Medmenneskelighed

Her til morgen fik jeg en god snak med en hjemløs fra Hus forbi. På mit eget initiativ. Jeg gik hen til ham, hvor min indledningsreplik var: “nå, så er du også på vej på arbejde” (smil) Underforstået, at manden var på vej ud for at sælge bladet “hus forbi”, for at tjene lidt til føden og sine øl. Han fortalte mig om, hvor svært det var at sælge herovre i København. Han var fra Randers, men var kommet over for at hjælpe en ven, som sad i rullestol. Nu stod han på perronen, for at tage toget til andre steder, i håb om, at salget ville gå bedre der. Og sådan gik snakken lidt frem og tilbage, indtil jeg måtte på mit S-tog. Jeg ønskede ham en god dag, og steg på toget. Jeg havde ingen penge på lommen, men jeg er sikker på, at det jeg gjorde var mere værd en den 20´er som det koster at købe et blad. Vi var begge glade, for det havde været en god oplevelse for os begge to. Der sker nemlig det, at når man rækker ud, for at give noget til andre mennesker, så får man en masse ubeskriveligt godt igen (uanset om man handler ud fra dette selvviske motiv, eller ej).

Der er ingen tvivl om, at der her var tale om en mand, som levede uden for “normen”. At han havde (har) et liv på kanten. Men han var sympatisk, og tænkte ud af boksen, for at finde en løsning på, hvordan han så skulle sælge sit blad. Han kæmper hver dag. Både med det indre, og med at sælge. Han sælger på gaden – det ved jeg per egen erfaring, hvor utaknemmeligt et job det kan være. Hans produkt er næsten håbløst, fordi han hver gang udstiller sig selv og sit liv – og han har alle fordommene imod sig.

Den gode gernings virke

Det betyder så utroligt meget for det enkelte menneske, når vi rækker ud til/for hinanden, og giver en hånd. Det gælder for alle mennesker – uanset status.

Der findes (x antal) hjemløse fordelt rundt omkring i landet, som har tilknytning til Hus forbi. Fælles for disse mennesker er, at nok er de langt nede, men de forsøger at bevare deres værdighed. De har styr på hygiejnen og omgangstonen, deres kaotiske liv til trods. Herudover findes der en gruppe mennesker, som er hjemløse og/eller misbrugere på et plan, hvor de ikke formår at hive sig op på dette niveau. Den gruppe, har nok brug for en særlig indsats, hvor almindelig medmenneskelighed ikke kan gøre det godt nok for dem.

Forestil dig en verden, hvor vi var mere imødekommende overfor hinanden. En verden, hvor virksomhederne yder et socialt ansva helt nede på mikro niveau, og gør en indsats for nogle mennesker i deres lokal miljø. Det kunne fx. være at en virksomhed gav 1 hjemløs carte blanche til at komme og spise frokost i kantinen hver eneste dag. Forudsat, at han opførte sig hensynsfuldt over for de andre i kantinen, og naturligvis ville modtage samme respektfulde omgangstone. Det ville give manden tryghed at vide, at han var velkommen, og at han ville få noget mad til frokost – og også mulighed for at snakke med andre mennesker, og udveksle erfaringer. Mon ikke, at alle ville lære noget af det?

Hvis vi som mennesker, og virksomheder, udviser den rette ånd og udøver socialt ansvar, giver vi noget tilbage til verden, som ikke kan gøres op i penge (og pengene skal nok strømme til alligevel). Vi er nødt til at indse, at der er mere i livet end profit. At vi alle får det bedre, når vi bidrager, og yder en indsats for hinanden. I bund og grund er det kimen i den Keynisiansk økonomiske teori. At fordi vi giver noget tilbage til samfundet, for hver krone vi tjener, er vi med til at sikre et fælles bedste for hele samfundet, der skaber en synergi. Det er ikke alle, som er i stand til at arbejde på de præmisser, som samfundet stiller op. Nogle får alvorlige knubs og knæk i livet, Men de fleste kæmper det bedste de kan, ud fra de livsvilkår, som de har. Og de som har givet op, er ikke ringere mennesker, de magter det ganske enkelt bare ikke.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s