Aktivitet gør rig på liv!

Aktive engagerede mennesker, får et længere liv. Det er konklusionen på en artikel fra Boston globe [ref: http://www.boston.com/lifestyle/health/articles/2012/05/20/keep_brain_and_body_active_to_age_well/ ]. Konklusionen lyder lovende. Især hvis man tilhører den benævnte gruppe. Betyder det så at alle andre skrider i svinget? Nok ikke.

Men man kan tilføje begrebet livskvalitet -der set med mine øjne er følgesvenden af den anførte livsstil. Altid at være nysgerrig og lærevillig, samt positivt indstillet overfor tilværelsen. At have lyst til, og mod på livet! Det gør hverdagen og helheden til et muntert indslag. Tossegod? -nej, det synes jeg ikke. Man kan sagtens være seriøs og indsigtsfuld, selvom man har livsglæde og er tolerant 🙂 …

Hvorfor skulle man eksempelvis lade sig begrænse af sin alder, eller opføre sig på en bestemt måde, fordi man er pensioneret. Fordi det har alle andre gjort, eller fordi det er “normalt”? Normer har det som bekendt med at ændre sig. Så længe man ikke udøver skade imod andre -eller sig selv- bør vi alle følge vores gejst/begejstring her i livet, samt pleje vores indre barn.

Også når ens verden går i sort. Her gælder det netop om at søge lyset i mørket, for at finde vejen ud igen. Jeg er af den overbevisning at alle mennesker -før eller siden- støder på nogle nedture/store udfordringer i deres liv. At det til syvende og sidst handler om indstilling, attitude og omstillingsparathed, når en sådan udfordring ramler ned i éns liv. Her taler jeg ikke om en nær vens død -idet jeg mener at sorgens faser også er en del af livet; fordi vi hver især skal lære at gennemleve den på de præmisser den nu måtte vise sig i. Men, jeg henviser til de personlige og udviklingsmæssige udfordringer, som vi hver især møder i vores eget liv. Om at gribe fat der hvor eget ansvar når til, og agere derfra.

At tage ansvar for sit eget liv. Det mener jeg også at man gør, når man vælger at have en aktiv alderdom. Den livsglæde og det overskud, som man vinder på den konto, kan sidenhen bruges til at gøre noget godt for andre -og dermed (om)verdenen. Men hvorfor vente til du bliver gammel, spørger jeg? Der er altid noget nyt at lære, og noget stof at gå i dybden med. Holder vi først op med at være nysgerrige og lærevillige, går vi i stå og bliver gamle og forstokkede -uanset årstal på fødselsattesten! Med dette indlæg samt artiklens indhold, mener jeg at det vil være på sin plads, at løfte sløret for et af mine motto:

“Jeg er ligeså meget en student som en ekspert – der er altid noget nyt at lære”

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s