Dybbøl mølle maler SORT

“Nu må I tage jer sammen” lyder det fra børne og unge ministeren: http://www.politiko.dk/nyheder/ministeropsang-til-boernefamilierne-glem-deltid-og-kom-i-gang?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20151020&ns_linkname=berlingske_morgen

Øretæverne går til de danske familier, som har valgt at prioritere mere tid sammen med deres børn, ved at gå 7-10 timer ned i arbejdstid om ugen. Så det er jo ikke fordi, at der bliver givet ved dørene, når man vælger den økonomiske konsekvens af sit valg. For allerede nu, er sanktionerne uproportionelt økonomisk konsekvente. I “valgfriheden” ligger den konsekvens, at man bliver berørt af sit valg i kroner og øre. Virksomhederne får altså reelt en billigere medarbejder, hvis man regner det ud på timebasis.

Når børn og unge ministeren taler beskæftigelsesministerens sag, begynder de røde advarselslamper at blinke rødt her hos mig. For hvem skal så varetage børnenes og de unges interesser og behov, samt tale deres sag?!

De seneste meldinger om, at familierne skal tage sig sammen, og glemme alt om deltid, mener jeg er totalt forfejlet. Et magtovergreb i Foucaults værste udlægning – hvor teorien går på det uundgåelige magtforhold staten i forhold til individet – men som her udvikler sig til et paradigme, hvor forældrenes og familiernes behov fremstilles som syndefald for resten af samfundet.

I de seneste udmeldinger hersker der et dogme om, at vi som mennesker skylder vores samfund at bidrage til fællesskabet. Men er det ikke også samfundets – og især magthavernes – ansvar, at de retninger som udstikkes, skaber et sundt demokratisk samfund, hvor vi alle vokser os til en stærk ressource, og derigennem bidrager til fælles bedste?

Vores børn får mindre tid end dyrenævnet anbefaler, at du bruger på din hund

Børnene er vores fremtid. Hvilke personer ønsker vi at skabe? Det kræver ikke den store pædagogiske kundskab, at nå til den indsigt, at vores børn påvirkes, når vi som forældre fravælger dem i forhold til vores job. De forstår ikke, at det er samfundet, som tvinger forældrene derud. Og hvis de gjorde, hvad ville det så gøre ved dem, og deres pligtopfyldelse i forhold til samfundet som institution, og i de institutioner, som de vokser op i? Hvad betyder det for de mennesker som skal varetage at opdrage vores børn, og give dem den voksen omsorg som forældrene ikke kan give dem; og som derigennem skal give afkald deres tid, sammen med deres egne børn? Det er jo helt sort.

En præmis som udelukkende tilfredsstiller et magtparadigme om, at kun en gammeldags økonomisk kalkule tæller. En økonomisk kalkule der ikke lader meget til overs for faktorer som motivation og helbred. Mennesket er ikke en maskine – og selv maskiner har brug for hvile, for ikke at brænde ud. Regnestykket skal laves om. Det holder ikke stik med virkeligheden anno 2015. Konkurrencekapaciteten ligger ikke i, at stramme skruestikken om familierne yderligere. Stress og udbrændthed koster samfundet mange mange kroner.

Vågn op – vores samfundsstruktur har ændret sig

Sådan lyder mit opråb til den politiske arena – inklusive DI, LO og alle de andre fagforeninger. Timetallet med en arbejdstid på 37t/uge, hører fortiden til. Til en tid, hvor det typisk var far som hev indtjeningen hjem, imens mor gik derhjemme.

Jeg hylder, at kvinderne er på arbejdsmarkedet. Jeg hylder også, at vi har et ansvar for vores børn. Jeg er selv barn af 70´erne. Den første generation af institutionaliserede børn, af en familie hvor begge forældre arbejdede fuldtid. De minder som min bror og jeg har fra vores barndom, rummer ikke det store samvær med vores forældre i hverdagen, men 2 unge piger, der med jævne rum kom i huset, samt endnu en rengøringshjælp, for at få vores forældres dage til at hænge sammen. Vi var på mange måder en ressourcestærk familie, hvor vores forældre havde midlerne til at “lappe hullerne”. Men noget manglede.

Som børn stillede vi ikke de store spørgsmålstegn ved forholdene, og om de kunne være anderledes. Men det gør vi nu, som voksne. Vi kan se, at det ikke er sådan, at vi ønsker at vores børn mindes deres barndom. Vi klandrer ikke vores forældre – for de havde ikke andre valg. Men det skal være slut nu. Omkostningerne er for store, for individet og for samfundet.

Svenskerne tager familierne seriøst, og har erkendt at det er de byggesten, som deres moderne samfund skal bæres videre på. Modellen er lige til, og meget nem at kopiere. Se her: http://politiken.dk/debat/ECE2374290/svenskerne-sender-ikke-deres-boern-i-vuggestue-paa-en-panodil/

Jeg forstår slet ikke, at det endnu ikke er sket i dansk regi, at vi tager hånd om familierne – og dermed varetager børnenes behov. Så når børn og unge ministeren i fællesskab med beskæftigelsesministeren langer ud efter familierne, er det som at vifte med en rød klud foran mig. Jeg bliver rasende, og får lyst til at gå til modangreb. Forhåbentlig er der flere end mig, som får det sådan. Det er på tide, at familierne tager deres ret på sig, og går til modangreb på den kynisme som for tiden hersker på dette område. Løsningen ligger heller ikke i, at vi skal søge job hinsidan, hvis vi vil vores børn det bedste. For så halter det stadig med samfundets bedste.

NB! I Sveriges model indgår også længere åbne institutioner. Men det mener jeg, varetager forældrenes og ikke børnenes behov: Se her: http://www.b.dk/nationalt/saa-gode-vilkaar-har-boernefamilier-i-sverige

Advertisements

2 comments

  1. “Men er det ikke også samfundets – og især magthavernes – ansvar, at de retninger som udstikkes, skaber et sundt demokratisk samfund, hvor vi alle vokser os til en stærk ressource, og derigennem bidrager til fælles bedste.?” – yeah spot on.

    Fremtidsresourcen eller skal vi kalde det fremtidssikringen er børn og unge – hvad knægter CHF mest – såmænd børn, unge og uddannelser – ufatteligt at nogle tror på at det er fremskridt – selv erhvervslivet er uenige og den skjulte agenda er at skabe en “Løkkekapital” som kan bruges til at smøre egne interesser – undskyldningen er at det pt går ufatteligt dårligt økonomisk – pilen var vendt men det skal nok løkkes CHF og Co at få den spæde opsving vendt til stagnation igen som de gjorde sidst – er træt af alle de blå floskler som endda bliver modsagt af de største erhvervsleder – jeg tror meget mere på dem end på CHF og partiet Venstre med deres slogan “Jeres penge har det bedst i vore lommer”… :-/

    Liked by 1 person

    1. Spot on til dig. Det er “løkke” spin og et led i en større politisk agenda.
      Men argumenterne holder overhovedet ikke, som du så fint påpeger.
      Du er velkommen til at dele budskabet.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s