Stress -en dødelig fejl

Stressforsker: “Det er forståeligt, at der sker menneskelige fejl (på sygehusene red.). Det undrer mig, at der ikke er sket flere”

Skal man tro udsagnet? Det vil sige, er det troværdigt? -ja!

Vi hører konstant om nedskæringer, samt skærpede krav til eksempelvis dokumentering på hospitalerne. Det kan ikke undre, at der hersker stress på sygegangene, og altså hos det personale, som skal tilse mange patienter hver dag.

Men kan vi leve med det?  -Bogstaveligt talt, nej.

Vi hører nu om sygeplejersker, som træder frem og fortæller om fejl de selv har begået p.g.a. stress.  Fordi arbejdspresset er for stort, og tiden til nærvær bliver knap. Nærvær til patienten, er noget vi kan tage og føle på. Men vi kommer ikke med ind bag den lukkede dør til baggangene. Dér hvor samarbejdet skal eksistere og hurtig levering af medicin med mere finder sted.

Vi er ikke robotter

Som stressforskeren kommer ind på, er der tale om menneskelige og forståelige fejl. Det kan de fleste af os have medfølelse overfor. Hvor er det så, at filmen knækker? Hvem beregner den tid, som personale (læger og sygeplejersker på de offentlige sygehuse) skal kunne arbejde under? Er det poltikerne, eller er det nogen som sidder med “fingrene i jorden”? Umiddelbart virker det som om, at der er tale om en kynisk tal kalkule, som er klemt ned over samtlige hospitaler -uden at tage højde for hospitalets størrelse, afstand til de forskellige gange med mere. Hvert skridt tæller i dagens tidsforbrug.

Hvor hårdt skal den menneskelige streng trækkes, og hvor længe kan vi holde til det? -som individer og samfund. Hele det danske samfund er gennemsyret af stress. Stress er blevet en folkesygdom. Vi øger konstant tidspresset og kravet om at præstere på arbejdspladserne. Er man ledig, risikerer man også stress, for der er alle de følelsesmæssige og identitetsmæssige faktorer med indover. Alle stiller høje krav til hinanden. Det gælder på arbejdet, til familien og til vennerne. Vi har en forventning om at man lever op til hinandens ønsker. Med for høje og urealistiske forventninger, får man endnu en mulig stress faktor. Vi har i den grad behov for en ny vinkel, og en “om-uddannelse” til at få de mere menneskelige aspekter i fokus. Derved bliver vi både stærkere som individer, og som samfund. Karakteristika, som også giver bedre tal på bundlinien. Det behøver man ikke at være den helt store forsker, for at kunne regne ud.

Vi er ikke robotter, men kan vi bruge robotterne til at lette presset på personalet og effektivisere deres arbejdsdag? Det er min holdning, at robotter ikke må erstatte vigtig menneskelig arbejdskraft. Men de må gerne bidrage i et vidst omfang. Fx. som vi har set tidligere med “vaskekummen”, omdeling af linned og håndklæder -og hvorfor ikke, til sortering af medicin? Men der skal være en menneskelig kontrol på, således at der ikke kan manipuleres med de data, som der gives til robotten.

Medierne har taget hul på bylden, og debatten er i gang. Hvor mon vi ender henne?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s