Indvandrer kultur overlever

Indvandrer kultur overlever

… den danske kultur. Helt konkret taler vi her om alder, sygdom og forbindelsen imellem livsstil, sundhed og velvære. Det er bestemt stof til eftertanke.

Jeg har omtalt det før; dansk kultur og socialt sammenvær er meget sammenflettet med forbruget af alkohol og fed mad. Det ses og mærkes tydeligt på folkesundheden. Nu taler tallene for, at indvandrerne har en højere levealder, og at det i høj grad hænger sammen med deres kostvaner, og ikke eksisterende alkohol forbrug. Mange danskere er overvægtige i større eller mindre omfang.

Tag fx. min egen far. Han ville have godt af at tabe sig 30 kg, men tror selv at han lever sundt og varieret. Men generelt set, er der overhovedet ikke nok grønt og frugt på agendaen, i løbet ad dagen. Motion er der heller ikke for meget af. Jeg véd ikke helt hvor det gik galt, men jeg tror ærligt talt, at han på forhånd har opgivet håbet om at blive slank. Når jeg ser mig omkring, ligner han et klassisk eksempel på en dansk mand født anno 1945.

Når jeg holder børnefødselsdag, og konsekvent ikke har købt hverken vin eller øl, er der nogle af mine gæster, som selv tager det med. Det vil jeg ikke klandre dem for, men det er et lidt interessant fænomen, som jeg ikke tror at jeg ville møde mange andre steder.

Sådan ser det ikke ud i syd Europa, hvor salaten er en fast ingrediens ved middags og aftensmåltid: Hvis man drikker vin til, så er det kun 1 glas, og ikke en flaske pr. person 😀  Generelt propper man sig ikke stopmæt i tung mad, og i hverdagen spiser man gladeligt linser m.v.

I artiklen beskriver Manu Sareen et lignende scenarie, når han færdes i indvandrer kredse med bl.a. indisk baggrund (som han selv).

Det er altså imod al sund logik, at mormor mad er kommet på mode – med mindre det er suppen, og simre retterne man foretrækker frem for stuvet hvidkål med frikadeller 🙂

 

Dansk madkultur under pres

Med tiden vil det givetvis sætte dansk madkultur under pres – og er det så sørgeligt? Personligt synes jeg det ikke. Det er jo op til en selv hvad man vælger at sætte til livs, og hvordan man vil leve. Dertil har vi de demokratiske rammer. Når vi nærer respekt for vegetarer, venganer, stenalderkost m.v, kan det vel heller ikke være så svært at se på, at sidemanden ved bordet får sig en ret uden svinekød?

I henhold til artiklen, vil der komme en stigende tendens til, at også ældre indvandrere kommer på plejehjem i Danmark. Det vil givetvis gøre madlavningen mere varieret i plejehjemmenes storkøkkener. For så vidt forholdene på de danske plejehjem, har jeg personligt meget tilbage at ønske.  Her kunne man håbe på et skred i standarden for plejehjemmene, så de ikke kun rummer syge ældre, men kunne udgøre et socialt gavnligt sted, for beboerne (og personalet?). Et sted, hvor ægtefolk ikke ufrivilligt skal skilles fra hinanden efter flere års samliv. Et sted hvor de raske beboere kunne give et løft til såvel personale, som det sociale miljø, for alle der er på hjemmet. Et sted, hvor familien føler sig velkommen, og som er et værdigt sted at leve de sidste dage af sit liv. Som forholdene er nu, er det ikke noget sted, som jeg ville ønske mig at være; og jeg ville heller ikke blive glad for at se mine forældre proppet derind. Til syvende og sidst, tror jeg også at de forhold har en indvirkning på levealderen. For imellem linierne i den refererede artikel, kan man jo også læse, at størestedelen af de ældre indvandrere bor hos deres familier i dagens Danmark. Det tror jeg har meget at sige.

 

Stærke indvandrer ressourcer

Endelig er der også fokus på hvilke personlige resourcer, som mange indvandrere kommer med. Det kræver sin styrke og robusthed at trække sine teltpæle op, for at tage hele familien med til et totalt fremmed sted. Ofte på baggrund af i flere år, at have levet under uudholdelige forhold i sit ophavsland. Andre ønsker ‘blot’ at give deres familie og børn udsigten til et bedre liv; og er villige til at arbejde hårdt for det. Billedet af den svage og ressource krævende indvandrer krakelerer, og det er et sundt modspil til den gængse tone og opfattelse, som har hersket især i det seneste årti. Det håber jeg, at vi kommer til at se noget mere af.

Tilbage har jeg kun at sige, hurra for integration i ordets bogstaveligste betydning, Vi menneker kan lære meget af hinanden, til glæde og gavn for os alle, hvis vi vil.

4.jpgBilledet er lånt fra artiklen, og er fra en dansk-pakistansk social klub på Vesterbro.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s