ansvar

Frie kvinder

IMG_0460

Dette billede forfølger mig, og har ramt mig med sit Barthes moment, der har boret sig ind i min hukommelse. Jeg er på samme tid vild med det.

Ser jeg på det med modebevidste øjne, får jeg øje på tøjets snit, og skoene, der er så stilfuld og gennemført, som jeg synes 70´er stilen var. Fotografisk er kontakten med kvinderne fantastisk. Kvindernes selvtillid og udstråling emmer af kvindefrigørelse. Det er billeder som disse, som jeg har af min mor. På nethinden og på print. Så er der lige den sidste detalje, som gør at billedet brænder sig fast. Billedet er taget i Kabul (Afghanistan) i 1970´erne!

Så er det at tankerne begynder at snuble over hinanden.Vi skal huske at værne om de rettigheder vi har. Være stolte når landsholdet i kvindefodbold får sølv ved EM (2017). Give modspil, når nogle forsøger at pille Nadia Nadim ned og vil sende hende retur til Afghanistan(!), som hun er flygtet fra. Give modspil, når nogle slår på tromme for at fodbold er en mandesport, og give medierne en opsang, hvis ikke de forstår at hylde den sportsbedrift som landsholdet har ydet.

IMG_0461

Vi skal ikke acceptere fraser som “at være udfordrende klædt”. Det man ikke være. Der er ingen, der tager tøj på med en bagtanke om at blive befamlet eller voldtaget. Man klæder sig på, for at føle stolthed og velvære over den krop man har. Nyder, at man tillader sig at føle sig smuk og feminin. Der kan naturligvis være nogle dresscodes at leve op til, i forskellige sammenhænge; men, for der er et men! Det må aldrig komme på tale, at man har opfordret til kønsdiskrimination eller sexuel diskrimination på grund af sin  påklædning. Vi skal på ingen måde acceptere restriktioner, som kan udvikle ekstreme idéer om kvindens plads i samfundet. Der er ligestilling mellem kønnene i Danmark. Det skal vi huske at værne om.

Reklamer

Smadret kompas

Vi lever i en tid, hvor virkeligheden overgår fantasien. Det amerikanske præsidentembede ligner en soap (red: parodi), og herhjemme får politikere, der begår åbenlyst lovbrud lov til at blive siddende på deres poster, imens den ene politiker efter den anden, har mere end travlt med at holde hånden over den pågældendes hovede.

Det virker mere eller mindre tragikomisk. Det sørgelige er, at det har vidtrækkende konsekvenser. Politikerlede er blevet et verdensomspændende ord, der har samme klang, som fra tiden før den franske frihedsrevolution.

Det skader moral og tiltro til demokratiet og de folkevalgte, når det eneste de udøver er magt og enevælde, frem for ansvar og demokratisk management – herunder med respekt for demokratiets funktion og det enkelte individ.

Kompasset og forståelsen for ret og vrang er ganske enkelt smadret, og sat ud af funktion. Der skrives en spinhistorie, og så tærsker vi langhalm på den, i stedet for at rette fokus på de reelle problematikker. Det har stået på så længe, at de nuværende politkere nok ikke engang kan forstå problemet, da det er det eneste de har lært af deres forgængere(!)

Herhjemme opfører vi os som en flok lalleglade, der råber et bøvs eller flere på de sociale medier (herunder undertegnede i denne lille klumme). Hvad sker der for opstanden? For underskriftsindsamlingen der kalder på retssystemets virke, og sætter den minister på plads, der har begået lovbrud? – og som endnu en gang, ser højt på menneskerettighederne! De selvsamme kriterier der er kimen til, at et demokrati kan bestå.

Hvor længe vil vi lade stå til, og lade den omvendte verden herske? Fortsætter det i samme stil, vil det snart ikke være muligt at kende forskel på demokrati og diktatur. Dette er blandt andet Rusland, Venezuela og Tyrkiet glimrende eksempler på. Det er ikke den fremtid eller den samtid som jeg ønsker. Det tror jeg egentlig at de færreste gør. Jeg undrer mig over, hvordan det kan være at vi er så handlingslammede. Er vi blevet frøer, der er sat over i den kogende gryde, og som ikke hopper op, fordi vi gradvist vænner os til temperaturen, og går til grunde førend at vi når at opfatte problemets karakter og omfang?

Jeg vil gerne holde mig til at være positiv, og til at se det positive perspektiv i tingene. I forhold til verdens gang, bliver det mere og mere problematisk og mudret. I dén kontekst er det nok også vigtigt at anføre, at det ikke just er de positive informationer og nyheder, som vi bombarderes med i diverse medier. Det mest positive jeg tør håbe på i denne sammenhæng er, at der en dag vil ske en forandring, hvor det blandt vil være via de sociale medier, at refærdigheden vil ske fyldest. Eventuelt med konvergens til offline, og en samling af masserne i en demonstration. At vi kræver handling og retfærdighed, uden at det behøver at ende i den rene opstand eller borgerkrig, som det er tilfældet i de lande hvor anarki og korruption har haft frit spil for længe. Denne kalden på retfærdighed og handling, sker for tiden i USA. Underskriftindsamlingen der kræver præsidenten afsat, og demonstrationer for flere aktuelle sager, florerer. Måske er det kun et spørgsmål om tid, førend at også denne tendens og kultur spreder sig til de danske farvande. Man har vel lov til at håbe. Samtidig håber jeg også på, at vi ikke når at blive så splittet et folkefærd, som det nu er tilfældet i USA, førend at vi udøver modmagt i den rette karakterstyrke.

