JANTE LOV long gone

Hvordan er stemningen på din arbejdsplads? Dyrker man Jante-loven i stor stil, eller er der enkelte elementer (personer) imellem, som gerne vil trække Jante loven med ind på gangen?

Generelt er jeg bange for, at mange går i alt for små sko, og giver alt for meget næring til Jante loven – måske uden selv at være bevidste om det.  Når man griner bag ryggen af kollegaen, som stikker udenfor. Måske fylder lidt meget. Når en ven bliver kaldt arrogant, fordi han fylder meget i lokalet (men ellers er den mest opdragne og hensynsfulde, som man kan møde).

Jeg har det meget meget svært med Jante loven. Jeg griner tit ad den, og synes, at den er komplet latterlig. Det overgår min fatte evne, hvordan det kan føles truende, når en enkelt person bare er sig selv, og skiller sig ud. Hvorfor skal personen hetzes eller bagtales? Hvad går det ud på? Det er virkelig dårlig stil, og skaber en dårlig stemning for alle.

Er det så svært, at favne, rumme og møde det andet menneske, hvor det virkelig er? Hvorfor skal han/hun gøres til syndebuk for dit dårlige selvværd? – For det er jo i virkeligheden der skoen trykker. Du føler dig mindre værd, og derfor føler du dig ekstra truet, når et andet menneske, har al den udstråling/personlighed , som du inderst inde misunder ham/hende for. Kig ind. Arbejd med dig selv i stedet for.

Advertisements

2 comments

  1. Dit sidste afsnit er sublimt, vi er bare så enige… 😀

    Minder mig om en af mine “øjestene”, nemlig Søren Kierkegaard – “kontakt andre hvor de er og ikke hvor du ønskede de var” – og det var ikke geografi han tænkte på… 🙂

    Janteloven, jeg har lidt ondt af Aksel Sandemose – fordi jeg synes hans Jantelov bliver misbrugt samtidig med at den absolut er reallevant – i mine øjne, så er der 2 varianter – en falsk og en ægte – den ægte er den uudtalte, den der ikke bliver navngivet som Jantelov men hvor den bare er der i skyggen er mimik, attitude, fordomme osv osv osv – den falske er den man hele tiden bruger som undskyldning når noget ikke lykkes – så er det Jantelovens skyld – på den facon har den gennem tiden fået skylden for meget juks hvor der i stedet skulle ses på om ingredienser som manglende planlægning og useriøst idegrundlag og flere andre ting ikke skulle havde skylden fremfor den armeJante – men den første anonyme Jantelov er en træls hindring… :-/

    God Påske… 🙂

    Liked by 1 person

    1. Tak Drake 🙂

      Jeg er også helt enig i, at Jante bliver meget misbrugt – og at det er i sit “skjulte” virke, at den udgør størst effekt (skade?).

      Samtidig synes jeg, at Jante kan virke så hæmmende, at selv den mest brændende ildsjæl, kan miste gnisten. Det kan være lidt af en ørken vandring, hvis ikke man når at “tage sløret på” i tide, så man er godt dækket af for Jantes spydige og nedværdigende bemærkninger, samt adfærd. Den er godt flettet sammen med den danske “småborgerlighed” – og den har jeg det mindst lige så svært ved.
      “Angsten for at fejle”, tænker jeg også, har en tæt tilknytning til Jante. Hvis angsten for at fejle, forhindrer en i at sætte i gang, så kommer man netop ingen vegne.

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s