Direkte demokrati

Det er i dag en historisk dag i det danske demokrati. Det første borgerforslag, med sine 50.000 underskrifte, bliver i dag behandlet i Folketinget (som et lovforslag).

Det er interessant, fordi man i Italien har forsøgt sig med en anden model på det direkte demokrati, hvor landets politikere skal debattere de emner, som er oppe på de sociale medier. Med borgerforslaget, vil der være et krav om en væsentlig folkelig interesse og opbakning for forslaget, førend at det kan præsenteres som et lovforslag.

I disse tider, hvor den direkte kommunikation med politikerne allerede kan opnås via de sociale medier, virker det som et logisk skridt videre til en mere åben demokratisk proces. Det bliver med andre ord muligt at skabe lovforslag omkrig sager, som har en vægtig bekymring hos befolkningen i det danske samfund. Det man især bør være opmærksom på er, at det også burde være en logisk vej for protester mod politikernes handlen og ageren; herunder modspil til aktuelle lovforslag (fra Folketinget), samt et opråb mod politikerne, når de går for vidt i deres embede med magtanvendelser. Politikerne skal mærke, at de ikke kan sidde i deres eget parallelle enevælde og styre folket. Der har udviklet sig en tendens til, at politikerne har glemt deres rolle for det danske demokratiske system.

Dagens borgerforslag, og dermed det første af slagsen, som behandles vedrører uddannelsesloftet, som blev vedtaget i 2017. Der er indsamlet 53.000 underskrifter, og det er stillet af Sana Doost, der står i spidsen for Danske Studerendes Fællesråd. Det forlyder allerede at Folketinget vil nedstemme forslaget; det skriver tv2 nyheder om her:

http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-03-23-i-dag-stemmes-danmarks-historiens-forste-borgerforslag-ned

 

Afskaf borgerforslag

Det er tilsyneladende ikke alle, som er himmelhenrykte over borgerforslagets eksistens. Således er der parallelt med udviklingen, som beskrevet ovenfor, allerede opsat et lovforslag til behandling, vedrørende afskaffelse af borgerforslag. Forslaget er sat op via borgerforslaget. Og dermed er det jo så en selvmodsigelse af de helt store.

Det kan du se her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00346

 

OM borgerforslag

Ordningen om borgerforslag går ud på, at alle personer med stemmeret til folketingsvalg kan stille et borgerforslag, hvis mindst 3 personer vil være medstillere af forslaget og det overholder reglerne for ordningen. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.

link: https://www.borgerforslag.dk/om-borgerforslag/

 

De borgerforslag som indsendes til Folketinget, bliver således stadig behandlet af Folketinget. Det er ikke befolkningen der via folkeafstemning afgør om forslaget skal vedtages eller forkastes. Det er både styrken og svagheden i borgerforslaget, der efterfølgende behandles på baggrund af tilskrækkeligt mange underskrifter. Styrken består i, at vi ikke skal stemme hver eneste dag, om alle mulige borgerforslag. Der foreligger en indbygget svaghed i, at politikerne ikke lytter til forslagene, men blot stemmer dem ned. Men det er samtidig en dør, der sørger for, at ellers overhørte bekymringer fra befolkningen ser dagens lys.

 

Reklamer

Nyheden der blev gemt af vejen

Ghettoudspillet kommer nu (endelig) under hård kritik fra en række af landets jurister – herunder fra tænketanken Justitia. Det er bruddet på retssikkerheden ved ghetto-planen, som står for skud. Det særligt interessante er, at denne nyhed er tysset helt ned…

Vi har ikke censur i Danmark, men det tangerer dertil. Artiklen burde være gået viralt på de sociale medier. I stedet er den gemt bag en betalingsmur (som undertegnede så har betalt for at læse). Dermed kan jeg løfte sløret for nogle af de kritiske ryster, som er blevet fejet af agendaen.

Ikke overraskende, går advokaterne i klinch med retsprincipperne omkring lighed for loven, når Regeringen ønsker at lave en lov med dobbeltstraf i specifikke boligområder.

»Man kan jo også overveje at lave en lov om, at alle fra Hellerup kun kan idømmes betingede domme, hvor andre danskere skal i fængsel, altså bare fordi de jo kommer fra Hellerup, hvor det går meget godt.«

(Advokat Mette Grith Stage, Berlingske Tidende, 2.3.2018)

Pointen ved citatet ovenfor burde stå klart. Princippet om lighed for loven – og dermed den enkeltes retssikkerhed – er truet, hvis dette forslag vedtages ved lov.

