Tomgang

Inspireret af en udtalelse fra Deepak Chopra, vil jeg opfordre alle til at tage ny viden til sig -konstant-  videreudvikle sig, og dygtiggøre sig. Det gælder helt fagspecifikt, men også med henblik på at udvide horisonten, for at beskæftige sig med hidtil “ukendt land”, finde en ny hobby osv.  Gevinsten er, at du holder dig i gang, fornyer din hjerne aktivitet, og ikke forfalder i ordets mest bogstavelige tilstand.

Jobsøgende falder ofte i det trummerum, at de forbliver i tomgang. Det vil sige, at de glemmer at bruge hovedet på andet end fordummende jobsøgning. Mit kraftige ordbrug, vil jeg gerne forsvare ved at henlede til undersøgelser, der har bevist at vi bliver fordummet af at læse mails (hvis det kommer til at udgøre en for vægtig del af vores arbejdsdag). Dette, fordi der ikke kræves noget videre af hjernen. Den er groft sagt, sat i tomgang -hvilket naturligvis afhænger af hvilke aktiviteter indholdet i de pågældende mails afstedkommer. Det er denne tomgang virksomhederne frygter at de støder på, hvis du har været ledig over en længere periode. Derfor, sæt i gear, og vis dit potentiale.

Bemærk, at tomgang ikke er det samme som at parkere bilen, eller holde i frigear. Det er helt legitimt at holde en pause -hvad enten det er fra jobsøgningen, eller fra en mentalt krævende aktivitet. Pauser er ligeså nødvendige som selve aktiviteten. De er pusterum -eller vigtige passager, som man udtrykker det i musikalsk regi. Tomgang er, når man slavisk beskæftiger sig med fx jobsøgning, uden at bringe ny viden indenbords. Det samme er kendetegnende for nogle arbejdsnarkomaner. De som glemmer at leve, og få  ny input. Det er netop derfor, at mange virksomheder pladerer for work-life balance. Der skal være ligevægt i personens privatliv/arbejdsindsats, for at begge ting fungerer optimalt, og man kan bidrage positivt til arbejdspladsen (på den lange bane).

Hvordan får man ny viden, når man er jobsøgende? Aldrig har mulighederne været større. Diverse netværk og digitale tilbud giver os mulighed for bl.a. at følge webseminarer -ofte gratis. Vi kan melde os ind i forskellige online grupper -fagligt eller hobby relaterede. Vi kan drikke en kop kaffe med forskellige personer fra vores netværk. osv-osv.

Frivilligt arbejde er en gave. Er du jobsøgende, vil jeg påstå at du også har tiden til det. Du må udføre højst 4 timer frivilligt arbejde pr. uge. Det er kun rimeligt, at det er sådan. Frivilligt arbejde kan være mange forskellige ting. Det vigtige er, at du gør en indsats af et godt hjerte for andre mennesker/en god sag. Belønningen/gevinsten kan simpelthen ikke gøres op i penge. Når du har prøvet det, véd du hvad jeg taler om. Udover at gøre en god gerning, lover jeg dig, at det giver dig så meget energi og inspiration igen, at din jobsøgning glider meget lettere.

Jeg taler stadig for, at man skal tage sin jobsøgning seriøst, og arbejde struktureret for den. Det gør du bedst ved, at sørge for at du får nye input med ind i dit ugentlige program -og med god samvittighed!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s