Sund kost, sundt legeme

Den tanke tror jeg godt at mange kan forstå logikken i. Det svarer også meget godt til udtrykket “Du bliver hvad du spiser”

Det interessante er hvad sund kost egentlig er. Det er kendetegnende for vores samfund, at mange er overvægtige -og samtidig slet ikke forstår hvorfor de er det, “for de lever jo sundt”, som de selv udtrykker det. Ja i mange tilfælde er det sandt, at disse mennesker lever efter kostpyramiden udstedt af sundhedsstyrelsen. Denne lægger nemlig ikke ordentligt op til at vi rent faktisk har behov for frisk grønt og frugt i rigelige mængder hver dag. Samtidig har sundhedsstyrelsens anbefalinger for indhold på tallerkenen også en gennemgribende fejl. Nemlig at der overhovedet ikke tages hensyn til syre-base balancen i den kost som serveres og indtages.

Efter selv at have prøvet forskellen på egen krop for år tilbage, er jeg slet ikke i tvivl om at der forefindes en meget stor sammenhæng imellem syre-base-balance kost, og fysisk -samt psykisk- velvære. Ja, jeg mener både fysisk og psykisk velvære. Kradser man efter i teorien for selvsamme syre-base-balance kost, vil man også erfare at det ikke kun er vores fysiske velvære og fysikken som påvirkes af kosten. Psyken påvirkes i den grad også af kosten som man spiser. Sukker er f.eks. direkte relateret til deprimerede og triste tilstande -en pudsig bivirkning, eftersom trøstespisning ofte indeholder enorme mængder af sukker. Tænk lidt over det!

Under min graviditet, og i hele ammeperioden har min krop kaldt på fedt i mængder og former, som jeg aldrig før har haft hang til. Under graviditeten skulle jeg bare have noget mad med flødesauce så tit som overhovedet muligt. Efterfølgende har jeg spist smør i mængder, som jeg heller ikke begriber. Jeg er ellers sådan én der aldrig har været specielt forfangen til smør, fløde m.m. fordi det slet ret slet ikke smagte mig -heller ikke som barn. Utroligt som ens behov kan ændre sig, og kroppen omstille sig radikalt i forhold til hvilken kost den gerne vil have. For at det ikke skal ende i ren “krop-anarki” tror jeg at det er vigtigt at have hovedet med sig. Dels til selvbeherskelse og til aktivt at få indsigt i hvad der er godt, og hvad der er skidt for kroppen. Det betyder altså også at vi sagtens kan ændre vores vaner til det bedre -ja hvorfor ikke bedste- for vores krop, og velvære. For nogle kræver det nok flere kræfter, end det gør for andre. Men umuligt, vil jeg vove at påstå at det ikke er. Her kommer begreber som selvdisciplin, selvkærlighed og viljestyrke på banen.

Måske har du hørt om begrebet “Detox” eller på dansk “afgiftning”. Dette er hvad følgerne af en konsekvent syre-balance kost medfører; for efterfølgende at give kroppen præcis den energi og næring som den har brug for -især pga organismens forøgede optagelses evne af naturlige vitaminer, mineraler osv. Netop derfor er kostændringen så mærkbar. Desuden er det utroligt let at omstille sig, for modsat “døgnflue-kure”, går dette hen og bliver en reel kostændring og livsstil. Det behøver slet ikke at blive fanatisk, og man kan sagtens sætte sig til bords hos familien når de inviterer på middag -for siden selv at tilvælge sig eksempelvis en proteindag, hvor det bliver kødet og grøntsagerne der havner på egen tallerken. Skulle man en enkelt gang imellem vælge at springe principperne over, gør det heller ikke noget. Det er det store billede som tæller; og altså hvordan man spiser ugens øvrige dage.

Uanset hvad vi vælger at spise, eller hvordan vi vælger at sammensætte vores kost -så har vi jo taget stilling. Det gælder også når vi hovedløst følger gamle vaner og mønstre. Derfor mener jeg, at man så hellere skulle vælge den livsstil der styrker helbredet, og forøger chancerne for en lang og ubesværet alderdom uden diverse livsstilssygdomme.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s