Tid til ro

Jeg har netop læst en artikel om en familie, der flyttede ud af København, for at vende tilbage til deres rødder i provinsen. Noget der især fangede mig, var den der sigende fornemmelse af, at man var på jagt efter steder at finde ro i København. Citat:

”Det gør noget godt for os, at det ikke hele tiden er os, der flytter os efter noget. I København var vi hele tiden af sted for at komme ud i parken eller på stranden. Her er vi i huset.”

Det jeg især godt kan lide ved det citat er, at jeg ofte fanger mig selv i, at føle en form for skyld, hvis vi “bare” har været hjemme i lejligheden, og i vores baghave, som vi deler med flere andre lejlighedsejendomme på Amager. Fordi der er så mange tilbud og muligheder, som vi går glip af, ved at dase den derhjemme. Jeg ved ikke helt om det er min egne forventninger, eller min forestilling om andres forventninger til os, som jeg får det svært med i den sammenhæng. Men jeg ved, at jeg vil forsøge at dyrke roen mere, og være glad for, at vi har mulighed for at slappe af og være os selv, der hvor vi bor. Også midt i København.

Vi har et tiltagende godt nabofællesskab, som jeg p.t. er ved at udvide med fælles middage. Børnene er jævnaldrende med min søn, og leger sammen på kryds og tværs af hjem/gård og køn. Det er givtigt, og noget som jeg virkelig værdsætter.

Hvad jeg også kan nikke genkendende til i forhold til artiklen er, at jeg ofte føler mig stresset når vi er derhjemme. Jeg har tillagt det nogle af de dårlige opbevaringsløsninger, som skaber unødvendigt rod på den trange plads. Måske er det “bare” den trange plads, samt det faktum at man bor lag på lag, med masser af mennesker omkring sig, som man konstant skal udvise et hensyn til, før man kan leve og være i sin egen hverdag og rytme.

For jeg kan bestemt også nikke genkendende til udsagnet om, at det hurtigt bliver dyrt at tage ud i byen for at være i en park, på stranden og så videre. Fordi man hurtigt får for vane, at man lige skal have en is eller andet med i det ærinde når man søger væk fra baggården, og tager ud i byen for at opleve den.

Buttomline er, at jeg har fået noget at tænke over. Altså hvor min stress og uro kommer fra? For hvis jeg i virkeligheden ikke kan rumme konstant, at have så mange sjæle omkring mig, så nytter det jo ikke noget, at bilde mig selv ind, at jeg er noget åh-så-glad for byens mange tilbud og muligheder, og i virkeligheden savner ro og nærhed i naturen. For det er jo lige så ofte den, som jeg søger når vi tager væk hjemme fra.

Artiklen som jeg har citeret, og som jeg refererer til, kan du læse i dagens udgave af Kristeligt Dagblad: “Børnefamilie på landet …

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s