Lykke på Kählervaser

Jeg har en brist – eller flere. Den ene er, at jeg er en hjemkommen udenlandsdansker. Det er et sjovt fænomen, for det medfører at man får et andet syn på sit moderlands kultur.

Alt hvad vi oplever, ser, læser og hører, passerer vores personlige filter. Filteret er opbygget af vores personlige erindringer og erfaringer. På godt og ondt. Når vi rejser ud i verden, ser vi verden ud fra den verden, som vi selv kender og er opvokset i. Filteret udvikler sig sammen med os. Nok mest hos dem, der har et åbent sind, og ikke dømmer alle andre måder at være eller agere på, for forkerte.

Der er noget der skinner meget igennem, når jeg betragter den danske kultur. Det er vores flair for smukt design, og ikke mindst vores påskønnelse af det. Jeg har selv den egenskab. Ting må godt være funktionelle og smukke på samme tid. Det er dog samtidig tydeligt at markedsføringsbegreber som veblen og snobberi, følger med i dødvandet på hjemmets design. Det er for nogle meget vigtigt, at det er de “rigtige” ting, som der flashes. Kähler vaser på tilbud kan skabe det rene ramaskrig på de sociale medier; og de står og glimter i mange vindueskarme, når man går rundt og betragter husfascaderne.

En af mine andre brister er, at jeg ikke har et hjem proppet med design. Jeg har enkelte designgenstande i mit køkken – herunder Stelton og Bodum kaffekander, samt eva trio gryder i Palsby design. Jeg har en vandkaraffel som jeg ærligt talt ikke ved om jeg kan lide – den er fra Rosendahl. Den er en gave, som jeg fik for flere år siden. Dengang kunne jeg godt lide den. Derfor kunne jeg godt finde på at skille mig af med den nu (men jeg tænker samtidig ikke så meget over det, når nu den er her). Jeg kunne godt tænke mig en Panton lampe, fordi jeg synes at den er smuk. Jeg kunne ikke drømme om at få en montana reol, men elsker “svanen” (lænestol). Når jeg godt kunne tænke mig den lampe og den stol, er det ikke med tanke for deres pris, eller for at kunne vise noget frem, men for deres smukke udseende (og for stolens vedkommende gælder det også, at jeg sidder rigtig godt i den). Jeg har ærligt talt ikke plads til stolen p.t, for det ville kræve at jeg skulle skille mig af med et arvestykke, eller et loppefund, for at få plads. En dag vil slitagen nok ændre på det. Jeg køber med hjertet, og indretter mit hjem derefter. Der er på ingen måde de “rigtige” pyntegenstande og møbler, men her emmer af et liv, med mange forskellige oplevelser. Inde bag glasruden i skabet ligger der en pilekaster, som jeg købte i Amazonas, og andre ting med affektionsværdi . Skrivechatollet er købt på genbrug. De øvrige møbler er unika, fordi det er arvestykker og aftagelser fra andre familiemedlemmer. Sådan kunne jeg blive ved.

Der var engang, hvor jeg selv var præget af, at jeg kunne købe lykke på vaser eller vandkarafler, blandt andet med tanke for hvad andre ville synes om dem. Det gav mig en indre goodfeel, at desing og funktionalitet gik op i en højere enhed (det kan det stadig give mig).  Så jeg peger ikke fingre. Jeg ser blot verden i et andet lys, hvor jeg hellere vil have et hjem med sjæl, end med de rigtige affekter. Jeg påskønner smukt design. Ingen tvivl om det. Men for mig kan smukt design være en unika vase fra et loppemarked, med strejf fra en anden tid, og med sin egen fortælling. Genstanden skal fryde mit øje, og min sjæl.

I bund og grund, er der jo ikke noget som er forkert. Det vores samfund bærer præg af, er en forbrugskultur, som er opstået som følge af stigende velstand. Jeg tror dog også, at denne forbrugskultur skinner temmelig meget igennem i flere andre ting. Andre mennesker er jo ikke mindre værd, fordi de ikke har det samme værdisæt. Man er ikke nødvendigvis rig versus fattig, at dømme ud fra hvilke genstande som man har. Det kan være et spørgsmål om holdninger og prioriteter. Det kan være at man vægter oplevelser frem for materielle genstande i sit hjem. Der skal så nøvendigvis ikke være tale om jordomrejser, for at retfærdiggøre dette.

