Social bedrager?!

Det er et af de ord som florerer i nyhederne i dag, i jagten på at opnå opmærksomhed.

Well, min opmærksomhed er vækket -og nok ikke i en grad som var tiltænkt.

For det maner mig til, at gøre opmærksomhed til presse etik, og de påvirkninger man som medier sender ud i samfundet. Man sætter normen. For hver gang man går til ekstremer i sit ordvalg, må man fremover gå til yderligere ekstremer, for at fange opmærksomhed.

En naturlig udvikling, ville nogle måske mene. Både-og og hverken-eller siger jeg. Hvis man som nyhedsspreder vil stå ved sit ansvar, bør man også huske at fylde på vægtskålen i den modsatte skala. Hvis ikke, er man med til at farve “samfundssynet” i én bestemt retning. I så fald bliver det til en slags skjult censur.

For mig at se, er sproglyden blevet grovere i medierne, og effekten mærkes tydeligt i samfundet. For hvad forbinder vi inderst inde med en social bedrager, og hvad dækker historien over? Er der reelt sammenhæng begreberne imellem. Hvad jeg kan forstå af overskriften, handler det denne gang om et slækket eftersyn i lufthavnen af borgere på statsydelse.

Nu er loven i dag skruet sådan sammen, at man har ret til 30 dages ferie om året (alle dage tæller søn-man), men man skal anmode om dem på jobcenter (i god tid). Fair nok. Loven er ny, og trådte i kraft i 2013. Mange er måske ikke bekendt med den, for det er ikke noget som éns sagsbehandler gør en opmærksom på. Som i overhovedet ikke. Før loven trådte i kraft, er jeg i egen person blevet svinet til af en social medarbejder, da jeg efter min barsel anmodede om at besøge barnets spanske familie. Fik smidt en kommentar i hovedet a la “du er jo på overlevelsesydelse, synes du så at det er rimeligt at rejse?” Hun gik endda til yderligheder ved at sige noget med, at jeg i realiteten heller ikke måtte forlade den kommune som jeg modtager ydelse fra (sådan noget vås!). Hun truede mig endda ved at sige, at politiet lavede kontrol i lufthavnen, og at hun kunne notere mig på en liste, såfremt hun havde mistanke om, at jeg alligevel rejste. Jeg måtte bare æde den, og tænke mit (Har mit barn ikke ret til at se sin familie, og hvem siger, at det var mig som skulle betale udgifterne?  Er du klar over hvor opslidende det er, at være jobsøgende? Har man ikke lov til at opleve noget/holde fri, bare fordi man er kontanthjælpsmodtager? Tror du at det er frivilligt? osv-osv.).  Med tanke for ovennævnte funktionærs inkompetente viden omkring reglerne, er det slående for mig, at mange måske bliver stemplet ukorrekt. Det har vi bl.a. set nogle eksempler på for åben skærm. Alene fordi funktionærerne vælger at tage udgangspunkt i borgeren som svindler, og ikke som en person der forsøger at tyde og efterleve selvsamme regler, som de ikke selv kan hitte rede i.

Er det så ikke en tand for groft, at man som udgangspunkt vælger at kalde folk for sociale bedragere? 

Advertisements

4 comments

  1. Når pøblen raser og den flok hører både journalister og politikere til – så regerer “lovløsheden” – stemninger piskes op godt hjulpet af FB platformen – gadens parlament styrer og i dette parlament sidder både politikere og journalister i høj grad.

    Det tror fanden at politikere uanset farve har så meget brug for spindoktorer som de har – verden i dag i Danmark er jo blevet så’n at politikere henviser til deres spindoktorer når de skal forklare hvad de mener.

    Godt skrevet… 🙂

    Like

    1. Vi er enige i, at såvel presse som politikere har en utroligt stor indflydelse på den offentlige tone. Det er også min opfattelse, at de har været medvirkende til den tone som eksisterer, der – for mig at se – skaber nogle meget skadelige stemninger i samfundet.

      Nu er jeg ikke imod nogen gruppe konkret, og har intet imod eksempelvis journalister.

      Hvad jeg til gengæld prædiker for, er “presse etik” og dermed den gode offentlige tone. Det gælder sig i artikler, folketingssalen, facebook, på gaden, arbejdspladsen, klasselokalet mm. Med andre ord: Det offentlige rum.

      Når man læser til journalist er etik (samt risiko for manipulation) et emne, som man ikke undgår. Politikerne ved det også godt, og bruger det måske endda med omvendt fortegn.

      Måske er tendensen med “den hårde tone” blevet særligt udbredt efter, at de sociale medier kom på banen, hvor alle og enhver kan ytre sig frit? I så fald, burde etik og moral, samt regler for adfærd i offentligt rum måske komme på skoleskemaet i den almene skole? -Der bliver nok ikke lige tale om Emma Gad om igen, men måske er vi nået ud på et skråplan, hvor der er behov for nogle konkrete retningslinier, for ikke at køre helt af sporet?

      Like

      1. Jeg har heller intet mod journalister, tvært imod så kan et demokrati ikke virke uden – men jeg er lidt forbløffet over hvor udbredt det er blandt en del af dem at blive en del af histoorierne i stedet for at være det de skulle være – nemlig vagthunde – måske for lidt intern selvkritik og mere vægten egne rettigheder end eget ansvar… 🙂

        Alt i alt så mener jeg alle de “udstillings”muligheder i diverse platforme – lidt uhyggeligt udstiller hvor tyndt emaljelaget som vi populært kalder civilisation reelt er – naturen stikker nemt gennem.

        Jeg ved ikke om uddannelse som fag vil rette på det – kan fag som selvkritik, empati, moral med flere skemalægges – jeg mener at en del af forklaringen er at forældrerollen devalueres af systemet og forældrene så også svigter børnene oven i købet ved at give fortabt – nogle ting er basis eller fundament, og nogle generationer er ‘tabt’ tror jeg – uddannelse er ganske fornuftig, men uden forståelse forsvinder logikken for individet og der synes jeg vi er et pænt stykke ude på skråplanet…

        Like

      2. Først og fremmest, må du undskylde min sene reaktion på dit svar … Af en eller anden årsag popper det først op i mit synsfelt nu.

        Jeg tror for så vidt, at vi er meget enige (ikke at det er en forudsætning for dialog 😉 ).

        Jeg mener bestemt også at vi i mange samfund er ude på et skråplan når det gælder etik, medmenneskelig adfærd, empati og forståelse. Jeg tror ikke at det vil skade hvis begreberne kommer ind via flere kanaler. Du har ret i, at forældre rollen også har et ansvar hvad det angår.

        Desværre kan man som forælder ikke løfte opgaven alene, hvis der ikke er en almen tilgang til emnet i samfundet. Deraf min begrundelse for at inddrage faget (etik og filosofi) i den almene uddannelse og skole gang. Førhen var det præsterne som stod for dette. I muslimske kredse har imamen stadig denne rolle – og her er de altså ikke alle ekstremister, som ønsker alle ikke-muslimer ondt. Måske skulle man slet og ret slukke hele religionsdebatten i folkeskolerne, ved at indføre faget etik og moral, og derunder forklare de forskellige trosretninger i samme sammenhæng. Så ville vi kunne feje mange stridigheder af vejen. Man har vel lov at håbe? 🙂

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s