Gammel vin på nye flasker

Groentsager_700x181

DTU fødevareinstitut har i denne uge udgivet et nyt sæt kostråd, i form af de 10 bud. Nyhedsdækningen har været omfattende i medierne. Det kan på en måde godt undre mig, at en relancering af sunde kostråd, skulle være nødvendig; for som udgangspunkt betragtes det danske samfund som “veludviklet og højtstående”. Alligevel må man konstatere, at livsstilssygdomme på det nærmeste er blevet en “folkesygdom”.

De nye kostråd er meget i tråd med den famøse “Middelhavs diæt” -som ikke skal misforstås som en kur, men som daglige rutiner, hele livet igennem. Her får man nemlig en del frugt, meget grønt, frisk fisk og “legumbres” -d.v.s. grønne linser, kikærter m.v. Så for så vidt, er der tale om “gammel vin”. Men det iøjnefaldende ved denne nye lancering er, at der foreligger nogle seriøse videnskabelige studier bag de nye kostråd. Det skulle vel kunne overbevise de fleste?

Jeg har længe selv efterlevet kødbalancen -ved ikke at spise for meget kød (som viser sig at tilsvare mængderne i de nye kostråd). Dette til hovedrysten og forundrende blikke fra bl.a. familien. Sagens kerne er den, at jeg har ændret kostvaner p.g.a. en positiv (mad) kultur påvirkning, fordi jeg har boet i Syden i mange år, og fordi jeg via vennekredsen stiftede bekendtskab med tao madkonceptet. Jeg har tydeligt mærket på egen krop, hvor godt det har været at skifte den tunge mad ud med en masse grønt og frugt -som vel at mærke være skal være “sprød” d.v.s. rå og frisk.

Kostrådet med at spise 600g grønt og frugt dagligt, består med rette i de nye kostråd -og er samtidig en gentagelse fra tidligere kostråd. Problemet i den sammenhæng er vel nok, at mange danskere slet ikke er klar over hvor meget det rent faktisk er. De færreste danskere som jeg kender, kommer op på den dagligt anbefalede mængde, og føler sig sunde hvis de en dag har spist 100g grønt til deres kød med ris/kartofler/pasta. Jeg må med skam i stemmen berette, at det af og til også glipper for mig, når jeg er i Danmark, fordi vores grønt og frugt er smagsløst og trist. At grøntsagerne er fattige på vitaminer i forhold til grønt og frugt fra fx Spanien, berettiger ikke til at spise mindre, snarere tværtimod. Mit tip i den sammenhæng er, at du til at starte med, tager køkkenvægten frem, og vejer din salat, efter at den er skåret til. Når du har fået mere rutine med omfanget, bliver vejning af salaten overflødig. Den er en starthjælp.

Den oprindelige danske madkultur, med rigelige mængder af fedt og kulhydrater, er et levn fra den tid, hvor man skulle have sul på kroppen til at modstå de lange hårde vintre, hvor afgrøderne på gården ikke tilsvarede sommerens afgrøder. Det er derfor absurd, at denne madkultur har overlevet så længe i et industrialiseret velfærdssamfund, hvor vi sidder stille indenfor i varmen i det lange vintermørke, og vi importerer de grøntsager og frugter, som ikke svarer til den danske årstid. Med dagligdags rutiner, hvor vi som generel hovedregel sætter os ind i bilen, for at køre hen på kontoret og sætte os igen, for at arbejde foran skærmen. Mange glemmer at få en daglig rutine, når det gælder bevægelse af kroppen. Motion er derfor med rette også et element i de 10 kostråd, for vores krop har bedst af at få noget bevægelse hver dag. Det ligger til vores natur.

En sund og aktiv krop giver overskud, og modarbejder stress.

Uden at gå på tværs af rådene fra DTU Fødevareinstitut, kan man med fordel gå skridtet videre, i søgen efter en sund og velafbalanceret krop -der vel at mærke lander på sin idealvægt.

Stenalderkost er kommet på mode i mange kredse herhjemme -og det er ikke uden grund. Der er fornuft med galskaben, idet man søger væk fra de mange kulhydrater, som praktisk talt ophober sig i kroppen, og forgifter den -især hvis den spises i kombination med proteiner. Denne kost er udover proteiner, også rig på kerner. Hvedemel er no-go, og erstattes med mere kernerige varianter. Bestemt et godt alternativ til typisk dansk kost. Jeg kan se tydelige resultater hos min egen bror, som er gået over til dette kostkoncept. Ikke overraskende er han landet på sin idealvægt, og har et betydeligt større overskud fysisk og mentalt. Når kroppen er ren og i balance, påvirker det også sindet.

