Ryd op i eget hus

I går aftes, sad jeg og læste endnu en inspirerende tekst fra Deepak Chopra. Den mand har en viden, og nogle perspektiver, der på samme tid vedrører lægevidenskaben og mere bløde værdier -som f.eks. åndelig indsigt og sjæle arbejde. Han har flere års praksis indenfor begge felter. Så når han kommer med nogle udtalelser, er det svært, for mig, at ignorere dem. I øvrigt er han meget ligetil i sin skriveform, hvor det hele bliver gjort meget appetitligt og lettilgængeligt -i en buffet af gode råd, vejledninger og dokumentationer.

Han udtaler, at ydre rod skaber indre rod, og vice versa. Når vi skaber ugunstige forhold i det ydre, ødelægger vi kroppens timing, og indre rytme. Han opstiller en skala, der starter med de “mindst” skadelige. Hvis først man får sat gang i den negative spiral, risikerer man at ende i kaos, hvor man vedvarende nedbryder kroppens evner (yes -inkl. din hjerne/dine kompetencer!). Altså endnu en grund til ikke, at gå i tomgang under jobsøgning, eller andre store omvæltninger i vores hverdag.

Listen ser sådan ud: Uforudsigelighed, Uorden/forvirring, Ulykker (fejltagelser), Traumer/sygdom, Vold, Kaos.

Hvis jeg skulle uddybe alle felterne her, ville jeg komme til at skrive et helt kapitel. Det er ikke formålet med mit indlæg. Men jeg vil gerne kommentere punktet Uorden/forvirring, fordi det er så rammende for mange, som mister et fast holdepunkt i dagligdagen, fx pga manglende job.

Uorden/forvirring beskriver en tilstand, hvor man vælger at udskyde ting og forfalder til tvivl, ubeslutsomhed, manglende organisering, impulsivitet, sjuskeri eller manglende hygiejne, manglende målsætning, rastløshed eller driveri. Alle disse faktorer, er ydre tilstande som kroppen skal klare og håndtere. Hjernen sender så forvirrede signaler om hvad man skal gøre, og cellerne mangler derfor retningslinier. Hvilket igen påvirker kroppen så den går i forfald, samt éns sindstilstand. Kan du se spiralen?

Heldigvis behøver man ikke, at strande der, hvor man bliver suget ud af spiralens onde øje. Man kan nemlig også gøre tiltag, der forhindrer éns forfald og nedbrydning. Det indre og det ydre er altid forbundet. Det at bringe orden i det ydre, påvirker det indre. Så rent bogstaveligt, handler det om at tage fat på punkterne i listen, og konsekvent ændre adfærden. Det kan måske virke lidt uoverskueligt, men det er der råd for. Tag et ad gangen. Et skridt, er et skridt på vejen i den rigtige retning hen imod målet.

Et vigtigt skridt i den rigtige er, at man ryder op i eget hus -hvilket du vil erfare også har en betydning i bogstaveligste stand.

I den sammenhæng, henviser Deepak Chopra også til et råd fra en kendt terapeut i hans netværk. Denne sender simpelthen folk hjem med følgende opgave: “Tag hjem og gør rent i huset. Red sengen hver morgen. Spis morgenmad hver dag. Tag et kvarter for tidligt på arbejde (her tilføjer jeg: start dine opgaver/jobsøgning, aflever børnene, start din morgen løbetur o.s.v.). Alt sammen i en hel uge. Kom så igen, og lad os tale om det der bekymrer dig”. Se, det er jo fortrøstningsfulde ord. Med en uges indsats, vil man allerede kunne mærke en forbedring. Pointen er selvfølgelig, at man skal gøre det til en livsstil.

Så der er altså god grund til, fx. at styrke parforholdet ved, at tage en tørn med den huslige tjans, for fælles bedste. Bor du alene, er der ingen kære mor, som hjælper dig, og så véd du godt hvem alle opgaverne tilfalder. Tag fat, og kom i gang -også selvom du føler, at du har oceaner af tid at “flexe” med. Sørg for, at have rutiner i dit husarbejde, på samme måde som du skal skabe en rytme i dit arbejdsflow med, at søge job, netværke, researche o.s.v. På denne måde undgår du rod og driveri, og får sat styr på de ydre rammer, samtidig med at du holder fokus, og undgår forfald.

NB! Husk at punktet vedr. uorden/forvirring ikke er det eneste i rækken, og at de andre punkter, kræver deres eget arbejde, for at genskabe balance.

Hvis du vil læse nærmere om ovenstående, kan jeg på det varmeste anbefale bogen: Genopfind kroppen, genopdag sjælen, af Deepak Chopra.

deepak-chopra_genopfind-kroppen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s