På vej …

874a6b002685bf33aa3b873bf6eb1fc3

I denne forhippede medierede verden, tror jeg nemt at vi kommer til at glemme “hvad livet er for noget”. Vi ser de andres forkromede og polerede opslag; og alle har travlt med at vise deres bedste (ønskværdige) sider. Det er der i og for sig ikke noget galt i, at man gør. Dårlige vibes og nyheder er der rigeligt af i verden. Man skal bare huske på, at éns eget liv ikke er ved at falde fra hinanden på de grå dage.

Der er fart over feltet, og ofte mange forandringer i gang på samme tid. Alligevel forventer vi, at vi sidder og vugger på havoverfladen med ansigtet mod solen imens fødderne plasker i vandet (det sker jo også!). Et liv på overfladen har modpol i sin substans. Det er dér vi bliver formet som mennesker. Når vi rejser, skinner solen ikke altid. Det er ikke altid sommer, og hele ruten er altså ikke på motorvejen; uanset hvor i verden vi drager hen.

På de grå dage, hvor vi dykker ned i vores sind, tanker og følelser, kan vi let føle vildrede. Det kan være ubekvemt, som en kold regn. Man skal lige omstille sig. Det gælder i hvert fald for mig. Dels fordi, jeg af grundsubstans “altid” har været glad (og gerne vil være der). Med tiden har jeg dog lært, hvor forløsende det er at give plads til de grå dage, dybe tanker og lade sindet få taletid (hvor det for mig virker at sætte mig ved tasterne og sætte ord på). Hvis man giver kroppen lov til at være med, så sker der noget. Gråd kan være enormt forløsende og rense godt ud, så man bagefter sidder tilbage med en ro, fornyet energi og glæde til at komme videre. Ofte er det en skattekiste fuld af refleksion og erkendelse, som gemmer sig bag disse sving på vejen. Det bliver forløsningen fra de tågede grå dage, til solskin og måske guld for enden af regnbuen. Tågen er i hvert fald lettet.

Derfor er jeg begyndt at holde lige så meget af de grå dage, som de dage hvor jeg er let som en fjer, og flagrer i vinden. Man kan sagtens have begge fødder plantet solidt på jorden når man lander. Lette og flagre rundt, samt dykke dybt ned under overfladen, for at finde svar og løsninger. Det hele er en del af rejsen på livets vej. Når vi igen og igen kommer ud på nye veje, nye destinationer; så vil terrænet unægteligt også forandre sig. Der vil være udfordringer og fantastiske udsigter. Fuldstændig som det skal være.

 

Reklamer

Hader du telefonsælgeren?

Det kender jeg mange som gør. Det er nærmest blevet et accepteret had-forhold.

Det gør det ofte stressende at svare på opkaldet, samt at afslutte det.

Nogle gange får man svaret på opkaldet, uden egentlig at have tid til at være i det. Så bliver irritationen endnu større (mod personen i den anden ende). Men  hey, det var jo mig selv der valgte at afbryde det som jeg var i gang med, for at besvare det opkald(!).

Tænker du så også over, at han eller hun bare gør sit job, og at du kan stresse hens arbejdsdag unødigt meget? Det har jeg reflekteret lidt over …

 

Hvorfor dialogen og relationen er vigtigere end salg

Jeg har netop haft et meget venligt og opfølgende telefonsalgsforløb med en sælger fra et teleselskab. Indledningsvist havde jeg accepteret opringningen via et andet pol (som jeg ikke kan huske hvad var). Derfor måtte jeg jo allerede ved den første henvendelse erkende (for mig selv) og udtrykke, at jeg havde accepteret opkaldet (selvom jeg havde nogle modstridende følelser omkring det). Jeg var derfor ærlig og sagde, at tidspunktet ikke var godt (og jeg godt var klar over, at jeg selv havde accepteret opringningen). Vi aftalte et nyt tidspunkt. Så var jeg forberedt (og klar til samtalen). I dette tilfælde var jeg oprigtigt interesseret i at få undersøgt, om jeg kunne få et godt tilbud, og spare penge på en tung udgiftspost.

Det endte med flere samtaler, hvor jeg også fik tid til at sammenligne priser og behov, med den udbyder som jeg allerede havde. Enden på forløbet blev, at der ikke var noget at hente hos den nye udbyder. Selvom jeg ikke endte med at købe noget, ved jeg at det var en positiv oplevelse for sælger (og undertegnede). Det var nemlig afrundingen på dagens samtale, og den foreløbige dialog.

