdes af alle, som én. At det er med respekten for loven, at man styrer udenom faldgruberne, hvor enkeltmænd ikke tilgodeses frem for andre; og hvor alle er lige for loven. Der sker et skred i fundamentet, når disse ikke overholdes. Det giver grobund for korruption, når penge udgør (for stor) en magt. Pengene skal være drivkræfter, men ikke bolværket i samfundet. Fundamentet er loven.

“Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal tilgodese æren og retfærdigheden, den skal være tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet”

Keynes økonomimodel har således indberegnet individets efterspørgsel og behov, som værende de meste vigtige drivkræfter i samfundsøkonomien (hvilket de grundlæggende afsætningsplaner og marketingprincipper agerer ud fra). Den modsiger ikke det frie marked, men involverer en statsstyring der skal sikre at man blandt andet arbejder for at minimere arbejdsløsheden (betalingskræften/betalende ressourcer) i landets økonomi. Når alle har midler til at købe varer for, sker der et flow i de økonomiske transaktioner, og dermed stiger væksten i henhold til denne økonomiske tankegang. Behovet for, at der skal betales skat, er til for at pleje samfundets interesser, og ikke kun enkeltpersoners interesser og værdier. Modellen bygger formentlig på den antagelse, at man ved at give til fællesskabet og et fælles gode af de penge som tjenes, bidrager til samfundet som helhed. Ikke kun ren i valuta, men også mentalt (og måske endda metafysisk). Det er en grundholdning om, at det at sørge for sin næste, også er til fælles bedste.  Det er dette set-up som særligt de skandinaviske modeller har demonstreret i moderne tid.

Keynes økonomimodel: http://www.businessdictionary.com/definition/Keynesian-economics.html

Hertil kommer de etiske aspekter og teorier; og deraf de moralske forpligtelser for fællesskabet. Etik handler om det enkelte menneske i relation til andre mennesker; og altså om hvordan man behandler andre mennesker og betydningen af hvordan man behandler andre mennesker og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov (kilde: http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/undervisning-til-grundskolen/oenskebarn/tekster/hvad-er-etik).

Etik handler om hvad der er rigtigt eller forkert (at gøre). Det vedrører et værdiafsæt for livet, og for alt liv. Et indre og ydre moralsæt som er gældende, uagtet om vi tager udgangspunkt i pligtetikken, nytteetikken eller dydsetikken. Dydsetikken omfatter ligeledes det ‘gode liv’ i betragtningen. Mennesket skal kunne leve med sig selv og sin egen handling – implicit heri ligger der også en forståelse for, og en respekt for, at dette også gælder andre mennesker og levende væsner. En demoraliserende adfærd, er således direkte destruktiv, for det enkelte individ, og for (verdens)samfundet. En deroute for vores forpligtelser og ansvar som medborger og samfundsborger. En deroute for de grundprincipper som vi samarbejder omkring globalt, som blandt andet er nedfældet i FN konventionen. Derfor må vi ikke tage skyklapperne på, og blindt acceptere at disse lyssky forretninger er et acceptabelt onde i et globaliseret kapitalistisk samfund. Vi må slå ned på det med samme ildhu, som vi gør på diktaturregimer og umenneskelige forhold verden over. Dét som er på spil, er vores syn på den verden, som vi lever i.

Mere om etik: http://hansreitzel.dk/Humaniora/Etiske-teorier/9788741258393

Paradise Papers udmærker sig ved at involvere selveste Dronningen af England. U2 sangeren Bono er genganger fra samme type lækkede skandale året før (Panama Papers, 2016); hvilket jo i sig selv er himmelråbende hypokratisk, når 80´ernes store ‘retfærdighedsikon’ står til falds for sådanne aktiviteter. Som ekstra sår i saltet knytter Paradise Papers den amerikanske udenrigsminister (Wilbur Ross) som medejer af russiske gasledninger (der ligeledes ejes af Putin), samt transport af denne gas. De politiske dimensioner af dette læk, er ikke til at tage fejl af. Facebook og Apple, der ellers ikke skulle mangle omsætning eller penge, er også at finde på listen over virksomheder i skattely. Cayman øerne udgør endnu engang aksen i dette foretagende, hvor skattely får kreative revisorer og advokater til at udflette forretningsmodeller med tvivlsomme formål. Foretagender i denne kaliber, og med udgangspunkt i offshore forretninger på Caymanøerne, er så udbredt og offentligt kendt, at det ofte indgår som scenarier i film, der involverer finansverdenen. Man må spørge sig selv, hvorfor det kan blive ved med at stå på, og hvad prisen reelt er for disse aktiviteter? Herunder hvilke lobbyaftaler som opstår i kølvandet med videre.