Det behøver ikke at koste en formue at holde ferie, fordi der er en fælles forventning om hvad en “rigtig” ferie skal indeholde af aktiviteter og gøremål. Sidste år holdt vi en ferie med 100% nærvær. Vi spenderede stort set ikke mere end vi plejede i hverdagen, men vi hyggede os, og slappede af herhjemme. Regnen silede ned det meste af tiden, og vi havde det herligt. I år skal vi rejse, for at besøge familie og venner. Fordi tingene godt kan være både-og, og ikke altid enten-eller, samt sort og hvidt.

Det starter med en tanke …

IMG_0437

 

Digtet siger det hele, og mere til. Der skal så lidt til før en vane (eller en uvane), bliver til en rutine. Det sker ganske ubemærket, med mindre der er tale om en (u)vane som man vil ændre. Det kan være hårdt at ændre kurs, men ikke umuligt. Det hele starter med en tanke.

Bæredygtighed inderst inde

Nogle gange opdager man først hvor grelt det står til, når der kommer et nyt pust. I dag handler det om noget så intimt som tamponer (og menstruationsbind) – og er så samtidig et bud på tidens trend med at nedbryde nogle tabuer, og italesætte nogle af de “væmmelige” temaer i offentligt rum. Undskyld de herrer (og damer!), hvis I ikke kan tåle mosten. Hvis I giver det en chance, og hænger på liiidt ud endnu, bliver I måske et miligram klogere på denne problematik, der naturligvis har et større perspektiv.

Det er ikke nogen hemmelig videnskab, at vi kvinder (i en vis alder), har menstruation hver måned. Det betyder at vi punger ud hver måned for et nicheprodukt, hvor vi uanset holdninger ikke har haft de store valgmuligheder. Udbuddet er såmen stort nok. Priserne ligger i nogenlunde samme prisleje. Nogle brands er mere kendte end andre. Fælles for tamponerne er, at der siden deres indtræden på markedet for henved 50 år siden, har været tale om produkter der er fremstillet af bleget materiale, der desuden er fyldt med alverdens kemikalier.

IMG_0429Indtil nu – eller rettere i 2015 – har det ikke været muligt at træffe et andet valg, når vi skulle købe vores månedlige ration af et nicheprodukt, som vi på ingen måde kan afvige fra at benytte. Jeg har først opdaget produktet i dag, og det er ikke meget hyldeplads det har fået i den lokale kvickly.

Der er kun det ene produkt på hylderne i dag, som er 100% organisk. Jeg håber sådan at det vil ændre sig.

Jeg håber at trenden vil brede sig til, at det bliver ikke alene et enestående tilbud, men et krav med organiske produkter til noget så sensibelt, intimt og nødvendigt for vores månedlige hygiejne, samt vores kroppes velværd. Uden dog helt at glemme hvilken belastende indvirkning som disse enorme mængder af menstruationsprodukter påfører naturen, globalt og lokalt set. Uagtet, om du ser på produktion eller affald.

Lidt som vi kender det fra toiletpapiret. Det tog lidt tid førend, at der kom skub i genbrugspapiret, og den ikke-blegede version. Sikkert fordi, at blegning og kemikalier sætter forbindelser til noget meget rent og sterilt i vores reptilhjerner. Med tiltaget blev valgmulighederne for den enkelte også en realitet. Holdninger til planeten og egen krop, kunne manifisteres med købet af noget så nødvendigt i hverdagen som toiletpapir. Godt for verdens skove og vores grundvand, må man nok tilføje.

Dette ene produkt skal klare sig i konkurencen mod store brands, der til enhver tid kan presse dem ud af markedet med en priskrig. Er det hvad vi ønsker? For at imødekomme denne risiko, har producenten varieret på en anden parameter – service. Du kan ganske enkelt abonnere på dit forbrug, og få det leveret til din adresse. Det er smart tænkt.

Om der så siden skal vise sig at være en kombination mellem tamponens giftige kemikalier, og risiko for blodforgiftning (TSS), skal jeg ikke gøre mig klog på her. Hvorom alting er, så er jeg meget glad for, at jeg nu endelig har en mulighed for at træffe et organisk valg, når jeg skal forbruge min månedlige ration af menstruationsprodukter. Derved føler jeg, at jeg ikke alene gør noget godt for min krop, men også at jeg tager et ansvar for miljøet. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, så jeg håber at trenden breder sig til at blive mainstream.

Fordi det betyder noget i den sidste ende …