Placeringen af de såkaldte zoner for dobbeltstraf, er et andet punkt som kritiseres i forbindelse med ghetto-planen. Advokat Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia påpeger, at udspillet giver et usikkert retsgrundlag for den enkelte borger. Særligt når den administreres af den lokale politimyndighed. Da det i princippet vil betyde, at borgeren for at følge med i udviklingen (og placeringen af de såkaldte dobbelte straf-zoner), vil være nødt til at følge med på politiets hjemmeside, for at vide hvor de dobbelte strafzoner vil være. Hermed understreges også den pointe, ved Justitministerens fejlslagne argument for lighed for loven ved, at zonerne kan flytte sig. Derved er der åbnet for Pandoras æske, i og med at mulighed for dobbeltstraf, således i henhold til dette princip, ikke vil være begrænset til “ghettoen”.

Mange bedyrer, at så må folk lade være med at overskride loven. Men helt så enkelt er det jo ikke. Det virker på ingen måde gennemtænkt. De kriminelle flytter forretningen, og tilbage står beboere og borgere med et usikkert retsgrundlag. Loven dækker trods alt andet end hashhandel og kriminalitet som levebane.

 

Kriminalitet som bærende argument, holder ikke

Ydermere påpeger advokat Mette Grith Stage, at det er særligt iøjnefaldende at forslaget kommer på et tidspunkt, hvor kriminaliteten i de pågældende beboelsesområder er dalende – og tilføjer endvidere, at kriminaliteten så blot vil flytte sig, for at undgå dobbeltstraf.

»Jeg er da i den grad tilhænger af, at man søger at begrænse kriminalitet i ghettoerne og alle mulige andre stedet i samfundet. Flere af de andre tiltag i Papes plan er ganske udmærkede, men ikke det med dobbeltstraf. Det bryder med et grundlæggende princip om lighed i vores retssamfund,« siger Mette Grith Stage.

(Advokat Mette Grith Stage, Berlingske Tidende, 2.3.2018)

Af artiklen kan man ligeledes læse sig frem til, at kriminaliteten har været stærkt nedadgående i de pågældende områder. Tilbage står nu kun to “ghettoer” med er overrepræsentation af kriminalitet, målet i forhold til den øvrige befolkning. Idet Vollsmose i Odense fortegner sig med en andel af kriminelle på 3,07 og Gellerup parken ved Aarhus på 3,43. Det er virkelig interessant, at man vil lave et lovforslag der virker så underminerende på retssikkerheden, på dette grundlag. Burde man i stedet ikke give politiet flere ressourcer til at håndtere og kriminaliteten i de pågældende områder? Dermed kan de fortsætte de gode arbejde, som de allerede har udført.

»Det groteske er, at man giver køb på et grundlæggende retsprincip i en situation, hvor kriminalitet slet ikke er det centrale problem i forhold til, hvorfor en given bebyggelse overhovedet er på ghettolisten,« siger Mette Grith Stage: »Pusheren, som plejer at holde til ud for kiosken i ghettoen, rykker da bare over på tanken på den modsatte side af vejen, hvis salg af hash kun giver tre måneders fængsel dér mod seks måneder i ghettoen.«

(Advokat Mette Grith Stage, Berlingske Tidende, 2.3.2018)

Som taget ud af George Orwells roman 1984

Overvågning, samkøring af data og dobbeltstraf. Det lyder som ren fiktion aka George Orwell. Og til trods for at denne bog i periferien ofte rammer mange ømme punkter, så er det sjældent så markant som det er tilfældet med dette lovforslag. De vi er vidner til her, ligner mere tankegangen i et fascistisk styre, end et solidt dansk demokrati.

>>- Med ghettoplanen lægger regeringen blandt andet op til at øge overvågningen gennem yderligere samkøring af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas, dobbelt straf for kriminalitet og ekspropriation af boligselskabers ejendomme.<<

– Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed.<< Advokat Birgitte Eriksson, tænketanken Justitia

(Advokat  Birgitte Eriksson, Berlingske Tidende, 2.3.2018)

 

Den der tier, samtykker

Denne nyhed er simpelthen for vigtig til, at den bliver fejet af vejen. Der må og skal sættes en stopper for et lovforslag, der er så grotesk. Men hvordan? Tør vi sætte vores lid til, at det øvrige Folketing vil have mandater nok til at forkaste lovforslaget? For der er vidst ikke den store sandsynlighed for at sofavælgerne kommer på gaden, og demonstrerer. Den danske Regering sidder for lunt i stolen. Det er farligt for demokratiet og dets virke – og nu tydeligvis også for vores alles retssikkerhed. Man må spørge sig selv, hvad vi skal med en grundlov og nogle retssprincipper, hvis end ikke den siddende Regering har forståelse eller respekt for den. Eller man burde måske vende det om, og dermed stille spørgsmålet om en Regering der ikke har respekt for individets grundlæggende retsprincipper, er sit embede og sin magt værdig, eller om vi ville være bedre tjent med, at den gik af?

