Mangfoldighed med potentiale

Det er på tide at vi vågner op, og slipper fri af den propaganda (hetz), der hersker imod vore arabisk talende danskere i befolkningen. Fordi, så længe vi sparker nedad, og gør dem til et ‘problem barn’, er det der de havner. Der findes mange dygtige talenter, som desværre går til spilde – og det med økonomiske følger for Danmark. Heldigvis er der dem, som modstår presset, og som formår at dygtiggøre sig, til trods.

I netværket Q Danmark (http://www.qdanmark.dk/), gør man en indsats for at integrere kvinder af anden etnisk herkomst i det danske erhvervsliv, så vi får glæde af deres potentiale. Det er der allerede kommet meget godt ud af, og forhåbentlig kommer der mange flere succeshistorier til, som udspringer af dette initiativ.

Hvorfor er det så vigtigt at fokusere på det potentiale, som vi har i den arabisk sproget del af befolkningen? Af flere årsager.

Dels for at skabe mere harmoni og glæde i vores lokal samfund, og dermed hele samfundet. Når mennesker føler sig værdsat, bidrager de til helheden. Det gælder ikke kun på mikro niveau i virksomheden, men også på makro niveau i samfundet, og vores omgivelser. Når vi behandler hinanden skidt, skader vi ikke kun den udsatte gruppe/person, men hele samfundet. Påstandene går hen og bliver en slags ‘sandhedsprofetier’.

Heldigvis kan man altid tage et valg, for at vende bøtten. Det er selvsagt, at hvis skaden først bliver for stor, bliver ‘oprydningsarbejdet’ så meget desto sværere. Alt er muligt, og måske kræver det kræfter, men jeg tror på, at det vil være bedre kampe, end det alternativ som vi oplever i dag. Jo før vi ændrer kurs, så meget desto bedre for alle parter.

Rent økonomisk, ligger der et kæmpe potentiale i de to sprogede og multi kulturelles kompetencer. Fordi de uden problemer kan navigere imellem dansk sprog og kultur, og henholdsvis arabisk og persisk sprog og kultur fra deres rødders ophav. Der er ikke længere tale om en billig importeret arbejdskraft fra 1960erne til at bygge dansk industri op. Nu gælder det om at se på de rigdomme der findes i, at værdsætte deres kulturelle og sproglige kvaliteter, for at styrke dansk eksportvirksomhed og samhandel med de arabiske lande og Mellemøsten. Vi taler om borgere, som er født og opvokset i Danmark af stolte forældre/bedsteforældre, som tog hertil for at bidrage til Danmark med deres arbejdskraft. Uden deres indsats, var dansk industri ikke kommet på fode i samme tempo.

Dansk eksport potentiale er mere og andet end EU. Flere andre, og meget større markeder, vækster rundt omkring i Verden – herunder Afrika, som også rummer det nord afrikanske (arabisk sproget) marked. Markeder som Golf-landene, Libyen og Egypten vækster, til trods for uro, fordi middelklasserne også vokser og fødselsraten bommer. Status er, at Danmark p.t. halter bagud i forhold til andre EU lande, når det kommer til investeringer og eksport til Mellemøsten og i det arabiske Nord Afrika.

Berlingske Tidende, har i dag en artikel vedrørende emnet (http://www.business.dk/vaekst/danmark-halter-efter-i-den-arabiske-verden?ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb&ns_linkname=9). Denne nyhedsvinkel og opmærksomhed er længe tiltrængt, og jeg håber, at vi kommer til at se et stærkere fokus på de muligheder, som vi i dag har for, at drive samhandel med disse lande – frem for eksempelvis Spanien, Italien og Frankrig, som nok ligger tættere på p.g.a. Middelhavet, men som slet ikke har de samme sproglige og kulturelle ressourcer indenfor deres lande grænser, som eksempelvis Danmark, Sverige og Tyskland har.

Når Kongehuset inviterer den tyrkiske præsident på besøg, for at styrke båndene imellem Tyrkiet og Danmark, er det ikke kun for pomp og pagt, men på et væsentligt grundlag. Begge lande har mange fordele at høste, ved at knytte tættere bånd og samhandelsaftaler – herunder med udviklingen af grøn energi, og andre grønne teknologiske tiltag.

Længe leve mangfoldigheden – det er en uvurderlig ressource og potentiale for det danske samfund, som vi skal værne om, og ikke lade gå til spilde i al skændsel og propaganda, hvor mindretallet tegner billedet for hele minoritetsgruppen.

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s