På krigsstien?

Ukrainske bønder sætter EU skakmat

De russiske tropper fik spillet sig selv hurtigere ind på banen, end Verden kunne nå at sige: ‘hov’. Imens vi stadig undrer os over hvad der sker, er de russiske tropper kaldt tilbage til deres baser fra almindelige hverdagsøvelser. Det ligner en kraftig oprustning. Rusland er måske på krigsstien.

I første omgang var der tale om en regulær revolution, og et opgør fra befolkningen, som ønskede at Ukraine skulle blive en del af EU. Det var i november 2013. Det hele eksploderede i 2014, i et voldsorgie uden sidestykke, da de Ukrainske myndigheder valgte at slå ned på opgøret med vold. Begge parter blev fanden i voldske. Billeder rullede over skærmen af folk der bogstaveligt talt slagtede politifolk, og politifolk der gik aggressivt til angreb på demonstranterne. Det hele mindede om noget der lignede en regulær borgerkrig, afskærmet til et mindre geografisk område Kiyev/Kiev.

For få dage siden, valgte Rusland at sætte sine tropper ind i Ukraine, for at slå ned på oprøret. En invasion med fredelige hensigter? Eller en optrapning af situationen? Det er svært at vurdere. Men det er ikke svært, at frygte det værste. Tilliden til Rusland er ikke den største. Vi er mange, som er vokset op under den kolde krig, med Rusland som fjende billede. Set fra et skandinavisk synspunkt, er det vel nok den primære bevæggrund for, at vi gør os så umage for, at være USA´s allierede.

Den kolde krig i lys lue

I dette døgn er henholdsvis EU og NATO indkaldt til haste møder. Situationen er kritisk og sprængfarlig. Et lille fejltrin, og det hele risikerer at eksplodere om ørerne på os.

Der er dem der hævder, at gas forsyningen er en væsentlig faktor i hvordan man skal angribe konflikten fra EU´s side. Flere EU lande er nemlig afhængig af energi forsyningen via gasledninger fra Rusland.

NATO skal overveje om de vil skride ind overfor Rusland – og EU må gøre sig klart hvor meget der bliver lyttet til dem i den sammenhæng.

Hvis de tunge spillere vælger at spille med musklerne går mangt og meget tabt. Hele verdenssituationen vil ændre sig på ny, og Rusland kunne meget vel gå ind i kampen i Mellemøsten som Vestens modstander. Spørgsmålet er, hvilken rolle Rusland ønsker sig lige nu, og hvilke bevæge grunde de har haft, for at involvere deres tropper i den ukrainske revolution?

Tilbage er der vel kun at håbe, at det hele besinder sig, og at vi slipper med forskrækkelsen. Men uanset hvad, har det nok været lidt af en øjenåbner for de fleste. Der er meget som ligger og ulmer under overfladen. Vi lever i en verden, hvor vi bliver mere og mere fjendtligt stillede lande og regioner imellem. Man skulle ellers tro, at vi som voksende videnssamfund verden over, skulle blive klogere, og lære af vores fejltrin igennem historien. Desværre er det ikke helt sådan i praksis.