Satser du på børn eller karriere?

Danske forældre fortæller, at beslutningen om at stifte familie har negative konsekvenser for deres arbejdsliv og karriere. Det viser ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.

Manglende lønforhandling, ændrede arbejdsopgaver og – i de værste tilfælde – afskedigelse kan være resultatet, når fortæller sin arbejdsgiver, at der er et barn på vej. Sådan lyder konklusionen i Institut for Menneskerettigheders nye kortlægning af danske forældre og kommende forældres oplevelse af diskrimination i forbindelse med graviditet og barselsorlov.

Det er den barske indledning på dagens artikel fra Erhvervsmagasinet CSR.

Kan det være ret og rimeligt, at vi i dagens Danmark år 2015, stadig tumler med disse problemstillinger? Eller er der i virkeligheden tale om ren logik, eftersom at virksomheden også skal fortsætte når forældrene går på barsel?

I forhold til opgave fordelingen, virker det ikke så underligt på mig. Men jo, det sker ofte at jeg hører at især mødre kommer tilbage til en anden stilling/andre ansvarsområder, når hun kommer retur efter barsel. Det har jeg svært ved at se det rimelige i. Hvordan retfærdiggør man denne beslutning, og hvordan kan det være, at man som arbejdstager er nødt til at acceptere situationen?

Undersøgelsen, der er udarbejdet af Instituttet for Menneskerettigheder – og som er den som artiklen refererer til – konkluderer endvidere, at lovovertrædelser ofte finder sted fx. når man til samtaler bliver spurgt om man har planer om at blive gravid/få børn. Det er, i mine øjne, kritisk, at hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere kender deres rettigheder bedre.

Instituttet for Menneskerettigheder, har deres bud på hvordan der kan rettes på de forhold, der sikrer at vores rettigheder overholdes, samt at mindske forskelsbehandling og/eller at skade karrieren ved at sætte børn i verden.

Du kan læse hele artiklen her

Set fra en samfundsmæssig synsvinkel er tendensen uhyggelig. Samfundet har behov for, at vi reproducerer os selv i en bærende grad. Så kan det jo ikke nytte noget, at man på det nærmeste bliver modarbejdet af erhvervslivet. Jeg synes heller ikke at vi kan være bekendt, at vores børn skal være så mange timer i institution, fordi vi har udviklet en samfunds struktur, hvor to fuldtidsarbejdende voksne, næsten ikke kan få hverdagen til at hænge sammen.

Vores børn er dødtrætte, når vi henter dem i institutionen – ofte har de været i institutionen i 10 timer. Intet under, at de sidder og sover på bagsædet i bilen eller på cyklen, fordi de er kørt helt i bund!? Det kan ikke være hverken sundt eller godt på den lange bane. Der skal nye mønstre til.

Det har man indset i Sverige, hvor man i langt højere grad understøtter familierne i at få børn, samtidig med at de er på arbejdsmarkedet. Der arbejder man 80% af normal arbejdstid, til normal løn, når børnene er 0-8 år gamle. Hertil har forældrene ret til flere dages fri (at “svuppe”), ved barn syg. Barselsperioden minder om den danske, med den afvigelse at en større del af barslen er øremærket til fædrene. Hvis de kan få formlen til at gå op, hvorfor så ikke videreføre den til resten af EU, som et bærende eksempel på, hvordan tingene burde være? For at fremme ligestilling, og for at fremme kvaliteten i familierne i et moderne samfund. Til syvende og sidst, må det være samfundets interesser, og ikke virksomhedernes profit, som bør være det som vejer mest på vægten. Desværre er det ikke helt det billede som tegner sig nu.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s