 

Psssst! Link til den omtalte artikel (med link til flere), hvis du vil betale for at læse dem…

https://www.b.dk/politiko/stjerneadvokat-angriber-regeringens-ghettoplan-katastrofal-og-grotesk

https://www.b.dk/politiko/overblik-her-er-reaktionerne-paa-regeringens-ghettoudspil

Himmel og helvede

Dette indslag handler ikke om religion, men om vaner. De gode og de dårlige. De dårlige vaner giver dårlig samvittighed, hvis de tager overhånd. De gode vaner kan få enhver dag til at vende fra underskud til overskud. En god arbejdsmoral hænger sammen med gode vaner. Desværre står vi alle lige på falderebet til de dårlige vaner.

Hvorfor havner vi så ofte i rillen med de dårlige vaner, og hvorfor er det så svært at få bugt med dem? Det har man forsket lidt i. Og man er fundet frem til, at en enhver ændring af en vane, kræver en vilje og en stillingtagen. Vanen giver hjernen et skud dopamin, og altså en belønning (også selvom den ikke er videre gavnlig for eksempelvis arbejdsflow og arbejdstempo). En vane man søger at ændre, skal erstattes med noget andet (en ny og bedre vane), som giver belønning (på kort og langt sigt).

For den utrænede krop kan det for eksempelvis virke som ren tortur at opstarte løbetræning. Hvorimod den som kender til de belønninger, som der sidenhen viser sig ved at løbetræne, vil have lettere ved at få løbeskoene på – også efter perioder med pause. Såvel krop som hjerne trækker her på hukommelsen til at motivere os til at komme ud og motionere krop og sind.

Når dårlige vaner tager overhånd, forsvinder fornuften, hvor hjernen ligeledes ændrer struktur. Dårlige vaner kan minde om misbrugerens. Grænsen for hvornår en dårlig vane bliver til misbrug er uklar, men de dårlige vaner kan helt sikkert være en glidebane, som man med fordel bør være opmærksom på.

Ovenstående tankegang er i tråd med den som Albert Gjedde forsker i neurologi ved Københavns universitet, udbreder sin viden omkring.

Bliv klogere på dine vaner

Det er muligt at deltage i forelæsningerne af Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet. Første gang d.6.  marts, 2018. Deltagelse er åben via betaling og tilmelding (for tilmelding og info, se nedenstående link).

https://fuau.dk/emdrup/program/psykologi-og-sundhed/gode-vaner-1812-392

 

Digitale vaner og misbrug

Særligt i disse digitale tider, hvor de digitale medier kalder på konstant tilstedeværelse og “connectivity”, er der stor risiko for at mange uforvarende og uvidende, får udviklet nogle medievaner som er dårlige, og i yderste konsekvens direkte skadelige aka misbrugerens glidebane. Forskningen peger nu på, at design af såvel sociale medier, app´s, smartphones og ipads er opbygget omkring neuroscience, med henblik på at tiltrække størst opmærksomhed, lyst og belønning i vores hjerner. Derfor kan det nemt tage overhånd, og derfor bliver det let meget svært at lægge sin smartphone væk, hvis man først har fået den i hænderne.

I kølvandet på ovenstående tendens til at gribe sin skærm i tide og utide, er trenden digital-detox ferie opstået. Det går i al sin enkelthed ud på at undvære de digitale medier under hele ferien. Som eksemplet i denne artikel beskriver, kan det vise sig både at være grænseoverskridende og et wakeup-call. https://www.npr.org/sections/13.7/2016/09/25/495348752/is-a-digital-detox-vacation-right-for-you

Imran Rashid, læge og forfatter bag bogen SLUK, har åbnet op for debatten herhjemme omkring, hvor meget de digitale medier skal og bør fylde i vores liv. Han er fortaler for, at vi implementerer de gode digitale vaner i vores hverdag. Det mener jeg er ønskværdigt. Vi er nødt til at være meget mere bevidste om de medier som vi omgiver os med, og vi er nødt til at håndtere dem derefter.

De digitale medier er kommet for at blive. Jeg vil hverken lovprise eller begræde deres eksistens. Idet jeg mener, at begge dele gør sig gældende (nu). Men jeg tror også på, at vi kan få det bedste ud af, at de er i vores liv. Der er håb for, at vi kan nedbryde de negative konsekvenser. Enhver social ændring starter med os selv. Vi har hver især et personligt ansvar for vores liv, og for vores handlinger. Dette ansvar kan vi først udleve, når vi får mulighed for at tage de bevidste valg. Derfor håber og tror jeg på, at vi kommer til at høre meget mere om såvel vaner, som digitale virkemidler. Det er viden, som ikke bør være forbeholdt de få.