Regnvådt hår og indre solskin

Jeg er lige kommet ind ad døren, efter en morgenvandring på en lille halv time. Morgenvandringen er en del af mit morgenrituale, nu hvor jeg skriver speciale.

Jeg går en tur i den lokale park, imens jeg kigger på træer og får gang i blodomløb og bentøj. Foråret minder mere om efterår. Da der ikke er opfundet nogen app til at ændre på det, må jeg regulere på en anden knap, nemlig den mentale.

Jeg havde min nye yndlingsregnfrakke på, uldtrøjen under, lange uldsokker, og gummistøvler på. Så jeg var vindtæt og varm. Den stille regn landede blidt i mit hår og mit ansigt. Vandreturene tager jeg med sindsro, hvor fokus er på at få jordforbindelse og indre kontakt. Det foregår ikke i et rask tempo, men i et moderat tempo. Ren zen.

Resultatet af morgendagens vandring er, at jeg har sol i mit indre, og er fyldt med overskud. Til trods for en nat med for lidt søvn (egen fejl), og en dag der byder på en ordentlig bunke arbejde, som skal laves. Det giver et overskud og en god energi til tage fat. Yin & Yang.

Jeg er af den overbevisning, at vi må omstille os til, at dette forår er tydelige tegn på “the new normal” på disse kanter. Indlandsisen smider ifølge forskerne 350t kubikmeter is i havet om året. Det er temmelig store isklumper, så det er klart at havene omkring os bliver koldere, og dermed påvirker vejret på den nordlige halvkugle. En pilot forklarede mig engang, at kloden samlet set skal have en konstant temperatur. Udsving bliver således reguleret andre steder på kloden. Så imens vi får koldere vinde, vil temperaturerne omkring akvætor stige, samt i de lande som ligger tættere på ækvator. Jeg tør slet ikke tænke på hvilke konsekvenser som dette måtte have for regnskovene, og hele verdens regnvand. Jeg håber inderligt, at denne viden deles med børnene i geografitimerne, helt ned i de mindste klasser. Forestillingen om at den cirkulerende vandmasse er konstant og uforanderlig er ligeledes under pres. Vi presser grundvandet op i for højt tempo, og dermed dræner vi dette. Tilsyneladende presset af økonomiske interesser.

Summasumarum, så kan vi ikke blive ved med at handle så tankeløst som vi gør. Vi lever på en løgn (livsstil), der opererer på bekostning af alle andre dyreliv på kloden, samt klodens ressourcer. Det holder ikke.

Dokumentarerne i linket nedenfor redegør for sammenhæng mellem udhuling af grundvandet, tørke og mangel på rent drikkevand. De indeholder en del etiske problemstillinger, som vi også må forholde os til som forbrugere: https://www.watercache.com/blog/2011/10/must-see-water-documentaries-provide-insight-into-future-water-crisis

Økosystemet skriger på menneskelig handling og en redningsplan, der siger spar 2. Klodens økonomi er parakdoksalt flettet godt ind i problemstillingen, hvor magt og rigdom ligeledes drejer sig om samme akse. Omstilling til grøn energi er et must, men hvis hele energisektoren krakelerer som følge deraf, skaber det døninger hele vejen igennem verdensøkonomien. En ny økonomisk krise truer. Måske er det udsigten til endnu en krise, der kan blive vores redning; for derigennem at genskabe en ny balance – også selvom det kommer til at koste blod, sved og tårer. Ender vi i en ny krise, risikerer vi at optrappe samtlige konflikter, førend at omstillingen finder sted. Det er bestemt ikke et ønskescenarie, men historien vidner om, at det er ved at ramme bunden, at tingene ændrer sig.

 

 Nyt håb, overflod og balance

Forhåbentlig genvinder humaniteten også sin gode røst, hvor medmenneskelighed, medfølelse og næstekærlighed får ben at gå på i det nye verdensparadigme. En verden hvor CSR og human rights vil være unægteligt knyttet til enhver investering og de frie markedskræfter. Rigdom og overflod er ikke et onde; det kan til gengæld skabe bedre vilkår for langt flere mennesker og samfund. Spreder rigdom og velstand sig til flere hænder, uden at være på bekostning af andre og klodens ressourcer, får vi samlet set et større overskud.  Rigdom og overflod der beror sig på bekostning af andres vé og vel, personlig grådighed og nidkærhed, uden respekt for det omkringliggende miljø, er så fandenivoldsk, at problemerne har det med at udmønstre sig i komplicerede andengradsligninger, med alt for mange ubekendte og usikkerheder til følge. Lektien burde være lært, men mennesker har det med først rigtig at forstå og omstille sig, når de rammer bunden. Det bliver et helvedes ridt, men det ligger vidst i kortene.

Problemerne er så store, at det kræver ændringer der hvor de store beslutninger træffes. Til trods for en vis tiltro til demokratiet, er jeg også realistisk nok til at indse, at jeg ikke kan gøre meget her og nu. Jeg gør hvad jeg kan, for at mindske mine fodaftryk, og forsøger at være miljøbevidst i min hverdag. Jeg kan stille krav til virksomhederne med videre, og jeg kan engagere mig politisk. Der skal politisk velvilje til, for at der virkelig kommer til at ske et skred i tingene. Bevægelserne er i gang. Jeg krydser fingre for, og sætter min lid til, at tingene kommer til at ske. På den ene eller den anden måde. Vi kan ikke længere ignorere udviklingen. Det er ikke længere hippiekultur, overtro og dommedagsprofetier; det er benhårde fakta. Vi ved det godt allerinderst inde. Det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken.

Så hvorfor skulle jeg dog ditche over vejret, og trække mundvigene ned? Jeg har min indre knap at gøre godt med, og den kan ingen tage fra mig. Så god dag derude. Solen kommer nok et smut forbi, før sommerferien slutter. Alt andet lige, vil de mindste solstrejf sende bølger ud i bylivet, hvor vi myldrer ud i gader og stræder som myrer, for at mærke solens kærtegn, og mærke livet her og nu.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s