Det er mit håb, at vi med den tilgængelige viden, og et stadigt tiltagende uddannelsesniveau, vil se en fremgang i vores krav til omverden, herunder politikere og virksomheder. At vi stiller krav til gyldgihedsprincippet, og er kritiske over for sandhedsværdien og troværdigheden i det som vi hører. At tendensen til CSR ikke blot var en trend, men noget som kontinuerligt vil vokse og gro, til det bliver mainstream, samt en konstant kilde til udvikling. Et krav og en virkelighed der handler om at opfylde FN´s aktuelle 17 målsætninger,  samt CSR målsætninger ud fra et helhjertet ønske om “to do better”. En verden hvor vi skaber win-win situationer globalt, og indser at det ikke er en trussel at Kina for tiden er det land der producerer flest biler. En produktion der vil udligne sig til lokalproduktioner verden over, når arbejdsforhold, lønninger og miljøhensyn får globale standarder. En verden hvor uro og krig ikke får hele kontinenter til at stå i akutte krise og brandslukningstilstande, men skaber forhold hvor emigration til andre lande holdes nede på at håndterbart niveau, og flygtningestrømme bliver en saga blot. Hvor fællesskabet vil sejre, og de enkelte tyraniske magthavere må indse, at når alle vi andre løfter i flok, kan de ikke beholde deres enevælde. Vi skal have det blår ud af vores øjne, der dagligt fortæller os, at det kan betale sig at være en “bad guy”, hvis man vil til magten, og have en indflydelse på verdens gang. Magt korrumperer, og særligt, når det er de “forkerte typer”, som får den inden for rækkevidde. Så lad de rette mennesker komme til roret, og lede verden på rette kurs. Det skylder vi os selv, vores børn, og vores efterkommere. Nok er nok.

Bæredygtighed inderst inde

Nogle gange opdager man først hvor grelt det står til, når der kommer et nyt pust. I dag handler det om noget så intimt som tamponer (og menstruationsbind) – og er så samtidig et bud på tidens trend med at nedbryde nogle tabuer, og italesætte nogle af de “væmmelige” temaer i offentligt rum. Undskyld de herrer (og damer!), hvis I ikke kan tåle mosten. Hvis I giver det en chance, og hænger på liiidt ud endnu, bliver I måske et miligram klogere på denne problematik, der naturligvis har et større perspektiv.

Det er ikke nogen hemmelig videnskab, at vi kvinder (i en vis alder), har menstruation hver måned. Det betyder at vi punger ud hver måned for et nicheprodukt, hvor vi uanset holdninger ikke har haft de store valgmuligheder. Udbuddet er såmen stort nok. Priserne ligger i nogenlunde samme prisleje. Nogle brands er mere kendte end andre. Fælles for tamponerne er, at der siden deres indtræden på markedet for henved 50 år siden, har været tale om produkter der er fremstillet af bleget materiale, der desuden er fyldt med alverdens kemikalier.

IMG_0429Indtil nu – eller rettere i 2015 – har det ikke været muligt at træffe et andet valg, når vi skulle købe vores månedlige ration af et nicheprodukt, som vi på ingen måde kan afvige fra at benytte. Jeg har først opdaget produktet i dag, og det er ikke meget hyldeplads det har fået i den lokale kvickly.

Der er kun det ene produkt på hylderne i dag, som er 100% organisk. Jeg håber sådan at det vil ændre sig.

Jeg håber at trenden vil brede sig til, at det bliver ikke alene et enestående tilbud, men et krav med organiske produkter til noget så sensibelt, intimt og nødvendigt for vores månedlige hygiejne, samt vores kroppes velværd. Uden dog helt at glemme hvilken belastende indvirkning som disse enorme mængder af menstruationsprodukter påfører naturen, globalt og lokalt set. Uagtet, om du ser på produktion eller affald.

Lidt som vi kender det fra toiletpapiret. Det tog lidt tid førend, at der kom skub i genbrugspapiret, og den ikke-blegede version. Sikkert fordi, at blegning og kemikalier sætter forbindelser til noget meget rent og sterilt i vores reptilhjerner. Med tiltaget blev valgmulighederne for den enkelte også en realitet. Holdninger til planeten og egen krop, kunne manifisteres med købet af noget så nødvendigt i hverdagen som toiletpapir. Godt for verdens skove og vores grundvand, må man nok tilføje.

Dette ene produkt skal klare sig i konkurencen mod store brands, der til enhver tid kan presse dem ud af markedet med en priskrig. Er det hvad vi ønsker? For at imødekomme denne risiko, har producenten varieret på en anden parameter – service. Du kan ganske enkelt abonnere på dit forbrug, og få det leveret til din adresse. Det er smart tænkt.

Om der så siden skal vise sig at være en kombination mellem tamponens giftige kemikalier, og risiko for blodforgiftning (TSS), skal jeg ikke gøre mig klog på her. Hvorom alting er, så er jeg meget glad for, at jeg nu endelig har en mulighed for at træffe et organisk valg, når jeg skal forbruge min månedlige ration af menstruationsprodukter. Derved føler jeg, at jeg ikke alene gør noget godt for min krop, men også at jeg tager et ansvar for miljøet. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, så jeg håber at trenden breder sig til at blive mainstream.

Fordi det betyder noget i den sidste ende …