Paradise Papers: (kilde: https://www.blick.ch/news/ausland/diese-enthuellungen-sorgen-fuer-riesigen-wirbel-sogar-die-queen-taucht-in-den-paradise-papers-auf-id7559342.html).

Panama Papers: (kilde: http://www.focus.de/finanzen/videos/skandal-um-offshorefirmen-panama-papers-staatsanwaltschaft-leitet-ermittlungen-ein_id_5404749.html)

Skal vi give op, eller skal vi kæmpe for at ret skal være ret, og loven overholdes? Er vi nidkære og misundelige, når vi ønsker at disse forhold optrevles og endevendes? Nej. Loven er lige for alle. Alle har pligt til at betale skat. Hvis man mener at skatten er for høj, må man arbejde for det andetsteds. Hvis der er grund til at skjule en direkte erhvervsforbindelse mellem eksempelvis en amerikansk minister og en russisk gasledsningsvirksomhed, der involverer Putin, burde man måske ikke indlede relationen; og sådan kunne man blive ved. Vi har alle som én et moralsk ansvar over for det samfund som vi er en del af.

Ghandi-dont-loose-faith-in-humanityHvis samfundsøkonomier kan baseres på individet, hvorfor så ikke også moralen og håbet for en bedre fremtid? Det sætter jeg min lid til, imens jeg forsøger at huske på, at enkelte brodne kar ikke skal få mig til at miste troen på menneskeheden, og den styrke som vi sammen besidder. Sammen må vi kæmpe mod forureningen af vores sind, for fælles bedste.

 

Reklamer

Frie kvinder

IMG_0460

Dette billede forfølger mig, og har ramt mig med sit Barthes moment, der har boret sig ind i min hukommelse. Jeg er på samme tid vild med det.

Ser jeg på det med modebevidste øjne, får jeg øje på tøjets snit, og skoene, der er så stilfuld og gennemført, som jeg synes 70´er stilen var. Fotografisk er kontakten med kvinderne fantastisk. Kvindernes selvtillid og udstråling emmer af kvindefrigørelse. Det er billeder som disse, som jeg har af min mor. På nethinden og på print. Så er der lige den sidste detalje, som gør at billedet brænder sig fast. Billedet er taget i Kabul (Afghanistan) i 1970´erne!

Så er det at tankerne begynder at snuble over hinanden.Vi skal huske at værne om de rettigheder vi har. Være stolte når landsholdet i kvindefodbold får sølv ved EM (2017). Give modspil, når nogle forsøger at pille Nadia Nadim ned og vil sende hende retur til Afghanistan(!), som hun er flygtet fra. Give modspil, når nogle slår på tromme for at fodbold er en mandesport, og give medierne en opsang, hvis ikke de forstår at hylde den sportsbedrift som landsholdet har ydet.

IMG_0461

Vi skal ikke acceptere fraser som “at være udfordrende klædt”. Det man ikke være. Der er ingen, der tager tøj på med en bagtanke om at blive befamlet eller voldtaget. Man klæder sig på, for at føle stolthed og velvære over den krop man har. Nyder, at man tillader sig at føle sig smuk og feminin. Der kan naturligvis være nogle dresscodes at leve op til, i forskellige sammenhænge; men, for der er et men! Det må aldrig komme på tale, at man har opfordret til kønsdiskrimination eller sexuel diskrimination på grund af sin  påklædning. Vi skal på ingen måde acceptere restriktioner, som kan udvikle ekstreme idéer om kvindens plads i samfundet. Der er ligestilling mellem kønnene i Danmark. Det skal vi huske at værne om.

Smadret kompas

Vi lever i en tid, hvor virkeligheden overgår fantasien. Det amerikanske præsidentembede ligner en soap (red: parodi), og herhjemme får politikere, der begår åbenlyst lovbrud lov til at blive siddende på deres poster, imens den ene politiker efter den anden, har mere end travlt med at holde hånden over den pågældendes hovede.

Det virker mere eller mindre tragikomisk. Det sørgelige er, at det har vidtrækkende konsekvenser. Politikerlede er blevet et verdensomspændende ord, der har samme klang, som fra tiden før den franske frihedsrevolution.

Det skader moral og tiltro til demokratiet og de folkevalgte, når det eneste de udøver er magt og enevælde, frem for ansvar og demokratisk management – herunder med respekt for demokratiets funktion og det enkelte individ.

