De små tings zen

Jeg fryder mig over, hvordan det er de små ting, som spreder ro, glæde og harmoni i krop og sind.

Som fx. at være til stede i nu´et uden at foretage sig noget som helst. Bare være. Gerne en hel aften, hvis der virkelig har været tryk på tanker og sind i løbet ad dagen, eller dagene op til.

Jeg ved godt, at det kan virke angstprovokerende på de fleste mennesker, fordi vi som oftest, i vores moderne samfund, er meget hypede på, at vi skal være noget så effektive – hele tiden og konstant. Men som i musikken, er det pauserne der giver aktiviteterne styrke. Måske fordi den indre ro, som pauserne giver, skaber grobund for dybere forståelse/fordybelse af den efterkommende aktivitet.

Jeg fryder mig især fordi, at det er en lektie som jeg endelig har lært værdien af. Jeg har ofte haft sådanne øjeblikke, eller aftener i mit liv. Modsat nu, fik jeg ofte dårlig samvittighed over det, da jeg var yngre. Jeg er i forvejen et ret aktivt menneske, så der var bestemt ingen grund til at føle skyld, fordi jeg enten kedede mig, eller blot slappede af i mit eget selskab. I dag ved jeg, at det er en nødvendighed, og et meget sundt træk. Hvad gør du, for at passe på dig selv, slappe af og skabe harmoni, i en fortravlet hverdag med konstante krav om at præstere?  Mange tænder for deres TV, for at koble af. Det er sjældent at det virker efter hensigten (i længden), hvis det blot er en robot øvelse, hvor man ikke har fornøjelse af det man ser. Nyder man det ikke, er det bedre at slukke.

Filosofien med at koble af, ved at give sig selv et stille pusterum, er ikke min idé. Den praktiseres meget i orienten, blandt andet gennem bønner og meditation. For nogle er det også en aktivitet at meditere – men der kobler man trods alt af, og sidder stille imens. Zen-buddhismen er fortaler for, at man renser sit sind og sin sjæl, ved at være alene med sig selv. Dertil ligger selvkærligheden i, at kunne lide at være alene med sig selv. Plus øvelsen i, at have sunde dialoger med sig selv og sit indre. Man “grounder” (lander) ganske enkelt med sig selv. En gevinst ved det er, at man bliver mindre afhængig af andre menneskers accept – og endda deres selskab. Jeg taler ikke for, at man skal isolere sig hver dag – men maner til, at man som socialt menneske, bedst skaber ro og harmoni ved, at trække sig tilbage en gang i mellem.

Reklamer

3 comments

    1. Flot prioritering 🙂 TV kan man sagtens undvære – især i dag, hvor man kan følge med via andre medier, eller selv streame de programmer som man har lyst til at se nu (aktivt tilvalg) . Der sker desværre ofte det, at TV bliver en “kedelig” vane, hvor autopiloten tager over.
      For mit eget vedkommende kan jeg tydeligt se et billede af et gladere, og mere aktivt liv, for de perioder hvor TV kiggeriet var minimeret til lidt eller nul 🙂 Jeg er overbevist om, at enhver test af udsagnet, ville komme til samme konklusion.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s