CSR -når reaktionen kommer nedefra.

H&M-tøj får arbejdere til at besvime på stribe – Detailhandel | www.business.dk.

 

I ovenstående artikel kan man læse om hvordan Cambodianske arbejdere lider (og besvimer!), for at fremstille tøj for H&M. Har man fulgt en række TV programmer, hvor eksempelvis unge danskere sætter sig til at arbejde under de aktuelle forhold, vil man vide at den lokale fabrikschef ofte er med til at øge presset på sine medarbejdere -muligvis pga de ringe indtjeningsmuligheder for alle parter(?!!).

Det er dog ingen undskyldning for ikke at ændre på forholdene, eller endsige at sætte sig ind i de lokale forhold

Citat fra artiklen: [“Det er meget svært for os at bedømme, hvad der er en rimelig løn, desuden er det arbejdsgiveren, der bestemmer lønnen,” siger Helena Helmersson, chef for kædens afdeling for bæredygtig arbejdskraft, til TT.] Den holder ikke. Det kan ikke være så svært at lave et regnestykke for hvor høj lønnen skal være, for at den er rimelig for arbejderen. Man må formode at der kan indhentes information fra de lokale offentlige myndigheder. Det er ingen undskyldning at de lokale arbejdsgivere heller ikke respekterer medarbejderens arbejdstider, arbejdsforhold og løn. Her må man som ansvarlig koncern diktere nogle retningslinier, samt sætte ind for at sørge for at disse retningslinier overholdes.

En tilstand af kronisk fattigdom fordi lønnen ikke rækker til de basisbehov som arbejderen har -som f.eks. at kunne købe nærende mad.

En tilstand der rent faktisk har fundet sted på vore egne breddegrader for mindre end 100 år siden!

Det handler om at tage et ansvar

Som stor kapitalstærk koncern har man et ansvar overfor alle sine medarbejdere -uanset om de sidder på et kontor i Stockholm, eller arbejder på en fabrik i Cambodia. Jeg vil endda vove at påstå at man har et større ansvar på fjerntliggende markeder, hvor man benytter sig af den lokale arbejdskraft. Her kunne man ønske at netop de internationale koncerner i kraft af at skabe ordentlige forhold for deres medarbejdere, kunne være med til at påvirke forholdene i positiv retning for alle på de udsatte regioner -en ideologisk tanke, men er den helt urealistisk? Reaktionen fra >>Asian Floor Wage Alliance<<, der kæmper for asiatiske arbejderes forhold, vidner jo netop om de lokale aktørers opvågnen til en virkelighed, hvor de må gøre et oprør imod udnyttelsen af den lokale arbejdskraft. Et opgør der er nødvendigt, for at gøre op med tingenes tilstand, der vidner om en hverdag hvor medarbejdernes helbred trues pga deres arbejde. En tilstand af kronisk fattigdom fordi lønnen ikke rækker til de basisbehov som arbejderen har -som f.eks. at kunne købe nærende mad. En tilstand der rent faktisk har fundet sted på vore egne breddegrader for mindre end 100 år siden!

Forbruger reaktion

H&M kan i et vidst omfang godt forvente en forbruger reaktion på denne nyhed. I værste tilfælde som følge af konstant dårlig omtale -eksempelvis via de sociale medier-, samt boykot af køb fra koncernen -og dermed tabt indtjening. Sådan vil vi i hvert fald gerne tro i markedsføringens tid 3.0, hvor vi forsøger at stable en forretningsmetode på benene som er socialt ansvarlig (hele kloden/værdikæden rundt). Som forbrugere er vi samtidig så magelige, at nyheden måske drukner med tiden og helt går i glemsel. Som forbrugere vil vi i tilfælde som dette, være meget lidt villige til at betale en højere merpris pr vare; eftersom at vi er bevidste om at koncernen i forvejen tjener flere hundrede % pr vare. Altså må koncernen dykke i egen lomme for at udbedre forholdene -og deraf sikkert den “manglende lyst til at sætte sig ordentligt ind i de lokale forhold“. En arrogant holdning der kan -og burde- få fatale konsekvenser.

CSR med politisk pres

Man kan måske hævde at markedsføringsværdien for den enkelte virksomheds CSR aktiviteter forringes, hvis der sættes standarder for CSR. Måske handler det ikke så meget om enten/eller, men om både-og. Hvis man udelukkende forsøger at skabe tom PR ved at profilere sin forretning på nogle CSR floskler som man i virkeligheden har svært ved at leve op til, får det ingen eller ligefrem negativ markedsføringsværdi.  Man bør som virksomhed altid sørge for et integreret virke -også når det gælder virksomhedens sociale ansvar. Virksomheder (politikere m.fl.) må indse at vi ikke kan agere som konger af verden. At der er grænser for hvor meget man kan udnytte/undertrykke mennesker og regioner i fjerntliggende lande, uden at det giver konsekvenser. Det er på høje tid at tage et socialt ansvar for sin forretning, og måden man kører den på.

For at realisere CSR i et seriøst omfang, kan en standardisering af et absolut lavmål for rettigheder, politiske tiltag udi lovregler, fagforeninger og domstole, måske blive et nyttigt redskab for at sikre at der kommer skred i processen. Hvor realistisk det er at forvente på markeder og i lande, hvor deres egne regeringer ikke udfører det nødvendige arbejde med henblik på arbejdsforhold og menneske rettigheder, kan man sætte store spørgsmålstegn ved. Derfor bør virksomhederne ikke vente på disse tiltag, men selv tage ansvaret for sine medarbejdere, under leverandører m.m. og hæve standarden. Se dét er der jo en reel markedsføringsværdi i!

Det er paradoksalt at når der forekommer en udnyttelse af en lavtlønnet arbejdskraft i en fjerntliggende region, som her i eksemplet Cambodia, så skyldes det (ofte) en snævertsynethed og griskhed fra en milliard-kroners-omsætning, der udelukkende har fokus på de sidste ører på bund linien. En tendens der slet ikke burde være nødvendig, idet arbejdskraften alt andet lige stadig er billigere end i eksempelvis Skandinavien -selv hvis arbejderen i Cambodia får ordentlige arbejds- og lønforhold, med værdige arbejdstider og en løn der kan forsørge familien. Skulle dagen komme hvor der ikke ville være de store lønforskelle, uagtet geografisk placering (hvilket jeg tvivler på vil ske -omend i nær fremtid), kunne man ideologisk forestille sig et scenarie hvor den enkelte virksomhed evaluerer muligheden for at sprede produktionen på henholdsvis fjerntliggende og lokale markeder. P.t. er det et meget stort problem for en stigende del af den europæiske arbejdskraft at de fleste produktioner flyttes til fjerntliggende markeder. Man kan ikke bare viske en arbejderklasse væk fra arbejdskraften uden at det giver alvorlige økonomiske konsekvenser for vores egne samfund. Heri findes der så også et socialt ansvar at tage stilling til. Både nu og i fremtiden.

Det bliver interessant at se hvorvidt den føromtalte sag vedr H&M kommer for en domstol eller ej; og om en eventuel dom skaber præcedens for lignende sager. Det bør ikke kunne svare sig for virksomheder med globale foretagender at springe over hvor gærdet er lavest. Det er på tide at der tages et seriøst socialt ansvar. Omkostningerne ved ikke at tage dette ansvar, kan hurtigt vise sig at blive større end fortjenesten ved udnyttelsen de lave lønninger.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s