Bagefter sidder jeg med et positivt indtryk af både sælger og teleselskab, og det er faktisk mere værd end et salg, der ville være presset ned i halsen på mig, som en anden foie gras produktion. Jeg ved, at jeg ved en eventuel fremtidig henvendelse vil blive behandlet godt (og den forventning vil man som kunde altid gerne have opfyldt). Jeg vil helt sikkert ikke sprede negativ omtale, og med al sandsynlighed tale positivt om det til andre.

 

Hvad gjorde jeg anderledes?

Jeg valgte simpelthen at lytte til sælgeren, som også formåede at være autentisk i sin dialog. Jeg stillede spørgsmål, og fortalte om mine behov (til produktet). Det endte med at vi havde en ligeværdig dialog, som man kan have med en kollega eller en bekendt, samtidig med at tonen var venlig og respektfuld. Der var ikke noget manipulation eller pres. Havde det været en anden type sælger, var vi sikkert ikke nået så langt i kunderejsen. Jeg har jo uden tvivl suppleret med nogle relevante oplysninger, men det generer mig ikke. Det er sådan det gode kunde-sælger forhold ofte er B2B (business to business).

Pointen er, at vi som personer i privatsfæren skal huske på, at sælgeren rent faktisk har et professionelt ærinde, og ikke et personligt ønske om at forstyrre os i privatsfæren. Vi bestemmer selv om vi vil svare på det pågældende opkald, og må være ærlige omkring hvorvidt det passer dårligt eller ej (og om vi ønsker en videre dialog).

 

Slørede grænser

I den moderne verden er grænserne mellem privat og offentligt rum slørede – vi er konstant tilgængelige og opkoblede via diverse medier og mobiltelefonen. Men vi har stadig selv et frit valg om hvornår vi vil deltage. Parolen om, at vi skal være mod andre, som vi gerne selv vil behandles, er ikke blevet mindre aktuel i kontekst til denne udvikling.

Til valg med primalhjernen

Valgkampen kører på sidst højeste i Danmark. Nedtællingen er sat i gang, hvor det ultimative politiske kapløb nu er i opløbet. Der er 2 dage tilbage.

Der bliver dystet om placeringerne ved DM i den politiske magtarena, hvor de store partier strides om at indtage podiet, flankeret af en række støttepartier.

Det er højsæson for den politiske kommunikation, som får hugget en hæl og bliver skåret til (framet), så den former den virkelighed som det pågældende parti ønsker, eller så budskaberne passer til det som de ser (vil ske).

 

Følelserne på højkant

Politikerne er pressede. De skal nå ud til mange, og de skal flytte stemmer. De ved godt, at følelser og politik hænger sammen. Både for dem selv og for vælgerne. Desuden er det via “emotionelle triggere”, at der kan vækkes for uopdagede behov (i politik, holdninger); og derfor bliver der smurt tykt på, når der appelleres til vælgernes følelser.

Der bliver med andre ord kommunikeret direkte til primalhjernen, som sidder i frontlappen. Den der styrer følelser som forelskelse og frygt, og som er ret primitiv i sin ageren. Det er dér hvor der (impuls)handles på en “her og nu analyse” i et system der er sat i alarmberedskab. Det er sådan set ét af argumenterne for, at man har 7 dages betænkningstid, når man har noteret sin underskrift på et parti.

Vælgerne er ofte for dovne til at researche og baggrundstjekke for fake news. Der får de politiske partier muligvis mere modspil fremover, eftersom at de yngre generationer vil tjekke det som ren rutine. Det bliver mere tydeligt hvor (u)kritiske eventuelle massemedier vil være, for at fremstille den ene eller den anden politiske agenda. Nogle dagblade agerer deciderede skødehunde i stedet for vagthunde – til skade for deres egen troværdighed (over for den kritiske læser). Den kritiske sans har været noget sovende, men sådan fortsætter det ikke nødvendigvis. Samtidig bliver “sandheden” også mere mudret og uigennemskuelig for den enkelte vælger (borger).

