Fløjte (mobbe) aktion

Fløjte (mobbe) aktion

Som man kan læse i den linkede artikel, er der nogle som  har fået den vanvittige idé, at fløjte Statsministeren ud når hun skal holde tale i Fælledparken d. 1. maj.

Samtlige partier er imod aktionen, og tager afstand fra den –  og det med god grund. I demokratiets ånd, har vi alle ytringsret, og det gælder også Statsministeren. Nogle kan lide hendes politik, og se hendes resultater. Andre kan ikke. Det er helt i demokratiets ånd.

Hvis ikke man vil høre talen, må man blive væk. Mobning er ikke ok – heller ikke når det gælder en offentlig person. Men af og til virker det som om at folk glemmer, at det rent faktisk er et menneske som står og taler, og ikke ‘bare’ en offentlig figur.

Flere tusinde kommer i Fælledparken, for at høre Statsministerens tale, og det må man respektere.

 

Mobning er misforstået humor

Hvordan skal vi komme mobbe kulturen til livs i de danske skoler, når en gruppe voksne mennesker ligefrem opfordrer og planlægger en mobbe aktion? Man må da håbe, at ingen i den pågældende gruppe har børn, for så er de godt nok nogle grimme forbilleder. Vi må huske på, at vores børn gør som os, og ikke bare gør hvad vi siger (hvis ikke der er harmoni imellem disse to).

Billedet bliver ikke bedre af, hvis det viser sig at være de store skole klasser, som står for aktionen. De er forbilleder for de yngre børn i skolen – men det glemmer man tit, når man er afsted i flok (og har den alder). Hvor står forældrene henne i dette tilfælde? Vælger de at tage en snak med børnene omkring det, og forklare dem det forkerte i deres aktion? Det håber jeg. 

Nogle forbinder vidst nok mobning med humor. At man bare driller for sjov, og at man jo ikke mener noget ondt med det. Men den går ikke. Mobning har intet at gøre med humor. Det er en total misforståelse. Selv ikke ‘sort humor’ går så langt, selvom satiren ligger lige på grænsen. Bemærk dog, at grænsen er der.

 

Kampdagens betydning

På sin vis er det lidt sørgeligt, at d. 1. maj, som er arbejdernes kampdag, har udviklet sig lidt i retning af en druk-festdag for de unge. Jeg skal ikke løfte pegefingre, for jeg har selv siddet med øl i hånden – og vi kom vidst mest for koncertens skyld.

Men båltalerne var der, og det skal de også være. Arbejdernes kamp for det samfund, som vi har i dag, er vigtig. Nogle vil måske sige, at den i disse år er mere aktuel end nogensinde. Det er den fordi der bliver stillet spørgsmålstegn ved vores samfundsform, og fordi der tilsyneladende er nogle som ønsker mere ulighed i samfundet. Man kan være enig eller uenig, men der skal være respekt omkring – og plads til – debatten. Det er debatten som rykker ved tingene og bygger milepæle. Sabotage skaber kun splid og ødelæggelse/forhindringer. 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s