Har du talt med din chef i dag?

Kommunikation er ikke et entydigt begreb. Kommunikation vil altid være relateret til afsender og modtager. Det samme gælder forventningerne i forhold til kommunikationen. Det gælder både i professionelle og private sammenhænge.

I løbet af de seneste par uger, er jeg blevet særligt opmærksom på hvor forskellige de arketypiske kvindelige versus mandelige kommunikationsbehov er.

Observationen er opstået som led i nogle erfaringer på jobbet, og andre arbejdsrelationer, som fx. bestyrelsesarbejdet. Jeg refererer p.t. til en kvindelig chef, som har behov for at få jævnlige meldinger, og melde tilbage på almindelige arbejdssituationer. Det er fint med mig. Jeg var bare ikke opmærksom på det. Nu hvor jeg er det, og hvor jeg kender til hendes forventninger/behov, er det meget nemmere at samarbejde.

Jeg har i mange år haft mandlige chefer. Og jeg husker tydeligt en kommentar fra en af mine første chefer, tilbage fra starten af vores arbejdsforhold. Der var det nemlig, at jeg som typisk kvinde indviede ham i samtlige detaljer om hvad jeg nu havde gjort, og hvad jeg nu skulle lave. Hans respons var: “Camilla du giver mig stress med alle disse meldinger; det er meningen at du skal afstresse mig” 🙂 Den tog jeg lynhurtigt til mig, og for mig var det skønt. Jeg er god til at arbejde selvstændigt, og til at tage ejerskab for mine opgaver. Men i min første iver, for at vise ham min effektivitet (og ud fra en arketypisk kvindelig forventning), ramte jeg ved siden af, og skabte i stedet grobund for irritation.

Det er altså ikke helt ligegyldigt, om din chef har det ene eller det andet kommunikationsbehov. For dine arbejdsvaner skal afspejle dette behov, for at få tingene til at glide optimalt. For så vidt, mener jeg ikke at det ene er mere rigtigt end det andet. Det afspejler blot forskellige forventninger og behov, når det kommer til kommunikation og informationsniveau.

Kimen til god kommunikation og gode relationer

Der ligger en værdifuld nøgle gemt i, at få afstemt såvel forventninger, som behov i det indbyrdes kommunikationsflow (og for relationen generelt). Nogle gange er vi helt på bølgelængde, uden at få brug for at afstemme. Men selv i situationer hvor vi er på samme frekvens, vil det næppe have nogen negativ effekt med en afstemning.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s