Om at skrue ned for sit TV

Her taler jeg ikke om lydstyrken på dit TV, når det kører. Men mere det faktum hvorfor/hvornår det kører løs?

Er du reelt bevidst om dit TV forbrug? Er du TV misbruger, og bruger det som et medie til at slippe væk fra hverdagen? Går det ud over dit samvær med familien? Er det bare blevet en fast vane at trykke på knappen? Eller udvælger du specifikt programmer, film underholdning eller andet, for at nyde det for en stund, og med noget som reelt giver dig glæde og indhold?

Mange kan nok nikke genkendende til det først nævnte scenarie. Og jeg kan selv hænge i suppedasen i perioder. Men så er det at jeg vågner op. For hvad vil jeg i virkeligheden gerne bruge min tid på, og især, fylde mit sind med??!

Når du tænder for dit TV bliver du bombarderet med indtryk, som du ikke selv er herre over

Generelt er jeg bange for, at der ikke er nok opmærksomhed på, hvor skadeligt det er, at fylde sig selv med unødvendig og passiv underholdning i form af fx. mord, kriminalitet med videre. Efter en tid med meget overforbrug, kan sindet ikke skelne imellem hvad der er virkelighed og fiktion. Her taler jeg ikke om hjernens manglende evne til at forstå og filtrere imellem virkelighed og fiktion, men derimod de følelser og sanseindtryk, som ganske langsomt forplanter sig i vores sind. Når man aften efter aften fylder sig med den ene krimiserie efter den anden, vil utrygheden ophobe sig. Måske mærker man det ikke umiddelbart, men det vil givetvis have en indvirkning, på ens opfattelse af virkeligheden.

Moderne forskning vidner om, at børn intet filter har overhovedet, førend at de når op i 8 års alderen. De kan ikke filtrere imellem om de selv har oplevet en erfaring, eller om det er noget de har hørt eller set. Det samme gælder for nogle grader af autisme – i alle aldre. På baggrund af denne tanke, ved vi reelt meget lidt om hvordan vi bliver påvirket “på et dybere plan” når vi ser TV.

Når vi ser TV, bliver vi overdynget med billeder og sanseindtryk, som vi på forhånd ikke kan gardere os imod, men som derimod kommer susende imod os i lind strøm. Ofte i et tempo, hvor vi først bagefter får alle indtrykkene på plads. Hvis vi falder i søvn foran fjernsynet, fjerner vi vores bevidste og oparbejdede filter, og bliver opfyldt med samtlige lydindtryk og ord, som kommer ud af de højtalere. En detalje, som jeg finder ret skræmmende.

Balance

Ethvert tilvalg medfører et fravalg. Når jeg tænder for TV underholdningen, fravælger jeg tid, som jeg kan bruge til at fordybe mig, med mig selv, eller socialt samvær og samtaler med andre mennesker

Jeg er som sådan ikke modstander af TV – men jeg er bestemt fortaler for, at man vælger sit TV kiggeri med omhu. Med bevidst at tilvælge og fravælge tid og indhold til formålet. At se noget, som man har lyst til, og som giver glæde og indhold. I stedet for at lade sig snoooze hen på automat piloten, og zappe rundt imellem den ene ulidelige underholdning efter den anden, uden rigtig at få opfyldt behovet for at slappe af, eller for at blive underholdt. Stoppe op, zoome ind, for så at vælge hvad der virkelig dækker mit behov her og nu. Sandheden er jo, at jeg ikke bliver mindre træt, eller slapper mere af, ved at se noget, som jeg reelt finder kedeligt. Tværtimod.

Bevidst at tilvælge mig tid til at lytte til noget musik som jeg kan lide, lave noget kreativt, læse i en bog, bage boller, eller bare være. Bevidst at kigge min elskede i øjnene, og tale med ham, elske med ham. Bevidst at deltage i livet, i stedet for at glide væk fra det.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s