Myter om jobmarkedet

Der florerer mange myter om det danske jobmarked, de arbejdende, jobsøgende og deres karakter. Emnet er hot, og meningerne mange, og derfor er det en debat, som mange politikere elsker at profilere sig på – desværre iklædt mange fordomme, som sendes videre ud i samfundet, som ringe i vandet.

Det sætter gang i nogle skæve betragtninger, som ofte ikke har meget at gøre med virkeligheden på jobmarkedet. Det kan ikke være rimeligt, at man som kontanthjælpsmodtager skal skydes i foden, at man er doven og ikke vil i arbejde.

Søndagsavisen har i denne uge udarbejdet en artikel om emnet. Som det fremgår i lederen, forud for artiklen, har man set objektivt på tallene, og ikke involveret politiske holdninger. Disse er overladt til kommentator feltet forneden. (Artiklen er dateret 18-20. april 2014 >> http://sondagsavisen.dk/2014/16/kontanthjalp-eller-kasse-dame-sa-meget-far-du-udbetalt.aspx ).

 

Gevinst ved at arbejde

Som artiklen så fint påpeger, er der 2500-3500 kr at hente hver måned, ved at tage et lavtlønnet job. De penge vil tydeligt kunne mærkes i en presset økonomi hos kontanthjælpsmodtageren, som typisk ikke har penge til fornøjelse. Der er ikke grobund for at presse økonomien yderligere hos kontanthjælpsmodtageren, når der i forvejen ikke er penge til at

  • besøge familien i provinsen(underforstået, for en kontanthjælpsmodtager i Københavns området)
  • give fødselsdagsgaver, julegaver, m.m.
  • deltage i familie arrangementer.

Nogle argumenterer løseligt for, at når en arbejder også skal indregne udgifter til transport (i dette tilfælde et henkastet beløb på 500 kr), så ryger den fortjeneste – Øh 2500-3500kr – 500kr, det bliver da stadig 3000-2500 kr i gevinst + pensionsopsparing og ferie penge. For ikke at glemme den sociale gevinst, og den personlige tilfredsstillelse ved at gå på arbejde.

Hvorfor skulle en kontanthjælpsmodtager i øvrigt slippe for at betale til sin fagforening? – og er det nu også alle lønmodtagere, som vælger at betale til en A-kasse? Personligt kender jeg til flere veluddannede mennesker, som har fravalgt det sidste. Fordi de stoler på vores system (og deres egen arbejdsevne, måske?).

Jeg er sikker på, at de fleste foretrækker at komme i arbejde, frem for at være på kontanthjælp. Selv har jeg ikke nogle fine fornemmelser, og ville ikke være bleg for at sætte mig bag kassen i den lokale Netto, selvom jeg har en akademisk titel i min arbejdsmappe. Problemet er, at de ikke vil ansætte mig, fordi jeg ikke passer ind i deres profil – og her taler jeg af erfaring.

Nuvel, der findes snydere, bedragere og snyltere i alle samfundslag – også i whiskybæltet, hvor den erhvervsdrivende “glemmer” at oplyse hele sin omsætning, for at betale mindre i skat. Det tror jeg ikke at man kommer helt til livs, og jeg tror ikke at det vil gavne samfundet, at man higer efter at ramme den minimale % andel i befolkningen, som gør en sport i at snyde, og springe over hvor gærdet er lavest. Det er i hvert fald ikke rimeligt, at det skal ramme de personer i samfundet som har det hårdest, nemlig kontanthjælpsmodtagerne.

Når det er østeuropæerne som løber med de lavtlønnede jobs, så er det fordi at arbejdsgiverne ser højt og flot på den danske overenskomstforhandlede mindsteløn, og tildeler arbejdet underbetalt til en anden EU borger. Når den ledige så siden skal skydes i foden, at han ikke vil have det job, som han ikke kan få (og som givetvis er årsagen til hans ledighed), så er det en anelse for arrogant og virkelighedsfjernt efter min mening (velkommen til virkeligheden Hr. cheføkonom Mads Lundby Andersen).

I den sammenhæng, ville det være ønskeligt, at politikerne slog ned på “social dumping” i stedet for. Alle der vil arbejde her til lands, må indordne sig de gældende overenskomstkrav. Hvis ikke, er jeg bange for, at det er en skråbane og glidebane uden ende.

Jeg er stærk tilhænger af et solidt socialt sikkerhedsnet. Jeg er overbevist om, at det er det, som er medvirkende årsag til, at den verdensomspændende økonomiske krise, har været skånsom imod Danmark, i forhold til mange andre lande i EU og Verden over. Det er den sikkerhed, der sikrer at man kan beholde tag over hovedet, og købe mad til sig selv og sine børn. Det er den sikkerhed, som holder kriminaliteten nede (bortset fra den indrejsende kriminalitet fra lande uden sikkerhedsnet, og trange økonomiske kår). Det er den sikkerhed som sørger for, at man i sin ledighedsperiode, selv aktivt kan sørge for at holde sig til ilden inden for sit fag, netværke og udvide sine kompetencer, for at komme tilbage på jobmarkedet som en ressource, og ikke en byrde. Det er det sikkerhedsnet, som skaber den balance i samfundet, som gør at også ufaglærte kan komme i job, fordi de ikke bliver taget af alle andre, som reelt beset er overkvalificerede til jobbet.

 

 

 

Reklamer

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s