Kompasset og forståelsen for ret og vrang er ganske enkelt smadret, og sat ud af funktion. Der skrives en spinhistorie, og så tærsker vi langhalm på den, i stedet for at rette fokus på de reelle problematikker. Det har stået på så længe, at de nuværende politkere nok ikke engang kan forstå problemet, da det er det eneste de har lært af deres forgængere(!)

Herhjemme opfører vi os som en flok lalleglade, der råber et bøvs eller flere på de sociale medier (herunder undertegnede i denne lille klumme). Hvad sker der for opstanden? For underskriftsindsamlingen der kalder på retssystemets virke, og sætter den minister på plads, der har begået lovbrud? – og som endnu en gang, ser højt på menneskerettighederne! De selvsamme kriterier der er kimen til, at et demokrati kan bestå.

Hvor længe vil vi lade stå til, og lade den omvendte verden herske? Fortsætter det i samme stil, vil det snart ikke være muligt at kende forskel på demokrati og diktatur. Dette er blandt andet Rusland, Venezuela og Tyrkiet glimrende eksempler på. Det er ikke den fremtid eller den samtid som jeg ønsker. Det tror jeg egentlig at de færreste gør. Jeg undrer mig over, hvordan det kan være at vi er så handlingslammede. Er vi blevet frøer, der er sat over i den kogende gryde, og som ikke hopper op, fordi vi gradvist vænner os til temperaturen, og går til grunde førend at vi når at opfatte problemets karakter og omfang?

Jeg vil gerne holde mig til at være positiv, og til at se det positive perspektiv i tingene. I forhold til verdens gang, bliver det mere og mere problematisk og mudret. I dén kontekst er det nok også vigtigt at anføre, at det ikke just er de positive informationer og nyheder, som vi bombarderes med i diverse medier. Det mest positive jeg tør håbe på i denne sammenhæng er, at der en dag vil ske en forandring, hvor det blandt vil være via de sociale medier, at refærdigheden vil ske fyldest. Eventuelt med konvergens til offline, og en samling af masserne i en demonstration. At vi kræver handling og retfærdighed, uden at det behøver at ende i den rene opstand eller borgerkrig, som det er tilfældet i de lande hvor anarki og korruption har haft frit spil for længe. Denne kalden på retfærdighed og handling, sker for tiden i USA. Underskriftindsamlingen der kræver præsidenten afsat, og demonstrationer for flere aktuelle sager, florerer. Måske er det kun et spørgsmål om tid, førend at også denne tendens og kultur spreder sig til de danske farvande. Man har vel lov til at håbe. Samtidig håber jeg også på, at vi ikke når at blive så splittet et folkefærd, som det nu er tilfældet i USA, førend at vi udøver modmagt i den rette karakterstyrke.

Det er mit håb, at vi med den tilgængelige viden, og et stadigt tiltagende uddannelsesniveau, vil se en fremgang i vores krav til omverden, herunder politikere og virksomheder. At vi stiller krav til gyldgihedsprincippet, og er kritiske over for sandhedsværdien og troværdigheden i det som vi hører. At tendensen til CSR ikke blot var en trend, men noget som kontinuerligt vil vokse og gro, til det bliver mainstream, samt en konstant kilde til udvikling. Et krav og en virkelighed der handler om at opfylde FN´s aktuelle 17 målsætninger,  samt CSR målsætninger ud fra et helhjertet ønske om “to do better”. En verden hvor vi skaber win-win situationer globalt, og indser at det ikke er en trussel at Kina for tiden er det land der producerer flest biler. En produktion der vil udligne sig til lokalproduktioner verden over, når arbejdsforhold, lønninger og miljøhensyn får globale standarder. En verden hvor uro og krig ikke får hele kontinenter til at stå i akutte krise og brandslukningstilstande, men skaber forhold hvor emigration til andre lande holdes nede på at håndterbart niveau, og flygtningestrømme bliver en saga blot. Hvor fællesskabet vil sejre, og de enkelte tyraniske magthavere må indse, at når alle vi andre løfter i flok, kan de ikke beholde deres enevælde. Vi skal have det blår ud af vores øjne, der dagligt fortæller os, at det kan betale sig at være en “bad guy”, hvis man vil til magten, og have en indflydelse på verdens gang. Magt korrumperer, og særligt, når det er de “forkerte typer”, som får den inden for rækkevidde. Så lad de rette mennesker komme til roret, og lede verden på rette kurs. Det skylder vi os selv, vores børn, og vores efterkommere. Nok er nok.