Globalisering af CSR

Globaliseringen har det med at stå for skud for mangt og meget; og for mange idealister er det lig ondskaben selv, når virksomheder driver deres forretning på et globalt plan.

Det ville måske være på sin plads med et mere nuanceret syn på tingenes tilstand. Globale virksomheder har vel næppe til formål at behandle en given lokalbefolkning værre end de øvrige firmaer i lokalområdet. Man forsøger nok snarere at udnytte/benytte sig af mulighederne for at nedsætte eksempelvis produktionsomkostninger ved at følge den lokale standard. En standard der ligger langt under danske, europæiske eller amerikanske standarder -uagtet at standarden kan variere meget selv indenfor disse nævnte geografiske placeringer.

Når virksomhederne involverer sig globalt, har hjemme markederne en forventning om at virksomheden opfører sig etisk korrekt. En forventning der stiger i takt med at begreber som CSR bliver mere og mere gængse på dagsordenen i den vestlige verden. Forbrugerne i tidsalderen Marketing 3.0. tør godt at stille krav, samt ultimatum overfor virksomhederne. Dårlig omtale af en globaliseret virksomhed som følge af dårlig etik på et lokalmarked, kan få alvorlige konsekvenser. Hvorfor virksomhederne ikke kan være strømningerne overhørige.

Set ud fra denne optik, kan man både forestille sig, samt håbe på, at den langvarige effekt af globaliseringen bliver en forbedring af arbejdsvilkår for alle lokalmarkeder -uagtet om det gælder Afrika, Asien, Australien, Amerika, Latinamerika eller Europa. Således at der med globaliseringen også udvikler sig en global CSR standard, der forbedrer arbejdsvilkårene markant på de lokale markeder der p.t. er præget af inhumane arbejdsforhold. Hvis først “gæstefabrikkerne” sætter en ny standard hvor medarbejderne får bedre arbejdsvilkår og løn, vil det være svært for de øvrige fabrikanter i lokalområdet at tiltrække arbejdskraft til deres fabrikker hvis ikke de følger den nye standard.

Nedenstående artikel berører disse tendenser. Apple-fabrik lover bedre arbejdsvilkår.

I denne sammenhæng tror jeg at det bliver uhyre vigtigt at få de lokale regeringer med på vognen. Hvilket også fremgår af Marketing 3.0 teorierne. Det bliver svært at holde en højere standard, hvis ikke den lokale lovgivning bakker op omkring det. Derfor bør de lokale regeringer -med tanke for deres arbejderes velvære- gribe situationer som den der beskrives i artiklen.

Holder denne tese skik, kan man måske opleve en ny bølge af ideologier der er for globaliseringen, idet man kan forvente en forbedring af arbejdsvilkår for alle; og muligvis også en revurdering af behovet for at flytte en given produktion til fjerne lande.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s