 

Markedsføring og trends i den politiske livscyklus

Politisk kommunikation minder i høj grad om markedsføring, samt branding af enkeltpersoner og partiets kerneværdier. Kerneværdier der for nogle partier har udviklet sig til en specifik symbolpolitik. Skyklapperne er sat godt til rette, og der tages ikke hensyn til et bredere udsyn, samt ekspertvurderinger. Man lytter i stedet til de interne eksperter, der nok har styr på budskaberne, og som har til opgave at føre partiet frem i rampelyset. “15 minutes of fame” som målet der helliger midlet, og hvor star-struckheden blænder for udsyn til virkeligheden. Man finder et par syndebukke, og så er lykken skabt. For en stund. For det ender med et brag (og det er ikke de andres skyld).

– Med mindre man når at udvikle en ny “darling”, som kan påvirke vælgerne følelsesmæssigt(!)

Tidens trendsetter er uden tvivl den grønne bølge. Den har taget flere partier med bukserne nede. De har slet ikke set det komme. Men budskabet fra vælgerne er klart. Den nye politiske agenda i EU (Danmark) skal handle om miljø (og rettigheder).

Venstre vil tydeligvis gerne være Danmarks største parti – og går gerne imod egne støttepartier for det. De har modarbejdet den grønne udvikling i al den tid de har siddet i Regering, men påstår nu at de er grønne og at de vil arbejde for miljø. De borgerlige er for så vidt ikke imod et bedre miljø. De kan bare ikke se hvordan dette skal harmonere med lobbyinteresserne i deres bagland (herunder landbruget). Hvis ikke de vil gå ned med et brag (på sigt), må de sande den virkelighed, som mange af landets vælgere er i stand til. Miljø hænger sammen med innovation, samt hvordan man omstiller de nuværende strukturer. Også selvom mange prøver at pege på forbrugeren og adfærdsregulere deres købshandlinger, spisevaner og forbrug. Det ene udelukker ikke det andet. Det ene tiltag fungerer faktisk slet ikke uden det andet. Så crasher det.

 

Erkendte og latente behov

Politikkerne taler med andre ord ind i det, som der i markedsføringen betegnes som erkendte og latente behov hos modtageren/forbrugeren. Det erkendte behov er hvad forbrugeren (vælgeren) efterspørger. Det latente behov er hvad afsender (politikeren) forsøger at påvirke sin modtager (vælger) til at opdage, få interesse for, og ønske.

DF har overset behovet fra hele landets “miljøtosser” og har, i egen røg og damp, ikke opfanget, at udlændingedebatten ikke længere har ben at gå på (hos det store flertal). Den er til gengæld stukket af ud i ekstremerne, affødt af egne kampråb; og er blevet en kæp i hjulet for de mange danskere som arbejder internationalt, eller har stiftet familie med mennesker fra fjerne lande. Miljøet som latent behov på den politiske agenda, har udviklet sig til et erkendt behov i vælgerskaren. Det er hvad kan kalde for en fiskerlussing af format. Fiskerlussingen har ligeledes tilknytning til, at tolerancen for hvad man kan byde andre mennesker her til lands er overskredet. Opstanden afføder at politikerne spilder alles tid med den (udlændinge) agenda, og at der er behov for et reelt paradigmeskift, hvor medfølelse, medmenneskelighed og ansvar er på agendaen. Et paradigmeskifte skal jo reelt skifte fra en kurs til en anden. En yderligere stramning af udlændingelovgivningen er ikke lig med det. Lussingen har fået samtlige partier til at vågne med et sæt, og de lover nu guld og grønne tiltag over en bred kam.

Venstre er svunget fra højre til venstre under valgkampen, og A (Socialdemokratiet) den anden vej. Begge partiledere taler ud fra en parole om en blokpolitik, hvor det enten vil være den ene eller den anden, som står ved roret. De røde (socialistiske) partier peger på Mette Frederiksen, men indfletter et ultimatum. DF er røget helt ud i skyggen – og dem fedtede A ellers for tidligere på året (forud for EP valget), for at kunne hive et flertal hjem der. Liberal Alliance dykker på popularitetsparameteret (grundet egen ageren), og har valgt taktikken “tavshed er guld” under denne valgkamp (men burde de reelt ikke kunne høste stemmer fra V?). DM i politik uden sikre alliancer er snart ved målstregen. Jeg er ret spændt på at se valgresultat, samt rokering af pladserne efterfølgende.