Atjuuv tjubang (syg) arbejdskultur

Det kom snigende i aftes/nat, men jeg ville ikke rigtig tro på det. Håbede på, at slippe fri af den, men den ubudne gæst vil vidst gerne blive hængende lidt.

Jeg fryser, har kolde hænder og kold snude. Næsen løber. Jeg er træt i geledderne og hovedet, plus langsom i optrækket. Det ser ud til, at jeg har fået mig en lille vinter snue. Ikke en af de store og tunge, som vælter mig totalt omkuld. Men nok til, at jeg nyser og ikke er helt oppe i omdrejninger. Nok til, at jeg ville møde sent ind, og være smitte spreder på kontoret dagen før juleferien. Så jeg kapitulerede. Blev hjemme. I håb om, at jeg så gør en god gerning i forhold til kollegerne, samtidig med at jeg aner et lille bitte håb for, at jeg kan få forberedt juleferien med en håndfuld arbejdsopgaver og praktiske gøremål inden dagen er omme.

Dagens øsende regnvejr, gør kun den beslutning mere rigtig. Hvis ikke det var fordi, jeg måtte aflevere min dreng i børnehaven (hvor jeg blev kold og våd på turen), samt stikke en “lille hvid” på kontoret efter lang tids nølen. Jeg har nemlig valgt, at dagen står for min egen regning på flex-kontoen. Ville ikke melde mig syg, fordi jeg reelt ikke føler mig helt berettiget til det (og fordi jeg et eller andet sted, frygtede en tilstand af ren nemesis, hvis jeg gjorde det) … Og det kan man så spørge sig selv om hvorfor? Hvorfor er det lige, at vi føler os forpligtede til at gå på arbejde medmindre man er rystende feber syg? – velvidende, at man i stedet risikerer at smitte de forsvarsløse kolleger!  Er det en sund arbejdskultur? Hvem styrer reelt den beslutning, dig selv (og din stolthed), eller din chef? (Og hvor stammer denne holdning fra?) For mit tilfælde, tror jeg egentlig ikke at min chef ville tage det ilde op med en sygemelding. Det er bare mig, som er lidt flov over det, fordi jeg normalvis sjældent er syg, og fordi jeg fra dagens spæde start, har været ude af trit – samtidig med, at jeg ikke var helt afklaret med hvilken beslutning, som ville være den rigtige at tage (syg/flex/møde ind senere). Jeg tror endda, at jeg ender med at fortælle hende om sagens rette sammenhæng, når jeg igen møder op på arbejde efter jul. Måske. For jeg vil ikke fremstå som uærlig. Jeg duer virkelig ikke til de der “små hvide”. Vil meget hellere have helt rene linjer og transparente situationer. For jeg er ikke typen, der løber om hjørner, og kører mystiske spil. Jeg er hende som går lige til sagen – med eller uden omsvøb. Tager ansvar, og tager teten. Jeg bryder mig ikke om at stå på en gyngende mosegrund – og det kræver altid en håndsrækning udefra, at komme ud af den. Jeg tror på, at ærlighed altid varer længst.

For det er jo også sådan, at jeg meget hellere ville være mødt ind på kontoret i dag. I god tid, frisk og veloplagt. Klar til dagens dont, og til en god dag med kollegerne. For siden, at tage på juleferie med god samvittighed og et smil på læben.

Reklamer

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s