Får du nok?

Hverdagen presser tiden i programmet til det yderste – især i børnefamilierne. Det går ofte ud over den tid, som man gerne ville bruge på at motionere. I de familier, hvor begge forældre bor under samme tag, kan man med lidt samarbejde tilgodese behovet for at få motion, for begge parter.

 

“Motion er godt for sjælen”

 

Et gammelt ordsprog siger, at motion er godt for sjælen. Der er bestemt noget om snakken. Motion er ikke kun godt for sjælen, det er også gavnligt – hvis ikke nødvendigt – for kroppen. Vi blev ikke skabt til at sidde stille. Menneskekroppen er derimod skabt til bevægelse.

En af de nye trends for at motionere og bevæge sig mere, er skridttællerne. Jeg har selv været involveret i et online kommunikation  og crowd funding projekt for I Do Move, og deres bud på fremtidens skridttæller. I den forbindelse, er jeg stødt på mange andre produkter, forskrifter og advarsler, når det gælder den daglige motion, og vaner omkring at bevæge sig noget mere. Trenden vil helt sikkert tiltage, og blive main stream.

 

Den vestlige dødsrutine

En af grundene til, at der bliver mere og mere fokus på de daglige bevægelsesrutiner, vil temmelig sikkert hænge sammen med et af Vestens barske realiteter: vi sidder for meget ned. Så meget, at der findes et udtryk for det; nemlig ‘sedentarisme‘. Det er et problem. Et alvorligt samfunds og sundhedsskadeligt problem, for det slår os ihjel, stille og roligt. Washington Post, har skrevet en fin artikel omkring skavankerne ved, at sidde stille foran PC´ en dagen lang. Det er altså dødelig alvor det her.

 

“Man in the mirror”

Før eller siden, må man se sig selv i spejlet. Man ved godt med sig selv, om man får for lidt motion. Hvis ikke, vil skridttælleren minde dig om det. Vi vil se tiltag, der også indebærer ændret kultur på arbejdspladserne. Der vil måske blive rift om at hente kaffen til kollegaen, og sprinte ud til printeren på gangen, for at få strakt benene.

Da jeg var på ferie i Kina i 1998, følte jeg mig stærkt inspireret af at se parkerne fyldt med mennesker i færd med Chai Chi morgen øvelser. Tilbage på kontoret, har jeg flere gange tænkt tanken, at det burde indføres for kollegerne – men noget holdt mig alligevel tilbage, frem for at gennemføre det. Ét eller andet sted, har jeg ikke helt sluppet tanken, for jeg mener stadig, at det vil gavne såvel kolleger, som arbejdsmiljø og bundlinien i firmaet. Det behøver måske ikke ligefrem at være Chai Chi øvelser (selvom det ville være ganske effektivt, da det også gavner koncentrationsevne og motorik), men i én eller anden udstrækning, nogle fælles afbræk i hverdagen, hvor kroppen får en kærlig udstrækning, så blodet kan strømme frit fra tæer til hjerne, når man sætter sig tilbage til sin skærm, for at arbejde videre på sin opgave.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s