Grænser for TV underholdning

DR3 har lanceret et nyt program, hvor deltagerne så at sige gifter sig i blinde. De har nemlig aldrig før mødt den person, som de gifter sig med!

I kølvandet fremkommer en række etiske og moralske spørgsmål. Såsom: Forstår deltagerne omfanget af deres “ja”? Hvorfor vil de deltage? Er det at gå for langt i underholdningens tegn?

Personligt ville jeg aldrig binde mig juridisk til en person, som jeg ikke kendte. Det svarer i mine øjne til et arrangeret ægteskab. Et ægteskab, som i al sin pagt er et meget juridisk bindende dokument, hvor man bl.a. hæfter for ægtepartens økonomi. Har deltagerne disse elementer med i deres tanker, når de siger “ja” til at gifte sig med en ukendt person, eller tænker de kun på muligheden for at panelet finder deres “eneste ene” for dem? Hvor langt går programpanelet i deres undersøgelser, når de matcher deres kandidater? En skilsmisse er heller ikke så ligetil, hvis det viser sig at man blev gift med den forkerte kandidat.

Hvad er bevæggrundene for programmet, og endsige at deltage? Ligger der en implicit underforståelse af, at ægteskab er lig lykke og singleliv lig ulykke? For så vidt, så bliver ægteskabet som begreb i dette tilfælde ekstremt romantiseret, hvis I spørger mig.

Jeg forstår ikke hvorfor et giftemål er nødvendigt i programmet. Ville det ikke være nok at parre personerne, hvorefter de selv kan tage stilling til rammerne for deres forhold? Skyldes det eventuelt, at underholdningschefen mener, at der har rullet nok dating programmer hen over skærmen, og at det derfor liiige skal krydres lidt? (velvidende at det i realiteten er et dating program -med enorme konsekvenser for deltagerne!).

Hvori består succes raten af programmet? Kommer der en opfølgning på ægteskaberne, deres holdbarhed, og/eller skilsmisseraten? Hvor havner de barske realiteter i denne sammenhæng henne?

Jeg mener, at man igen går over stregen i underholdningens tegn. Denne gang endda meget langt over stregen.

Link til omtale af programmet i Kristeligt dagblad d.d. http://www.etik.dk/artikel/524034:Medieetik–DR-udfordrer-det-romantiske-aegteskab

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s