Staten som overformynder

Må staten godt blande sig i vores påklædning?

Justitsministeriet anno 2009, siger klart nej, og at dette er strid med Den Danske Grundlov.

Altså må man hverken forbyde hættetrøjer eller burka – eller på anden måde forbyde folk, frit at vælge hvilken påklædning de vil bære.

 

Alligevel forsøger Dansk Folkeparti at puste liv i burka debatten igen. Sikkert som følge af det (genetablerede) lovforbud imod brug af burka i Frankrig. Givetvis forstærket af den nylige dom, foretaget af Menneskets domstolen i Europa. Og med en påstand om, at vi skal kunne identificeres. Sidstnævnte påstand er vægtig, men det kræver ikke et burka forbud.

Lige netop med brug af burka, er vi inde på et område med mange modstridende interesser. Fordi der i nogle (måske mange) tilfælde er tale om tvang. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke altid forholder sig sådan. Mange kvinder som vælger at bruge burka, eller blot et tørklæde, føler sig mere frie som kvinder og individer. De skal ikke leve op til et eller andet skønhedsideal, og har måske heller ikke lyst til at blive målt og vejet af andres øjne (som oftest er kvinder, kvinder værst), når de bevæger sig i det offentlige rum. Det er en realitet, som jeg godt kunne tænke mig, at der kom lidt mere fokus på. For i de “frigjortes tegn” ligger der også et pres for mange kvinder, som vi måske har en tendens til at overse? Jeg siger ikke, at det ene er bedre end det andet. Jeg er fortaler for, at hver kvinde har ret til selv at vælge om hun vil gå i burka, være udfordrende, hippie, klassisk eller modebevidst klædt (osv!). Så længe hun selv vælger.

Jeg mener, at den bedste måde, som man forfatningsmæssigt kan beskytte det enkelte individ på vil være, at man uddyber den nuværende paragraf, om individets ret til at vælge, ved at tilføje et underpunkt der understreger at påbud – og altså dermed tvang – til at iklæde sig hint eller andet, er grundlovsstridigt (og muligvis strafbart), idet man krænker det enkelte individs ret til selv at vælge.

Skulle der opstå “æresdrab” krænkelser eller overfald, som følge af kulturelle konflikter, kan man vælge at lade loven slå særligt hårdt ned på det. For den adfærd kan vi naturligvis ikke acceptere i et demokratisk og frit samfund.

 

Beskytte individets rettigheder, og ret til frit at vælge.

Det må være den vigtigste rolle, som staten/lovgivningen har i et demokratisk og frit samfund. I et sådan et samfund, ville man aldrig kunne forsvare en indførelse af forbud, når det gælder påklædningen. Fordi et forbud krænker individet, lige såvel som et påbud gør det.

 

For samfundets sikkerhed

Man ville til enhver tid kunne identificere en kvinde med burka, ved hjælp af en kvindelig funktionær/betjent eller lignende; og ved hjælp af ID. I Spanien er det fx. lovpligtigt at man kan identificere sig, og derfor skal man – spansk, som udlænding – altid kunne fremvise et gyldigt ID.

Når man vil identificere folk via overvågningskamera er en burka ikke den eneste hindring. Kasketter, hætter, halstørklæder m.m. vanskeliggør også overvågningskameraets arbejde. Grundet kameraernes placering, og deres vinkler, er der i dag ikke tale om en krænkelse af privatlivets fred. Men grænsen kan nemt overskrides. Hvis ikke det var fordi man ifølge loven ikke må forstyrre privatlivets fred.

Så påstanden om, at en burka udgør et sikkerhedsproblem, holder ikke vand, idet der findes andre metoder til at identificere en eventuelt farlig person (og ville man ikke tage disse metoder i brug alligevel, såfremt det var tilfældet?). Det mest interessante ved hele debatten er, at der findes meget få kvinder i Danmark som beklæder sig i en burka – det vil sige tildækket fra hår til tæer. De få kvinder som det drejer sig om, er middelaldrene. Derimod ses der flere og flere eksempler på helt unge piger, som helt har smidt tørklædet. De har truffet deres eget valg.

Et sikkert samfund er der, hvor vi som udgangspunkt udviser tillid til hinanden, og åbner op for samarbejde. Et samfund hvor vi omfavner vores indbyrdes mangfoldighed, og skaber rum for hinanden. Hvis staten på nogen måde skal være overformynder i et demokratisk samfund, må det være for at sikre det enkelte individ og dets rettigheder.

Læs mere:

Domstol godkender fransk forbud

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s