Skriveblokade

img_0329

Illustration fra hæfte om specialeskrivning. RUC, 2014.

Hvis du sidder i samme situation som mig, og skal præstere et større skriftligt arbejde op til en deadline, der nærmer sig med hastige skridt, så kender du nok til fænomenet skriveblokade. Det er ubehageligt – særligt, hvis man er typen der elsker at skrive.

Jeg er derfor nødt til at give mig selv et lille pusterum ved at sætte mig ved tasterne i et mere kreativt frirum. Det er hvad dette indlæg er. Det er mit håb, at jeg derigennem kommer ud over min skriveblokade på min synopsis til det forestående speciale.

Samtidig må jeg aftale med mig selv, at mit (relativt nyanskaffede) arbejdsbord skal placeres et andet sted. Den nuværende placering fordrer nemlig ikke min skriveproces. Der er genspejl fra vinduet, og samtidig står det i den mørkeste afkrog af lokalet. Begge dele er forhold, som jeg har læst skulle virke direkte forstyrrende for koncentrationen.

Det er også hvad jeg oplever. Jeg kan stå eller sidde et andet sted, og have godt gang i den fagligt kreative proces med at få sat teoretikere og ord på problematikker. Straks jeg sætter mig ved tasterne, for at gøre alvor af tankerne, ved at fælde dem ned på “papiret”, går jeg i stå. Sidder og kigger på skærmen, og kan ikke komme i kontakt med de tanker, som jeg skulle få ned på skrift [stor frustration!].

Jeg véd, at jeg ikke er alene om at have det sådan. Det er en trøst. Men det kommer jeg ikke videre af. Så jeg kæmper videre, med troen på at det nok skal lykkes og med håbet om at denne tankestrøm har hjulpet mig med at få hul på bylden, så der igen er kontakt mellem fingre og hjerne.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s