Forfejlet uigennemsigtighed

Sagen om Skare, der valgte at gå imod loven, ved ikke at fjerne det salmonella inficerede kød fra butikkerne, samt Fødevarestyrelsens rolle i sagen, kan risikere at få langvarige og alvorlige bivirkninger.

Bivirkninger der berører virksomhedens og myndighedernes troværdighed. Ryger folks tillid, kræver det næsten magiske kræfter, at få dem til at stole på virksomheden igen. Når Fødevarestyrelsen så heller ikke lever op til sit ansvar – bl.a. ved at arbejde hurtigere, så der ikke kommer for stor en tidsbuffer med i betragtningerne, er det som så med fødevare sikkerheden. Det organ der skulle beskytte forbrugeren, stiller sig i stedet som bussemand, for at beskytte virksomhedens eventuelle økonomiske konsekvenser. Hvilket er uhørt.

Gennemsigtighed = troværdighed

Den rette handling fra virksomheden ville have været at trække kødet tilbage fra montrene – straks, og uden tøven. Salmonella kan opstå fra tid til anden. Deraf lovkravet om, at teste alt kød, samt at trække det tilbage, såfremt det er inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier. Det er på ingen måde i orden at spille hasard med folks helbred. Uanset om det giver meromkostninger i form af tabt indtjening, erstatning til butikkerne med videre. Det ansvar må man tage på sig som fødevarevirksomhed. Hellere være ærlig og kommunikere fejlen, så man som forbruger kan se, at man tager sit ansvar alvorligt.

For så vidt Fødevareministeriet, så er det ikke i orden, at de holder hånden over virksomheden. Da man kender produktionsdato på kødet, er det meget nemt at kommunikere ud. Begrundelsen med at folk ikke kan huske hvor kødet kommer fra, at det er pakket om, og så videre, holder ikke vand. Det må være op til den enkelte forbruger at vurdere, om man kan genkende købssituationen – det vil sige producent, salgssted, købsdato med videre – for siden at tage stilling til om kødet (eller de rester der eventuelt måtte være tilbage i fryseren), skal kasseres eller ej.

Ved en lokalisering af produktets salgssted(er) samt produktionsdatoen, skaber man gennemsigtighed og troværdighed til at myndighederne varetager deres ansvar. Desuden bør virksomheden modtage et bødeforlæg der tilsvarer de føromtalte omkostninger ved at skulle tilbagetrække kødet (for at kassere dette), samt ny leverance til deres kunder (detailhandlen), plus et straftillæg, for at handle i strid med loven. Sådan en handling må ikke kunne gennemføres uden større økonomisk konsekvens, end den retsmæssige korrekte handling, ved at tilbagetrække kødet, ville koste virksomheden.

Strudsestrategi med mørklægning, hører fortiden til

Både virksomheden og Fødevarestyrelsen spænder ben for sig selv, og laver selvmål, ved at stikke hovedet i busken. Tabt forbruger tillid kan koste virksomheden meget dyrt, og i værste fald dens endeligt. Mister vi som forbrugere først tilliden til det organ, som skal sikre os imod fordærvede eller farlige fødevarer, risikerer man at ramme alle fødevarevirksomheder med en slagside, som de ikke kan gardere sig imod.

Der var engang hvor virksomhederne kun skulle vise deres polerede facader frem, for at vinde forbrugernes tillid. De tider er forbi. Men der sidder stadig mange marketing og kommunikationschefer rundt omkring, som tror at branding kun handler om at fremvise styrke, og et fantastisk produkt. I en tid, hvor vi bombarderes med så mange oplysninger, ved vi godt, at der er både plusser og minusser i fx. produktionsfasen. Inviter forbrugerne inden for, og forklar dem de forskellige problematikker. Så vil de føle sig værdsat, og det vinder troværdighed.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s