Kongen er ikke død – viva la republica?

Den spanske konge Juan Carlos abdicerede tidligere på ugen. Ifølge den spanske presse, opfordrede den spanske premier minister Mariano Rajoy til at ændre ved loven, således at kongens tronarvning prins Felipe af Asturias kunne overtage sit embede som konge, og blive Spaniens statsoverhovede under titlen Kong Felipe VI. Dette eftersom at kongen ikke er død, men har abdiceret, og der p.t. ikke er nogen paragraf der sikrer at tronarvningen kan overtage tronen i situationer som denne. Der kan derfor gå op til 6 uger før dette er en realitet.

Concentración que se celebra hoy en la Puerta del Sol de Madrid a favor de la República.

Demonstrationer ved Plaza del Sol, Madrid d. 3. juni, 2014.

Det er i dette vakum at alt kan ske. Flere politiske partier opfordrer til referendum, altså et valg, hvor befolkningen kan stemme for monarkiet eller for en ny republik. Den 3. juni demonstrerede befolkningen under et nyt 3 farvet flag for “Den III. Republik”,  som den populært kaldes, i regionernes hovedstader. For dem som har fulgt udviklingen i Spanien, er dette en naturlig konsensus, og som sådan ikke overraskende.

 

Stemningen er tydelig på facebook, hvor der florerer billeder og underskriftsindsamlinger imod prins Felipes overtagelse af tronen.

Det spanske kongehus har været en del i modvind igennem de seneste år. De første sprækker i glasburet omkring kongehuset begyndte at vise tegn, da den økonomiske krise for alvor tog fat i Spanien. Mange spaniere spurgte sig selv, hvordan det kunne være rimeligt at de adelige blev født til pomp og pagt, når den almindelige borger blev sat på gaden p.g.a. bankernes og statens ukuelige grådighed (sådan fremlægger de i hvert fald selv scenariet). Senest er skandalerne raslet ned over kongehuset, eftersom at den spanske prinsesse Elena og hendes mand tilsyneladende er involveret i omfattende svindel med penge sager og korruption.  Undersøgelserne er p.t. i gang, og som offentlighed får vi næppe indsigt i sagernes reelle akter.

 

Monarkiet der forenede landet

Det interessante er at Spanien, set i et historisk perspektiv, har haft kort levetid som en samlet nation uden konflikter. Det er monarkiet som har forenet landet i fredelig sameksistens efter Francos død i 1973. Det var Franco selv, der pegede på Kong Carlos som hans efterfølger. Kongen indførte som det første demokratiet. Franco ønskede et samlet Spanien – men også et fascistisk Spanien, hvor den eneste politiske/offentlige holdning, der blev accepteret var den som han dikterede. Franco overtog magten efter en blodig borgerkrig i 1936-1939, hvor tre forskellige fronter bekæmpede hinanden, og splittede familier op i atomer.

Fra politisk side er de største partier (heriblandt PP, PSOE) officielt enige om, at de ønsker at monarkiet fortsætter. Det har de magten til at gennemtrumfe, og derfor er det efter al sandsynlighed sådan det bliver. Indtil videre er det stillet til udsigt, at overdragelsen af konge kronen til Felipe, vil ske d. 18. juli, 2014.

Men de mindre (socialistiske) partier såsom IU stiller spørgsmålstegn ved denne selvfølge, og opfordrer befolkningen til at demonstrere for et demokratisk valg. Man ønsker at give udtryk for, at befolkningen derved er medbestemmende til, om landet fremover skal være et monarki eller en republik. IU har i forvejen interesse i at Katalonien løsriver sig fra resten af landet. Noget som konstitutionelt ikke kan lade sig gøre, så længe landet er opbygget under det  nuværende monarki. Under en ny republik ville de kunne puste til ilden igen, og arbejde for en løsrivelse af Katalonien fra Spanien, for at blive en selvstændig stat. Det ville sandsynligvis sætte gang i nationalitetsfølelserne i Baskerlandet igen, da ETA  nok har våbenhvile, men stadig nærer et brændende ønske om en selvstændig baskisk stat.

 

Syndebuk for en ulmende utilfredshed

De revolutionære vinde som blæser hen over den spanske halvø i disse dage, er et tydeligt tegn på den utilfredshed, som der hersker i befolkningen.

Un momento de la concentración hoy ante las puertas del Ayuntamiento de Sevilla a favor de la República.

Stemningen er trappet op i de senere år, hvor presset på befolkningen er blevet forøget under ledelse af PP, og partilederen Mariano Rajoy, der er stærkt konservativ (med tråde tilbage til det fascistisk styrede spanske diktatur).

Kongehuset har, som tidligere beskrevet, stillet sig i en uheldig position i dette scenarie, og oplever i den grad at blive syndebuk for befolkningens generelle utilfredshed med den politiske situation. Spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen som gør sig tanker om perspektiverne for landet, hvis monarkiet skulle vise sig at afgå nu – også når det gælder politisk ageren fra PP, som p.t. styrer landets dagsorden.

Det er uden tvivl en meget interessant og historisk tid, som landet nu gennemlever, hvor befolkningen stiller krav om at blive hørt.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s