Krigens smertelige paradoks

Krigens smerte er den, som har boret sig ind i mange ældre europæers sjæl. Den viden og smerte, som blev grundlaget for etableringen af EU. Et modspil til intern krig i form af samarbejde.

Derfor virker det for mig særligt paradoksalt, at det netop er flygtningestrømmen fra et krigshærget land som Syrien, der får unionen til at slå sprækker. Burde det ansvar ikke netop tøjre os stærkere sammen, i et modspil til de nationalistiske strømme, som løber igennem alle medlemslandene? Nationalistiske strømme som kommer fra de yngre generationer. Folk som kun har oplevet velstand, og som åbenbart er af den overbevisning, at andre mennesker der har haft mindre muligheder, også er mindre værd som mennesker og bidragsydere til et samfund.

Syrerne lider og forsøger at overleve et inferno af  bombardementer fra Vesten, et undertrykkende regime med Asad ved roret, terror fra ISIS, samt krydsilden fra andre græsrodsorganisationer. Forud for kampene har landet oplevet 5 års tørke i landområderne. Folk sælger alle deres ejendele og ejendom, for at skrabe penge sammen til at flygte – i håbet om, at sikre familiens overlevelse, og en tryggere opvækst for deres børn. Når de så endelig ankommer til et land som Danmark, bliver de tvunget til at aflevere deres sidste ejendele. Uden nogen som helst form for garanti om asyl og opholdstilladelse. Rejsen – hvis man da overhovedet kan tillade sig at benytte den term – har været lang, faretruende og udmattende. Undervejs har man måske mistet familiemedlemmer, oplevet børn blive væk fra deres forældre, set børn rejse uden deres forældre, samt oplevet mennesker omkring sig bukke under og dø. Det er mig ubegribeligt hvordan det på nogen måde skal gavne EU eller Danmark at modtage disse mennesker ved at udsætte dem for endnu større prøvelser og modstand, eller endsige nægte dem adgang og hjælp. De der er kommet så langt som hertil, må besidde nogle enorme ressourcer i form af viljen, og håbet og troen på det gode. Egenskaber der kunne bygge broer, hvis blot vi var i stand til støbe bropillerne i et stabilt fundament.

Læs mere: 7 udledsagedes børns personlige beretninger fra deres flugt (søg s. 32-36)

EU og Danmark agerer ud fra et kynisk frygt paradigme. Paradoksalt nok, fordrer frygt handlingslammelse, snævertsyn og panikhandlinger. Det er den eneste menneskelige forklaring, som jeg kan se på det som foregår lige her og nu i Europa og Danmark. Et pinefuldt paradoks, men måske er der stadig håb for, at fornuft, klarsyn, solidaritet og menneskerettigheder, vinder indpas, og bliver det eftermæle som går i arv til kommende generationer bosiddende i Europa.

imageFAKTA: Det internationale organ United Nations (UN/FN) blev etableret i 1948 på baggrund af erfaringerne fra Anden Verdenskrig. Som følge heraf blev deklarationen om menneskerettigheder  udarbejdet, hvor samtlige lande forpligter sig til at efterleve at alle mennesker på kloden har ret til lige behandling, og hvor de demokratiske principper har højere rang end enhver krigshandling.

Reklamer

3 comments

  1. Godt skrevet, CC – nu7 taler de “kloge” politikere om at starte en krig til nede i Afrika – så om et par år så jamrer de samme “kloge” politikere sig over alle de flygtninge der “pludselig” kommer dernede fra – de burde kigge ud over deres egne næsetippe (og grænsebomme) disse oh så “kloge” politikere… :-/

    Like

    1. Hvornår mon de lærer at leve op til UN Human Rights, og bygge broer ud fra parolen om, at alle er lige? Nu vi bliver ved de paradoksale forhold; så fremmer det jo ikke ligefrem virksomhedernes muligheder for, at udarbejde deres CSR arbejde, når det internationale samarbejde handler om at skabe konflikter og grave voldgrave, frem for at bygge broer til en bedre verden for kommende generationer.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s