Den der tier samtykker

Grænsebomme, pigtrådshegn, druknedød og interne stridigheder. Hvem havde forudset, at EU måske skulle ende med at opfylde Hitlers ønske om et dritte reich.

Dette med sådan en slagkraft, at han må danse i graven i en ren lykkerus.

Tonen bliver skarpere og skarpere i Danmark. Antisemitismen stiger, som følge af populistisk politik og propaganda. Indvandrerne er “farlige” for landets økonomi, og det der er værre. Et politisk stunt, hvor nogle medier fylder godt med benzin på bålet. En stor overskridelse af det etiske ansvar, som er pålagt magthavere såsom politikere og mediehuse, hvis du spørger mig.

Sidste skrig, var debatten om hvor dansk eller ikke dansk man var, og hvilke krav det så stillede til personens stamtræ. En grinagtig farce, men den vidner alligevel om hvad det er for røster, som vi har i den politiske højborg. Så det er bestemt gravalvorligt det her. Når først vi begynder at gruppere hinanden efter renhed og farve; så har vi altså gang i de helt primitive stamdynamikker, der fordrer konflikt og atter konflikt.

Hvad skete der egentlig? Var man blevet træt af leverpostejspolitik, hvor det ene flød ud i det andet. Blev der alligevel for trygt i andedammen, og blev der behov for at skabe skræmmebilleder, for at skabe lidt stemning, og rykke vælgere? (Døm selv). Det er det eneste saglige argument jeg kan se for, at såevel Venstre, Socialdemokratiet (m.fl) overhovedet bejler til DF. Ideologisk er der intet at komme efter. Overhovedet. Men retorikken fejler bestemt intet hos DF. Der er man ligeså skarp (og sandfærdig) som selveste D. Trump. I en medieret verden, vil vælgerne have underholdning. Fakta er blevet kedelige og for komplicerede at forholde sig til. Giv mig en sort-hvid verden, så jeg igen kan skabe mig en illusion om dem-og-os, der giver mig forestillingen om, at jeg er et bedre menneske end alle andre.

Men hov, bliver man et bedre menneske af at være umenneskelig, intolerant og fordømmende? – Og bliver verden til et bedre og mere trygt sted at færdes? Nej, ikke just. Verden og mennesker er nogle komplicerede og mangfoldige størrelser, som ikke kan proppes ned i en todimensionel sort-hvid “negativverden” (red. Negativer er sort-hvide, og fremstiller billedet spejlvendt).

Jeg tror på FN konventionen og menneskerettighederne som en gangbar vej frem. Jeg tror på menneskets vilje til at lade det ske. Men vi må ikke bare lade stå til. Vi må gøre op med de holdninger og politikker, som vi ikke kan og vil være med til. For det er stærke dynamikker, som vi er oppe imod. Historien har vist os det. Og vi burde lære af den fejl, én gang for alle. Lad os ikke glemme grundlaget for at EU blev en realitet: Mastricht traktaten og den  Kolde krig. Lad os holde fast i de politiske grundsøjler for EU, der arbejder for samarbejde og tolerance, og mod politisk røre med internationale aspekter. Tanken om hvor den nuværende kurs kan bringe os hen, giver mig gåsehud og koldsved. Det forestående valg i USA, er en ikke så uvæsentlig faktor i denne henseende; for Trump overlader hellere end gerne EU og Mellemøsten til Putin – Putin er tilsyneladende interesseret i et splittet EU (som han vil overtage? – kilder forlyder, at han aktivt påvirker det via de højreradikale aktivister som strømmer gennem EU for tiden). Det sidste er gisninger, som forhåbentlig har meget lidt på sig, men tanken strejfer mig, og skræmmer mig. København har ry for at være en by i EU, der arbejder for den demokratiske skandinaviske model, menneskerettigheder og et bedre miljø. De sprækker der er i lakken, bør dækkes ind. Hellere i dag end i morgen.

Ifølge nedenstående, meget fremragende artikel, er den hårde tone i tydeligt beslægtskab med antisemitismens fremmarch i Danmark og Europa. Jeg er meget enig i den antagelse.

Artikel i Information d. 28. Oktober, 2016, https://www.information.dk/debat/2016/10/hoejreradikalismen-blevet-mainstream?utm_medium=social&utm_campaign=btn&utm_source=facebook.com&utm_content=tp

Hvis vi lader denne trend blive den fremherskende norm, er vi så ikke godt på vej til at opfylde Hitlers hede drømme om et dritte reich?

Hvor meget mere plads vil vi give til de antisemistiske røster som hærger Danmark og Europa? Vil vi virkelig lade historien gentage sig selv med så horribelt et menneskesyn på politisk plan? Skal vi lade hele generationer blive dømt for enkelte autrære gruppers ikke-acceptaple fremfærd? Jeg vil ikke være med, og jeg vil ikke tie, for jeg samtykker ikke med den politiske tidsånd. Jeg vil bekæmpe hvad jeg kan, for at oplyse og ruske op i folk. Vågn nu op.

Advertisements

3 comments

    1. Ja, og når de taler “frygtens stemme” er det nemt at manipulere folk til at blive revet med. Tænker de efter (inklusive i egne inderkredse i DF), er det jo netop deres egne skarpe tunger og utolerance, som skaber og manifesterer den utryghed, som de italesætter.
      Det forpligter os blot endnu mere til at fylde det offentlige rum med handlinger og ord på, hvad vi gerne vil have at danskhedsbegrebet skal være.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s