Selv sværger jeg mere til syre-base-balance principperne, hvor jeg kan spise både proteiner og kulhydrater -bare ikke samme dag, og slet ikke i samme måltid. Grønt -og masser af det, går rigtig godt sammen med henholdsvis proteiner eller kulhydrater. Konceptet er overhovedet ikke svært at efterleve, og man oplever hvordan kroppen, kondition og velvære styrkes -selv efter ganske kort tid. Syre-base-balancen er de bærende principper i fx tao, fit for life, Lena Hanson kostråd og opskrifter.

Igen inspireret fra Middelhavsdiæten, finder jeg mange gode proteiner ved at spise kikærter, linser m.v. Den arabiske, indiske og pakistanske madkultur, er også rig på disse. Jeg hepper for at få flere af disse retter ind på de danske borde, og jeg håber på at se et blomstrende marked indenfor kogebøger, der giver inspiration til madlavning med disse ingredienser.

At et begrænset sukker indtag er medtaget på de nye kostråd, er ikke nogen overraskelse for mig. Tager man et kig på hyldepladsen for slik i fx. den lokale Netto, er den uhyggelig stor. Størrelsen afspejler afsætningen -d.v.s. efterspørgslen på varen. Vi har fået for vane, at proppe os med slik i den danske kultur. Mange af os er opvokset med “hygge = lørdagsslik foran TV”. For mange har “hyggen” spredt sig mere jævnt over ugen. Hvem kender ikke til lakridserne i skrivebordsskuffen på arbejdspladsen? Sandheden om de store sukkermængder er, at den gør kroppen afhængig, og at mængderne gradvist forøges. Hjerne og krop narres til at tro, at der er et reelt behov. Det er korrekt, at kroppen har godt af at få en vis mængde frugtsukker, fordi det indgår i stofskiftet. Bemærk her ordet frugt. Spiser du den dagligt anbefalede frugtmængde -og helst på tom/fastende mave, forsvinder din trang til slik. Prøv bare efter, for at se om jeg taler sandt. Hvad har du at miste? 🙂 Bliv eventuelt inspireret ved at læse kostråd fra tao og Stenalderkost, samt denne kommentar fra Fødevaretyrelsen: http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Spis_mindre_sukker/Spis_mindre_sukker.htm

Drik vand lyder det 10. kostråd. Fornuftigt. Jeg er selv en stor vand drikker, og tørster hvis ikke jeg får mit daglige behov dækket ind. Personligt bliver jeg kun mere tørstig af at drikke sodavand, så det er begrænset hvor meget jeg drikker af det. Egentlig synes jeg, at dette kostråd burde være flankeret af et råd vedr. det daglige indtag af kaffe. Vi er i den grad en kaffe-drikker-nation. Herunder undertegnede. Koffein i for store mængder nedbryder kroppen, og dehydrerer den. Det kunne jeg godt ønske mig noget mere bevidsthed omkring.

Alt med måde.

At følge et bestemt kostråd, eller en bestemt kostplan, kan af og til virke som en torn i øjet på omgivelserne. Enten fordi de ikke forstår, eller ikke vil acceptere dit valg. Nogle gange afstedkommer det beskyldninger om fanatisme. Mit bedste råd i den sammenhæng er, at du holder fokus på dig selv. At du holder fast i din personlige rettighed til at vælge som du gør, og at det ligeledes er din ret ikke at forklare dig (man kan ikke argumentere for døve øren, og øjne med skyklapper på). Det gælder også den anden vej. Undgå at missionere. Fortæl gerne om dine erfaringer til alle, som har lyst til at lytte, eller gå i dialog. Men påtving ikke andre dine spisevaner. De andre har også ret til, at tage deres (fra)valg.  Har du fulgt det ene eller andet kostråd et stykke tid, vil du allerede selv vide bedst -og have mærket på egen krop- hvad der er godt for dig, og dét er i sig selv belønning nok 🙂

Kostråd er en gammelkendt skik. I de tidlige skriftår, var den eneste skriftlige kilde de hellige skrifter, hvorfra man formidlede budskaberne til den lokale befolkning. De færreste er nok bevidste om, at kostrådet/forbuddet imod svinekød, også fremgik af Biblen på den tid (og vidst stadig er at finde i nogle ældre eksemplarer). Nogle budhistiske retninger taler for veganer kost, i Indien blev køerne hellige, og sådan kunne vi blive ved. Argumenter og historiske forklaringer, vil jeg udelade fra denne artikel (selvom de findes, for hvert enkelt af kostrådene). Hvad der for nogle betragtes som sund logik, opfatter andre om fanatisme. Her mener jeg, at vi alle bør værne om vores personlige ret til at vælge. Det gælder også for dem, som ikke vil tage de nye kostråd til sig, fordi de ikke kan se fornuften med dem -og altså sammenhængen imellem diverse skavanker og levevis.

Jeg byder velkommen til de nye kostråd, og håber at de vil være en apetizer og motivator til at at få omlagt en eventuel usund livsstil, til en sund livvstil. Forhåbentlig rykker det lidt ved grænserne, og får sat gang i debatten og dialogen rundt omkring i samfundet.

De nye kostråd: http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s