# Digitale filterbobler #

Jeg har netop læst en interessant artikel, der omhandler filtrering af vores nyheder på internettet. Altså, hvilke nyheder vi bliver præsenteret for, når vi bevæger os rundt på internettet, googler m.v. Situationen er i sig selv et lysende eksempel derpå.

Artiklen lå nemlig linket iblandt mine opdateringer på facebook. Den trak på min nysgerrighed, hvorefter jeg klikkede over på artiklen. Den viser sig at være dateret d. 24. september 2012! Bemærk at d.d. er d. 14. august. 2013. At så gammel en nyhed serveres som dagens nyhed, må således kædes sammen med den digitale filterboble, der er omkring mig på facebook.

Selv er jeg så typen der godt kan lide at møde mine modsætninger, se verden i nye perspektiver og lære deraf. Erfare og mærke på egen krop, hvordan vi hver især har en subjektiv opfattelse af det som foregår omkring os. Fordi det vi oplever, har været en tur igennem vores personlige filter, der består af hele vores sociale arv og livserfaringer. Det er interessant at snakke med et menneske, som ser og oplever verden radikalt anderledes. Det kan også være enormt provokerende, for det rykker nogle gange i følelsesregisteret at få rystet sin grundvold godt og grundigt. Ikke desto mindre tror jeg, at det er bydende nødvendigt at vi møder hinanden med åbenhed og nysgerrighed, for ikke at havne i fastlåste holdninger. Holdninger hvor man tror at verden kan skæres over egen kam, og gøres sort-hvid ud fra éns egen optik.

Det er en forudsætning for at det lykkes, at tonen er gensidig respektfuld, og at man husker at det ikke handler om at få ret i en samtale, men at det vigtige derimod er at lytte til hinanden. En lære som måske også går tabt, når filterboblen ikke serverer historier og livserfaringer om mennesker, som er anderledes sat sammen end os selv. Vi mangler råkost og udfordringer til vores holdninger.

Når jeg nu sidder og reflekterer lidt over de mængder af information som vi dagligt overstrømmes med, synes det på én gang både menneskeligt og skæmmende at vi er omkranset af et digitalt filter, baseret på vores tidligere handlinger og søgninger på nettet. Menneskeligt fordi der i realiteten er et loft for, hvor mange informationer vi hver især kan rumme i løbet ad en dag. Skæmmende fordi vi ikke præsenteres for andre end vores egne indgangsvinkler til verdens gang. Skæmmende fordi man som almindelig borger måske slet ikke er bevidst om disse mekanismer, og derfor ikke kan forholde sig kritisk til det nyhedsflow, som man præsenteres for.

Personligt kan jeg godt lide at søge og følge nyhederne digitalt. Det giver mig mulighed for at vælge til og fra i det informationsflow, som der er. Ofte savner jeg dog grundighed i journalistikken. Noget der stikker dybere og går bagom facaden. Det er der ofte ikke tid til, og det må alt andet lige også præge vores tilgang til den verden, som er omkring os. Så kan hver-mand sidde på sin kæphest, og pege ad de andre. Hvis man kun skuer hunden på hårene, styrker man kun sin egne fordomme, og man lærer reelt ikke noget om andre mennesker, deres liv og hverdag.

I arbejdet med digital kommunikation, er det relevant at forholde sig til “digi-filterboblen”, som her omkranser det personlige filter. Det sætter kreativiteten på prøve, når man med sine meta tags vil ramme sine målgrupper.

Alle der arbejder med kommunikation véd godt, at det netop er modtagerfilteret som giver jobbet et tvist. Ved at være bevidst om afsender-modtager forholdet, styrker man de bærende søjler for, at det hensigtsmæssige budskab kommer igennem.

Som kommunikationsmedarbejder eller udbyder af nyheder, står man over for et udvidet sæt af regler vedrørende etik og moral. I en skøn blanding af information og påvirkning, ville nyhedsdækningen få mere dybde og ramme bredere, hvis man bevidst søgte at få flere vinkler med i sin artikelsamling vedrørende de forskellige emner.

Markedsføringsfolk sidder næsten på “den grønne gren”, fordi man relativt nemt kan definere og nå sine målgrupper via disse digitale filterbobler. Et emne der nemt kan gribe om sig, så det vil jeg kommentere i andre indlæg på siden.

Jeg deler her artiklen med jer. Forhåbentlig giver det stof til eftertanke, samt lyst til at lave huller i filteret -som henholdsvis afsender og modtager. Selvom artiklen er dateret september 2012, mener jeg at den stadig er relevant.

Artikel DKF, d. 12.09.2012

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s