Ny trend eller luftkasteller?

CSR og Green  Marketing omtales og spåes som den sidste nye trend. Holder de i praksis, eller er der tale om luftkasteller?

Hvor går grænsen imellem luftkasteller, social ansvarlighed, marketing, profilering og profit? Altså, hvordan skal man som virksomhed begå sig, for at få positiv respons på sine CSR/Green marketing aktiviteter?

Lad mig med det samme indrømme, at jeg tror på CSR og Green marketing. At der findes enormt potentiale og uendelige muligheder, for at koble social bevidsthed/ansvarlighed, samt green marketing til virksomheden. Jeg spår, at hvis/når trenden går hen og bliver norm, får det essentiel betydning for virksomheden afhængig om den har gjort tiltag på området eller ej. MEN der er en meget gylden regel når det kommer til image, kommunikation og aktion, som ikke kan (bør!) overhøres i denne sammenhæng; nemlig epos/troværdighedsbegrebet.

Sagt med andre ord, skal tiltag indenfor CSR skal være pålidelige i deres form, give en mening, og medvirke til at gøre en reel forskel for virksomhedens rolle og aktivitet i samfundet. Det være sig lokalt og globalt.

Green marketing kan måske vise  sig at gå hen og blive primus motor for aktiviteterne. Miljøbevidsthed indarbejdet i virksomhedens daglige funktion og gøremål, er til at føle på. Det kan vi hurtigt forholde os til.

Det stiller også forbrugerne i en ny situation. Nu skal de  forholde sig til etiske spørgsmål såsom slavearbejde og børnearbejde ved f.eks. chokolade produktion, umenneskelige arbejdsforhold for arbejderen der fremstiller tøj til de store tøjproducenter (m.m!). Kunne man forestille sig at der vil være hele grupper som bliver totalt apatiske og ligeglade, eftersom at de ikke kan rumme at forholde sig til den aktuelle viden? -ganske som med stigningen af nyhedsstrømmen, hvor mange mennesker simpelthen vælger at lukke af for alle de informationer, som omgiver os.

Jeg er spændt på at følge udviklingen i disse trends. Hvor hurtigt det kommer til at gå, hvordan virksomheder og forbrugere tackler og opfatter dem. Håber på gennemsigtighed, og implementering af begreberne i virksomhederne; og at forbrugerne virkelig vil stille de krav, som de har mulighed for at gøre.

Advertisements

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s