EU med socialt ansvar

EU med socialt ansvar

EU tager socialt ansvar på sine skuldre

Det sociale ansvar går nu fra at være noget EU dikterer virksomhederne, til at være en del af det politiske EU program

Mange kriseramte lande i EU beskylder EU medlems skabet for at være syndebukken, for deres økonomiske lidelser. Dette eftersom at det er EU der står med den løftede pegefinger, når det påkræver økonomiske opstramninger og sparekrav til de kriseramte lande.

Desværre er levestandarden for mange i Europa nået fattigdomsgrænsen – tilstande, som vi gudskelov ikke har mærket i voldsom skala på danske græsgange. Men det udelukker ikke det faktum, at det er den barske hverdag for mange beboere i EU landene. En tilstand, som også kan kobles til tidligere omtalt problematik med at bevare lønstandarden på det danske arbejdsmarked. Men hvorfor dumpe standarden? Hvorfor betale folk ringere, fordi de er vant til ringere forhold i deres ophavsland? Det er er der ikke noget der taler for. Tværtimod.

Flere danske politikere udtrykker modstand imod EU´s fattigdoms fond – som jeg desværre ikke kan citere en titel på. Deres argument er, at det er noget som bør håndteres lokalt. Det får landene også lov til rent organisatorisk, men hvordan skal de kunne det rent økonomisk? 

 

Stærkere profil med bløde værdier

Der er flere som argumenterer for, at EU får en stærkere profil og et bedre image – både udadtil og indadtil – ved at tilføje de såkaldt ‘bløde værdier’ som socialt ansvar. Sådan som verden udvikler sig, ville det i mine øjne både være hyklerisk og risikabelt for EU´s fremtid, hvis man ikke får indarbejdet den dimension hurtigst muligt. Hvordan kan man forlange socialt ansvar hos erhvervslivet, hvis man ikke selv viser vejen frem? Beboerne i EU er andet end lønsomhed og mobil arbejdskraft – det er også EU´s ansvar, at der er trivsel og at man tager et (social politisk) ansvar overfor de mennesker som bor her. I enhver anden virksomhed, må man også tage de menneskelige betragtninger med ind over, hvis man vil overleve på langt sigt.

EU og Marketing 3.0

De yngre generationer forventer at virksomhederne tager og udviser socialt ansvar hele vejen i deres distributionskæde. Fremover vil vi muligvis også i EU vil se det sociale ansvar udmønte sig i reelle støtte projekter til udsatte grupper – sådan som det er kendetegnende for det amerikanske marked. Det ville være en logisk konsensus af globaliseringen, at vi også tænker mere lokalt, og ikke kun på den 3. verden som krise zoner for nødhjælpsarbejde.

Omvendt er der – set fra en politisk synsvinkel – vinding i at udbrede budskabet om at fx. Afrika udelukkende består af fattige nødlidende mennesker, imens EU fremstår med værdier som værende kontinentets økonomiske omdrejningspunkt. Uagtet at den barske virkelighed ikke er helt så ligetil. Afrikas økonomi boomer derudaf i disse år, imens den står mere eller mindre i stampe, eller direkte recession i EU.

Hvorfor skulle forventningerne om Marketing 3.0 stoppe ved virksomhederne, og ikke også gælde for hele fundamentet for EU? EU er nødt til at videre udvikle sig og følge med tidens trend, hvis det skal bestå. Ganske som enhver anden virksomhed. På samme måde er vi nødt til at føle et større medansvar for hinanden landene imellem – det gælder for så vidt befolkningerne, som på det politiske plan. 

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s